Svar: Ved at være desperate over vores datters søvn eller mangel derpå
Kære Familien Jensen
Tak for jeres brev, jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer og så må I selv vælge til og fra, hvad I kan bruge :)
Det første jeg vil sige er, at der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter lige nu og det handler blandt andet om at hun begynder at få lidt mere farefornemmelse. Det betyder at verden nu opleves større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal lægge sig til at sove og om natten.
For alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når hun drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan virke meget tryghedssøgende netop i denne alder. Og derfor er det rigtig vigtigt at I giver hende den nærhed hun lige nu viser behov for, gør hende tryg, når hun skal sove og beroliger hende hvis og når hun vågner og søger jer om natten.
Denne udviklingsfase, som jeres datter lige nu går igennem er hos jer faldet sammen med en flytning. Det vil sige at hun samtidig med at få lidt spirende farefornemmelse, så har hun skulle forholde sig til et nyt værelse, nye rutiner, lyde, lugte osv. Måske er hun også startet i en ny institution - det er alt sammen med til at gøre at hun lige nu sover dårligere - det har altså en naturlig forklaring.
Det lyder som om at det hjælper hende til at sove bedre, hvis I sover sammen. I skriver at I har prøvet både at være på hendes værelse på en madras om natten og I har også prøvet at hun kommer ind til jer. Og jeg tænker at det er rigtig fint at holde fast i at hun puttes i sin seng om aftenen, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun sover og er tryg ved dette - men at I så skal vurdere om den bedste løsning er at I sover det ene eller det andet sted.
Hvis man vælger at blive på hendes værelse i en periode, så kan det have den fordel at hun lærer sig at sove der hele natten. Hun får ikke en vane med at skulle ud af værelset i løbet af natten og måske vågne fordi hun næsten forventer at skulle flyttes midt om natten.
Man kan dog også vælge at lade hende komme ind til jer - hun kan f.eks. ligge på en madras på gulvet i soveværelset og I kan holde hende i hånden, så hun kan mærke jer og på den måde få den ro, hun har behov for.
Og så kan man faktisk nogle gange med held gøre det at man flytter hende tilbage til egen seng igen. Det vil sige, at hun kommer ind til jer, falder til ro og når hun så sover godt ...
... og I måske synes at pladsen i dobbeltsengen er for lille, så bærer I hende tilbage til egen seng igen. Det at hun oplever at falde i søvn i egen seng og også vågne i egen seng om morgenen kan nogle gange gøre det lettere at få hende videre i søvnen i egen seng om natten, fordi hun begynder at forbinde en hel nattesøvn med netop at være i sin seng.
Det kan være en rigtig god idé at bruge lidt tid ved sengekanten om aftenen og tale dagens oplevelser igennem. Hvis hun har hovedet fyldt med tanker, så er det naturligt sværere at sove og hun vil naturligt også blive lettere vækket af drømme. At tale dagen igennem betyder at I sætter ord på de ting der er sket: "I morges da du stod op, fik du havregrød - umm, det smager godt", "så kørte vi i vuggestue, hvor du lege med ...", "så faldt ud og slog dig, av det gjorde ondt" - hvad I nu ved der er sket.
I kan også fortælle hende en lille historie om hende selv, hvor I prøver at digte lidt ud fra, hvad I tror hun har levet og hvad hun leger: "der var engang en lille pige, hun hed ..", "Hun havde en mor og en far, som", "De boede i ..", "Pigen elskede når ..., det var sjovt!" osv.
Det kan være en rigtig god idé at læse historie for hende og så bede hende slippe jeres hånd, hver gang I skal skifte side i bogen. I slipper ikke fordi I vil gå eller fordi I ikke vil holde i hånden, men fordi I skal skifte bogens side og kan læse videre. På den måde kan hun stille og roligt lære at lægge sig til at sove, uden at hun behøver holde i hånden hele tiden.
Samtidig vil det være rigtig godt, hvis hun kunne få en bamse, slaskedukke, klud, aflagt t-shirt eller lignende af jeres, som hun kan finde tryghed ved - hvad I nu tænker hun vil have glæde af. Det skal være en substitut for jer, som hun har med sig og som hun kan trøste og putte sig med - både når hun skal sove, når hun er ked af det, når hun vågner om natten, når hun er hjemme og i vuggestue eller andre steder. Brug den hele tiden og lad den følge hende - hav den også med i bilen osv. Den kan på sigt hjælpe hende til at slippe jer lidt mere :)
Det er rigtig fint at I har forsøgt at ændre lidt på puttetidspunktet om aftenen, så hun nu falder lettere i søvn. Det er rigtig godt og I må gerne holde fast i det tidspunkt, som I fornemmer fungerer bedst. På samme måde skal hun op til samme tid hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend og dagsrytmen så vidt muligt holdes. Et barn på jeres datters alder vil ofte have behov for at sove godt 13 timers søvn i døgnet - ofte fordelt på ca 2 timers middagslur og 11 timers nattesøvn. Nogle sover lidt mere og andre lidt mindre, men så har I noget at gå ud fra.
Hvis hun således sover ca 2 timer til middag og hun f.eks. står op kl 07, så vil det være rigtig fint, at hun puttes ca kl 20 om aftenen ...
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











