Annonce

Annonce

Svar: Dagplejestart og søvn - 7 mdr.


28. juni 2013

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Vicki

Tak for dit brev :)

Det er dejligt at høre at det går bedre med søvnen og faktisk lyder det rigtig fint med to lure af 1 ½ times varighed. Det er helt okay, at jeres dreng har en rytme, hvor han sover to lige lange lure og det er rigtig dejligt, at han nu er begyndt at sove lidt længere og også sove mere sammenhængende - så dette behøver du ikke ændre på.

Jeg tænker også at hans opvågninger først på aftenen og natten sandsynligvis handler om alder og udvikling. Han er motorisk aktiv og er også meget bevidst om verden og hvad der sker omkring ham - og han har derfor naturligt både svært ved at finde ro og overgive sig til søvnen, ligesom han også drømmer mere.

Det er ikke usædvanligt at børn i 7 måneders alderen kan ligge meget uroligt om natten, trille rundt, have svært ved at komme tilbage i en god stilling igen og at de derfor har brug for stillingsskift, brug for at vi beroliger dem med hænder, kærtegn osv. så de kan mærke at vi er der. De kan også ligge og pludre i søvne, nogle børn har i denne alder faktisk en vågenperiode om natten, hvor de vågner og ligger og pludrer, for så at falde i søvn igen. De kan smågræde, klynke og også grine i drømme -og det hører således alderen til. Det der er vigtigt er, at man forsøger at berolige med stillingsskift, kærtegn osv. så du hjælper ham videre i søvnen med nærhed - uden at du f.eks. begynder at tage ham op, gå rundt med ham osv. Det er en god idé, hvis du kan få ham videre i søvnen, hvor han sover, så han ikke flyttes for meget rundt og oplever for meget aktivitet om natten.

Derudover, så er der jo planen for dagen og tidspunkterne ser umiddelbart fine ud. Jeg kan godt se at dagplejens rytme er lidt anderledes, men det tror jeg løser sig. Der vil ske så meget nyt i dagplejen, at han sandsynligvis bliver mere træt og derfor vil sove tidligere end han gør derhjemme.Måske vil han i dagplejen også begynde at sove lidt længere lure eller måske ændre på sin rytme, så han sover kortere om formiddagen og længere til middag. På samme måde vil det også ofte være sådan, at alle de nye stimuli, dagplejens rutiner og anden måde at gøre tingene på bliver accepteret ret hurtigt. Der er rigtig mange børn, som uden problemer puttes i barnevognen i dagplejen og sover rigtig godt der - men derhjemme lykkes det ikke.

Jeg kender godt fornemmelsen "at have ondt i maven ved tanken om, hvordan det skal gå...:)" og du skal naturligvis også forsøge at skabe en rytme i hverdagen, som kan hænge sammen med den rytme, han forventes at skulle have i dagplejen. Men tingene ændrer sig lidt hele tiden og du skal ikke tage problemerne på forskud:) Jeg synes ikke den plan du beskriver umiddelbart burde give problemer for dagsplejen - hvis han sover senere end de andre børn, så må han bare være den sidste der bliver puttet og en vis fleksibilitet må forventes :) Det er tidligt at sove første lur allerede kl 8 og det kan han naturligvis ikke, hvis han først står op kl 7 :)

Og så er der jo det med mad og mælk ... Du fortæller at du er veganer og jeg går ud fra at du har drøftet dette med jeres læge og sundhedsplejerske?

Sundhedstyrelsen og Fødevarestyrelsen siger, at børn af vegetarer ofte kan trives fint med den samme kost som forældrene. Det anbefales dog at de får en vitamin-mineraltablet fra andet leveår. Når man er veganer, så spiser man jo normalt ikke noget fra dyr - det vil sige ikke noget kød, fisk, æg, mælk og lignende. Og du skriver at du heller ikke spiser brød. Sundhedstyrelsen og Fødevarestyrelsen anbefaler ikke at børn får vegankost - jo flere fødevarer der udelukkes for kosten, jo større ...


Annonce

... risiko er der for fejlernæring. Det er meget vanskeligt at sammensætte en sufficient vegankost til spæd og småbørn og dette bør gøres i samarbejde med en diætist, der har speciel viden på dette område, så barnets behov sikres.

Og hos jer, kan der naturlig godt være en sammenhæng mellem jeres drengs indtag af mad - og så hans søvn. Mad vi spiser, sammensætningen af mad, tidspunkter for mad osv. har alt sammen betydning for vores indre ur, vores rytme og dermed også vores søvn. Visse fødevarer er med til at påvirke os, så vi føler og trætte og har brug for at sove. Lige nu lyder dagsplanen dog fin - men overvej meget, hvad du skærer væk af fødevarer og hvorfor. Jeg kan dog ud af din dagsplan se, at du jo giver ham mælk og at han også får brød en gang imellem og det er rigtig godt og vigtigt!:)

De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives bedst med 4 flasker i døgnet og jeg anbefaler normalt at disse ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det handler ikke kun om at give barnet mælk og de næringsstoffer der er i mælken, men det handler også om at sikre barnet væske nok og de fleste børn har i denne alder brug for at få 700-800 ml via flaske - det svarer til at han får mellem 150-200 ml i hver flaske, som du også beskriver at du giver:)

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden flaske.

Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos (med kød eller fisk:)), ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Flaske og puttes til middagslur kl ca 13.30

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos (med kød eller fisk), får mere og mere familiemad, det kan være f.eks. forskellige risretter og sovs. Det skal være mad, der smager af noget og mad med mere bid. Suppleres med kogte stykker blomkål, broccoli, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 20.30 som nu

Sen aften - når han vågner og melder sig selv: Flaske

Bortset fra at jeg jo gerne vil have dig til at give ham lidt mere varieret kost :) - så kan du se at min plan ligner meget din. Største forskel er, at jeg i min plan har fjernet flasken om formiddagen - og det har jeg gjort for både at give bedre plads i maven til større frokost, men også fordi det er en god idé at lære ham at sove uden flaske her først. Stille og roligt skal han lære at falde i søvn uden at have flaske i munden og det er ofte lettere at lære det om dagen først.

Inden sin middagslur og om aftenen skal han stadig have en flaske og nogle gange kan det være en idé at give flaske i barnevognen, eller i tremmesengen - så han får den der, hvor du ønsker han skal falde i søvn. Hvis han har rigtig meget brug for nærhed og at du holder hænderne på ham osv. så kan du også give ham flasken ved siden af dig i dobbeltsengen og lade ham falde i søvn der, og så lade ham ligge indtil sen aften, når du selv går i seng og så flytte ham i egen seng der.

Nogle gange kan det også være en idé at fjerne den ene side af tremmesengen og koble hans seng til din, naturligvis sikre at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan han blive puttet i egen seng og falde i søvn der, imens du ligger i din egen seng og du stadig kan have hænderne på ham, hjælpe ham til fysisk ro.

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.

Gråd ved putningen og nat

Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex

Allergi børn

Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.

Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce