Svar: Når barnet har ondt

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er altid rigtig svært at vide, hvad det betyder, når børn giver udtryk for at noget gør ondt. Når man ikke er ældre end jeres datter, så behøver det at hun har "ondt" ikke nødvendigvis at betyde at hun har ondt, men kan f.eks. godt være udtryk for andre ting - det kan godt være at tøjet strammer på maven, at hun har kvalme eller at hun generelt føler sig utilpas - selvom hun er rigtig godt med sprogligt, så har hun naturligt ikke ord til at beskrive alle sine følelser og hun ved heller ikke hvad det egentlig er hun føler og mærker og det hun siger er så "ondt".

Men, når det er sagt, så skal man naturligvis også tro på at hun rent faktisk kan have ondt og derfor er det vigtigt at I prøver at observere hende. Børn viser deres smerter anderledes end voksne og vi kan let komme til at fejlfortolke deres smerter. Hvis du f.eks. spørger hende, hvordan hun har det, så vil hun godt kunne sige "fint" eller "godt", men hvis du spørger specifikt - hvordan har dit ben det, så vil hun måske kunne sige “det gør ondt”.

Du skal også lægge mærke til, hvordan hun opfører sig, hvad signaler hun sender. Hvis hun løber rundt, leger, småsynger og pludrer med sig selv, så har hun det sandsynligvis fint, hvorimod hvis hun ligger meget stille og virker trykket, så kan det nogle gange være tegn på at hun rent faktisk har ondt. Og måske ikke bevæger sig, fordi det netop gør ekstra ondt, at flytte på sig.

Hun kan også godt græde, holde sig på maven og sige “av, min mave”, selvom det rent faktisk er ørerne, der gør ondt. Hun vil med den alder hun har, have meget svært ved at udtrykke hvor det præcist gør ondt. Derfor er det vigtigt, at du som forælder spørger hende mere konkret ind til smerten. Både for at lokalisere, hvor det gør ondt, og for at finde ud af, hvor ondt hun egentlig har.

Og igen - ...

---

---

... vurdere situationen, hvor nogle gange så er hendes udtryk "ondt" også fordi hun husker at hun f.eks. havde ondt i numsen og gerne vil tale om dette - uden at hun har det nu fordi den røde numse er helet op. Og her kan det være udmærket at tale med hende om det og samtidig få hende videre, så hun ikke "hænger fast" i det, som er sket. F.eks. sige "ja du havde ondt i numsen, men nu går det fint igen" eller lignende.

For børn er det ofte meget utrygt at have ondt. De har ikke samme fornemmelse for tid som voksne og de har svært ved at forholde sig til smerte. De ved ikke at smerten holder op igen, men mærker “bare”, at det gør ondt, og det virker skræmmende. Børn er ofte bange for smerter. For barnet opleves smerten lige nu og her uden begyndelse og slutning. Det gør uoverskueligt ondt, og det skaber naturligvis angst hos barnet.

Når hun siger at hun har ondt, så prøv derfor at afkode hendes signaler og væremåde. Se på hendes ansigtsudtryk, hendes mimik. Græder hun? Græder hun evt. i søvne? Holder hun sig på maven, ørerne eller andre steder? Trækker hun benene op under sig, krummer hun sig sammen eller lignende? Det giver alt sammen en idé om, hvorvidt hun har ondt.

---

---

Rør ved hende - læg hånden på de steder, hvor du tænker at hun måske har ondt - på maven, ryggen, benene. Hvis hun har ondt disse steder, så vil hun ofte falde til ro, fordi netop varmen fra dine hænder og din berøring giver ro og lindre - eller hvis hun har meget ondt netop der, så vil hun måske ømme sig, når du rører ved hende.

Er du i tvivl, så er det altid en god idé at få lægen til at se på hende :)

I juni udkommer min bog "Helens bog om børn og sygdom". I den vil der også være et kapitel som handler om smerter hos børn i forskellige aldre og hvordan vi hjælper vores børn, når de har ondt ...:)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---