Brev:
Fast døgnrytme, opstart med mad

Kære Helen
Tak for svaret omkring dagsrytmen, vi arbejder naturligvis stadig på rytmen, men jeg begynder heldigvis at kunne ane en forbedring. Der er dog nogle spørgsmål, som har meldt sig, som følge af dit svar.
Lige først vores dagsplan:
6.30 Vi står op, og han ammes (morgenmåltidet er vi ikke startet på)
7.45 Ammes
8.00 Lægges til at sove i barnevognen på altanen og falder i søvn inden for 5-20 minutter. (Jeg kan ikke lægge ham senere end dette, for så bliver han alt for træt og sover kun 20-30 min.)
Han vågner 9-9.30 og får 0,5 dl købt pulvergrød.
11.45 Ammes
12.00 Han lægges i barnvognen, og jeg går med ham. Nogle dage vågner han skrigende efter 40 minutter, andre dage sover han op til 2 timer.
15.30/16 Ammes
Afhængig af hvor lang middagsluren har været, sover han evt. 40 minutter, men den bliver ofte hen ad 16.30-17, inden han falder i søvn.
17.30/Når han vågner spiser vi aftensmad, hvor han får en meget flydende grøntsags/kartoffelmos på modermælkserstatning.
18.15 Putteritual med godnathistorie/flaske+amning/massage/i seng (starter vi senere, tager det mindst dobbelt så lang tid og inkluderer gråd)
19.00 Han sover
Herefter begynder natteroderiet. Jeg forsøger at give drømmemåltid (amning) ca. kl. 22, men ofte har han været vågen flere gange inden da.
Du skriver han skal drikke vand af kop i forbindelse med måltiderne, men hvor meget vand skal han have? Det er endnu ikke lykkedes at få ham til at drikke vand af kop. Skal jeg give ham ekstra vand i flaske, eller handler det bare om, at han øver sig med koppen.
Det er lykkedes mig at finde to ting, som han gider spise, så nu holder jeg fast i dem i et par uger, indtil rytmen er mere stabil. han får Sempers risgrød til frokost/formiddag (0,5 dl) og en næsten flydende gulerods/kartoffelmos til aften (1 dl, hvoraf mindst halvdelen ender på tøjet og på gulvet). Vi har samtidig tilføjet en flaske med vælling (den samme pulvergrød som frokost, men med modermælkserstatning, så den bliver flydende, dvs. pulver svarende til en tredjedel dl grød, men opblandet i 80 ml mælk) i putteritualet. Er det en okay mængde mad at starte med?
Han har tidligere haft afføring ca. 5 gange om ugen, nu kommer der en lille smule (grønt klister) 5-6 gange om ...
... dagen. Jeg ved ikke, om dette kan være en indikator i forhold til mad/vand.
Jeg er noget i tvivl om den vælling, jeg giver i forbindelse med putning. Der er både for mig og for ham et stort behov for at få noget mere sammenhængende nattesøvn, men selvom han nu får vælling i stedet for bryst, så vågner han stadig første gang ca. 1-1,5 time efter han er faldet i søvn. "Virker" vælling med det samme, hvis det virker, eller hvor længe skal jeg afprøve vælling, før jeg erkender, at det ikke virker? Jeg ville egentlig helt amme i putteritualet, men kan det forbedre nattesøvnen, giver jeg gerne vælling. Jeg tilbyder brystet efter flasken, men han vil ikke ammes (har dog også spist mos knap 1 time tidligere + drukket 80 ml vælling). På sigt, når han får mere fast kost i løbet af dagen, kan man så gå tilbage til at putteamme?
I forhold til døgnrytme, så er jeg lidt i tvivl om, hvorvidt mad skal gives, når han vågner eller på fast tidspunkt. Bør jeg give grød, når han vågner fra formiddagslur, eller bør jeg vente og give den på samme tid hver dag? Jeg synes han virker sulten, når han vågner (efter alle lure), men måske er det bare vane?
Det er ret lang tid, at jeg forventer, natten skal vare fra 19-6.30, men jeg synes ikke, jeg kan korte af. Han er så træt, at han bare skriger, hvis ikke han sover kl. 19. Når vi starter putteritualet kl. 18.15, så er han træt, men virker alligevel som om han hygger sig, og gråden er endnu ikke blevet til skrig (dvs. den kan stoppes med en sut).
Om natten er jeg begyndt at give bryst i ganske få sekunder, når han vågner, og sut + let vugning ikke er nok. Han falder til ro med det samme, men jeg lader ham ikke spise (med mindre, der er gået over 4 timer siden sidste måltid), men fjerner derimod brystet omgående, og giver ham i stedet sutten, så han kan falde i søvn med sutten. Jeg vil jo gerne væk fra, at han har behov for mad hele natten, men jeg er bare også selv for træt til at tage kampen op om natten. Er det helt hen i vejret at tro på, at det bliver bedre, når jeg gør dette? Jeg har ikke andre, der kan tage ham om natten.
På forhånd tak for hjælpen. Det er helt uvurderligt at kunne få konkrete råd og vejledninger at forholde sig til, når man ikke har sovet i 2,5 måned.
Venlig hilsen
Christina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






