Svar: Forventninger til opførsel
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Der er nok ingen tvivl om at jeres datter nogle gange kan have svært ved at finde sin rolle - da hun er midterbarn og derfor nogle gange er lille (i forhold til den ældste) og andre gange skal være stor (i forhold til den yngste). Det er svært at finde ud af, hvad man kan, hvem man er og hvordan man så opfører sig passende.
Hun er også startet i børnehave og det er rigtig dejligt at være der og det er rigtig godt at hun trives. Men det er også svært at være i børnehaven, for hun er jo på den ene side "så stor nu, at hun kan gå i børnehave" og samtidig er hun jo en af de yngste i børnehaven og dermed igen "en lille".
Og så er hun jo 3 år gammel - en rigtig svær alder på mange måder. Det er vigtigt for børn i 3 års alderen at søge opmærksomhed og også at få godkendelse af de voksne. Det betyder meget for børn i denne alder, at blive set og blive accepteret, som de er, og de vil gerne bekræftes i at kunne og være noget ganske særligt. Og lige nu lyder det som om at hun kæmper lidt for dette - hun har brug for at mærke at I prioriterer netop hende, at I elsker hende højere end noget andet - fordi ingen er som hende, hun er noget ganske særligt :)
Hun kan med den alder hun har nu godt acceptere simple forslag og kan også godt følge enkle anvisninger og hun vil ofte nyde at have en rolle i familien. Hun vil sandsynligvis elske at have nogle simple opgaver, som at dække bord, tømme opvaskemaskine eller lignende, det vil give hende følelsen af at være betydningsfuld, en følelse af at hun har en værdi i jeres familie og det har hun lige nu brug for at blive bekræftet i.
Det er som du skriver en rigtig god idé at medtænke humor i denne alder - mange konflikter kan undgås, hvis man kan pjatte og lege lidt en gang imellem. Hun vil elske, hvis I gør fjollede ting.
Det er helt naturligt for hendes alder at verden nogle gange bryder sammen. Hun får det man kalder for fortvivlelsesanfald og det vil netop være over ting, der i jeres øjne virker som bagateller - som at koppen har den forkerte farve, det er de forkerte støvler, der er ikke smør nok på brøddet osv.
Det er vigtigt, at I viser hende at I forstår hende i disse situationer. I skal vise hende, at I anerkender de følelser hun har. Det er vigtigt for, at hun danner de vigtige forbindelser i sin hjerne, som hun lige nu mangler og som gør at verden nogle gange ramler sammen for hende og at hun reagerer på en måde, som frustrerer jer:)
Hendes hjerne består af flere dele og I skal appellere til hendes storhjerne. Det er den I påvirker, når I viser hende lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. Det er den største del af vores hjerne og det er den der blandt andet gør hende kreativ og i stand til at bruge sin fantasi, den hjælper hende med at løse problemer, tænke over tingene og den har også betydning for hendes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Noget hun først skal til at lære nu og de næste år frem.
I styrker denne del af hjernen ved netop at vise hende disse ting - være lydhør, rumme, forstå, sætte jer ind i hendes ...
... situation, give hende idéer til hvordan I kan komme videre osv. og det er super vigtigt at I gør disse ting, for at hun også lærer at gøre sådan.
Hvis I går fra hende, kalder hende hysterisk, via jeres kropssprog eller direkte siger at I ikke gider være sammen med hende f.eks. siger "hold op med at være så hysterisk" eller siger "nu kan du blive her til du kan opføre dig ordentligt" eller lignende, så vil det påvirke hendes mellemhjerne. Denne del af hjernen aktiverer raseri, frygt, separationsangst, sorg, lyst til at lege, trang til at udforske osv.
De meget stærke følelser som udløses af mellemhjernen skal styres af storhjernen og det er dette samarbejde mellem den ene hjernedel og den anden hjernedel, der fortsat er meget umodent - man siger at 90 % af denne udvikling sker de første 5 år og hun er jo stadig kun 3 år :) Derfor er det så utroligt vigtigt at I med jeres storhjerne, jeres rationelle del af hjernen, formår at rumme hende, når hendes mellemhjerne tager over. Netop ved at I tager hende op, sidder med hende giver hende masser af fysisk kontakt, omsorg osv. så I for jeres datter til at slappe af.
Når hun føler sig forstået, anerkendt og mødt, når hun mærker at I er der for hende, at I godt kan rumme, at hun har det som hun har det, så sættes der en masse hormoner igang i hendes krop og forbindelserne mellem hjernens dele skabes.
Der vil naturligt nogle gange være situationer, hvor I ikke kan få lov til at røre ved hende med det samme - det er her dog vigtigt at I viser hende og fortæller hende at I stadig rigtig gerne vil hende og det kan være en god idé at være i nærheden. Sæt jer i nærheden, tal stille og roligt til hende, vis hende forståelse "såå skat, bliver du bare så ked af det, sååå lille ven" eller lignende. Inviter hende ind til jer "kom skat, kom og få et knus, komme skatterpige", så hun mærker at I vil hende.
Hvis hun slet ikke kan have jer i nærheden - så kan I godt vælge at gå. Men sørg for at fortælle at I stadig er der "jeg går lige ud i køkkenet, jeg kommer ind til dig igen om lidt" - så får hun mulighed for at kunne søge jer, hvis hun har brug for jer, og I giver hende også mulighed for at koble lidt fra og finde roen - og efter lidt tid, så er hun klar til at I sætter jer med hende, holder om hende og bare er der for hende.
Det er helt naturligt at hun nogle gange siger "du er dum" eller "de er dumme" og ofte vil det ikke være personen hun mener, men situationen hun omtaler som dum. Det kan derfor være en god idé at spørge lidt ind til, hvad der er sket og netop få sat lidt ord på, hvad det er i situationen hun ikke bryder sig om og igen vise forståelse for, hvad det er hun føler og oplever. Det kan derfor være en god idé ikke at sige "du skal ikke jeg er dum!" eller "der er ikke nogen der er dumme" eller lignende, men i stedet lytte og anerkende "det kan jeg godt forstå du synes er dumt" eller "det er også irriterende når ..." - fordi det er situationen som er dum og det har hun jo ret til at synes :)
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.
- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.






