Annonce

Annonce

Svar: Rejse med baby på 9 måneder


25. august 2013

Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Mor til 2

Kæmpe stort tillykke med lillesøster, hvor dejligt at I nu er en familie på fire og at storebror er glad og trives med netop at være storebror :)

Og hvor lyder det skønt med en rejse til Thailand! Især når I skal rejse sammen med bedsteforældre, det giver jo lidt ekstra hænder, der kan hjælpe og underholde lidt undervejs og det lyder som om at det kunne blive rigtig hyggeligt for alle :)

Den største udfordring, når man rejser med en baby er flyveturen. Hvis I vælger at tage helt til Thailand, så er det rigtig mange timer I skal flyve, og det kan være rigtig svært at underholde et barn på 9 måneder. Hun er for stor til at kunne være i en lift og skal sandsynligvis sidde på skødet - I kan overveje eller undersøge om det er muligt, at hun kan få sit eget sæde (koster naturligvis ekstra), men det kan give lidt ekstra plads i flyet, og hun vil bedre kunne lægges til at sove osv.

Det kan være en fordel, hvis I kan få en flyafgang sidst på dagen, så jeres datter efter nogle timer kan falde i søvn, fordi det er hendes normale sovetid. Alternativt flyve meget tidligt om morgenen, så hun kommer op om natten og naturligt er meget træt og derfor vil kunne sove mere i flyet. ...


Annonce

... Timerne kan gå hurtigere, hvis hun kan få sovet.

Det vil være nødvendigt at I medbringer lidt forskellige underholdning, og det vi være godt, hvis hun kan kravle lidt fra den ene til den anden, så hvis I kan få sæder ved siden af hinanden vil det være rigtig godt, netop fordi det kan være svært at få hende til at være rolig og det er begrænset, hvor meget siddeplads, der er på gulvet. Måske kan I være heldige at få et sæde med ekstra benplads mod ekstra betaling. Der kan dog være nogle regler omkring storebror, da børn normalt ikke må sidde ved nødudgang, hvor ekstra benplads ofte er - I må undersøge mulighederne.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det kan være en god idé med lidt nye legeting, som hun ikke har set før - nyhedens interesse er ofte større ... Og det kan være rigtig godt med ting som ikke er for små, så de ikke triller rundt i flyet og ikke er til at få fat i, men med den alder hun har, vil det jo også være begrænset, hvor små ting hun må lege med.

Og så skal I naturligvis overveje om det vil være lettere at rejse til et sted, hvor flyturen ikke er helt så lang - helt så varmt og vejrsikkert bliver det jo så naturligvis heller ikke.

Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce