Svar: Tilbagefald - renlighed
Kære mor med meget vasketøj :)
Tak for dit brev :)
Det er meget normalt, at børn efter at have været renlige i en længere eller kortere periode, pludselig får tilbagefald og tisser i sengen igen eller får svært ved at holde sig om dagen. Det er ofte en periode man skal igennem, og det lyder hos jer netop som en periode - jeres datter har jo været fuldstændig renlig gennem tre måneder, og I har reageret rigtig fint. Hun lyder helt parat til renlighed.
Derfor kan der også undre, hvorfor hun pludselig ikke kan styre sin vandladning og det er her naturligvis rigtig godt at du er opmærksom på, om der sker noget i hverdagen, som kan påvirke hende. Det kan være at hun pludselig drømmer ekstra meget, har mareridt eller andet, som kan være forklaringen på at hun tisser i sengen. Det kan være drilleri, et øget pres om selvstændighed, at hun er blevet storesøster eller lignende, som gør at hun om dagen pludselig tisser i bukserne - og ja, det er også rigtig godt, at du har tjekket om hun kunne have blære betændelse.
Det lyder som om at I har gennemtænkt flere ting og det kan naturligvis ikke udelukkes, at det at få en lillesøster spiller ind. Lillesøster bruger jo ble, bliver skiftet mange gange dagligt og storesøster jer jo den kontakt og nærhed tiden på puslebordet giver og det kan godt give et ønske om at "være lille igen" og dermed gøre at hun pludselig tisser. Jeg tænker dog umiddelbart, at hun sandsynligvis om dagen glemmer at gå på toilettet. Hun er så optaget af at lege, at hun lige trækker tiden lidt for længe eller helt overhører kroppens signaler og så går det galt. Og når hun ...
... "griner af posen med tissetøj", så tolker jeg det bestemt som usikkerhed, for hun er helt klar over, at det ikke er så smart, men hun kan jo ikke lave det om.
Jeg tænker, at I godt kan forklare hende, at I regner med at hun nu kan holde sig - naturligvis kan der ske uheld, men at det er rigtig vigtigt, at hun går på toilettet i løbet af dagen. Hun må gerne høre, at I aftaler med pædagogerne på stuen, at hun skal tisse inden hun løber ud for at lege osv. så hun hører at det er noget I forventer af hende og at I også laver nogle aftaler med pædagogerne netop for at hjælpe hende, så det ikke går galt.
Om natten er situationen lidt en anden, for det er ikke sikkert at hun kan styre dette helt endnu - hormoner spiller ind og dem er hun jo ikke selv herre over. Men jeg synes godt, I kan sige til hende, at I i en periode vil vække hende sen aften og følge hende på toilettet, så hun får tisset af - og derefter kommer hun så ind i seng igen og kan sove videre, fordi det er vigtigt at hun ikke tisser om natten. Alt efter hvordan dette går, så kan I overveje at give hende en ble på til natten, hvis hun stadig tisser igennem - men i første omgang, så synes jeg hun skal følges ud på toilettet sen aften, før I selv går i seng.
I kan købe et tisseunderlag, så sengen ikke tisses helt igennem og derfor ikke behøver bundskiftning, hvis det går galt om natten. Så I lige nu holder fast i at bleen om natten ikke er nødvendig, men samtidig gør tingene en lille smule lettere for jer og så afbrydelse om natten bliver så kort som muligt.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
Viden om børn:
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





