Svar: Nyfødt og søvn
Kære Pernille
Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver :)
Din dreng er stadig et spædbarn og små børn sover meget - 20 timer i døgnet er normalt, MEN det kan være tegn på at han er påvirket af sin gulsot og det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at han fortsat melder sig til måltiderne og at han ikke falder for meget i søvn undervejs, men hjælpes til at indtage sit udregnede behov i mælk. Han må ikke miste lysten til at sutte og spise.
Det er rigtigt at modermælkserstatningen godt kan mætte ham på en anden måde og derfor "slå ham mere ud" end modermælken. Modsat, kan man dog også sige, at det er lettere at spise af en flaske, så at indtage et måltid burde ikke være helt så hårdt som at skulle die ved brystet og samtidig så ved du præcist, hvor meget han indtager, og spiser han nok, så skulle mælken også hjælpe til med at få "gulsoten skyllet ud".
Det er ikke rigtigt, at I kan vente til 5 ugers undersøgelsen, hvis jeres dreng fortsat er gul. Børn der fortsat har gulsot efter 3 leveuge skal undersøges af lægen, med henblik på at afklare, hvorfor barnet stadig er gult. Nogle børn har galdevejsatresi og hvis dette er tilfældet, så er det vigtigt at få barnet behandlet så hurtigt som muligt. Nogle børn får også det der kaldes brystmælksinduceret gulsot - men da jeres dreng får flaske med modermælkserstatning nu, så burde dette jo ikke længere spille ind. Andre børn har længerevarende gulsot, på grund af myksødem - lavt stofskifte. Hvorom alting er, så skal han naturligvis undersøges.
Du skriver, at han ved sidste blodprøve fik konstateret en konjugeret Bilirubin på 14. Det lyder ikke "farligt" - retningslinjerne siger normalt at den konjungerede Bilirubin skal være mere ...
... end 20 for at det tyder på afløbshindring i galdevejene - men stadig synes jeg det er relevant at undersøge din dreng en ekstra gang, for at sikre sig at denne værdi falder. Jeg kan naturligvis ikke udelukke, at der tidligere er taget en konjugeret Bilirubin og at lægen derfor allerede nu kan se et markant fald, og at det er derfor lægen tager det så roligt ... Det kan godt være tilfældet, men jeg synes det er vigtigt, at du drøfter dette med jeres læge, så du også selv er helt rolig ved situationen.
Det mature barn, det vil sige barnet som er født til tiden, vil ofte udvikle gulsot i løbet af 3-4 levedøgn. Denne gulsot tiltager de efterfølgende 2-3 dage, hvor bilirubinværdien almindeligvis maksimalt når til 150-200 mikromol/l og herefter falder til omkring 150 mikromol/l, når barnet er omkring 2 uger gammelt.
Hvis værdierne stiger over det nævnte eller hvis barnet har længerevarende gulsot, så skal barnet undersøges og behandles. Der er helt faste regler for, hvor meget bilirubinen skal falde og hvor hurtigt - det afhænger helt af barnet, barnets alder, vægt osv. Og det er altid en lægelig vurdering.
Jeres dreng har haft forhøjet bilirubin og har derfor fået lysbehandling. Nu er I hjemme og bilirubinen er faldet til 141 - det er (jf ovenstående værdier) normalt for et barn på ca 2 uger, og du bør derfor ikke umiddelbart være bange for at bilirubinen skader hans hjerne. Den bør dog fortsat falde.
Det er vigtigt stadig at holde øje med ham og sikre, at der ikke er anden årsag til at han stadig er gul - og derfor synes jeg som sagt, at det er helt relevant at du stadig drøfter det med jeres læge. Hellere ringe en gang ekstra :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Viden om børn:
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






