Svar: Søvnvaner og eget værelse
Kære trætte mor til to
Tak for dit brev og dine søde ord til mig :) Og velkommen til, hvor dejligt at du selv har fået lyst til at skrive, efter at have fulgt med på sidelinjen :)
De fleste børn vil i 7 måneders alderen have behov for 4 amninger i døgnet og disse fire amninger vil ofte ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Derudover skal I nu være godt igang med skemaden og det er en forudsætning for en god nattesøvn at rytmen om dagen fungerer. Derfor vil jeg lige starte med at sende dig en dagsplan, som den f.eks. kan se ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop.
Formiddagslur (puttes uden amning)
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30. Tidspunktet afhænger af hvor lang formiddagsluren er og hvor sent den ligger.
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop og tilbydes også frugt i hånden at sutte på.
Powernapper ikke her
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet er nu mere og mere jeres mad, gerne forskellige risretter med sovs. Supplers med kogte stykker blomkål, broccoli, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca. 19.30
Sen aften 23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge brystet og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig kl ca 05 som nu.
Du må godt holde fast i at han nu puttes i eget værelse, men det kræver naturligvis at du så går ind til ham og ammer ham og derefter putter ham i egen seng igen efter amning. Om morgenen kl 05 kan du naturligvis også vælge at tage ham ind i din seng og amme ham der, hvor han så kan sove videre og få den ekstra tryghed og nærhed. Hvis storebror så kommer ind der, så må der også være plads til ham. Storebror kan evt også have en madras på gulvet i soveværelset, som han kan søge ind på.
Hvis lillebror har fået mælk og mad som i planen herover, så burde han ikke behøve mælk om natten og måske kunne løsningen hos jer så være at du og far byttede roller. Så efter den sene aftenamning, for du søger for at fylde ham helt op, ved at amme fra begge ...
... bryster, så tager far over. Far kan give ham masser af nærhed og fysisk kontakt, men ikke give ham mælk. Hvis du flytter ind til storebror et par nætter og lader far sove sammen med lillebror, så kan han få masser af nærhed, men uden at få mælk. Dette i f.eks. 3 nætter for at lære ham at undvære brystet midt om natten.
Ud fra din beskrivelse af jeres yngste dreng, så lyder det som om at han har rigtig meget brug for nærheden for at kunne sove. Det betyder meget for ham at kunne mærke jer, at kunne mærke at han ikke er alene og her tænker jeg at far måske er ligeså god som mor.
Om I skal sove i jeres egen seng eller en af jer skal ligge på gulvet på hans værelse, er et individuelt skøn og I skal gøre som I fornemmer vil virke bedst for jer. Umiddelbart tænker jeg, at det nok vil være rigtig dejligt for jer forældre, hvis I igen begynder at sove sammen i jeres seng - det ville jeg personligt sætte pris på :)
Og ja - I kan naturligvis også vælge at han sover i soveværelset. Her kan det være en fordel hvis den ene side af tremmesengen kan tages af og hans tremmeseng kobles til jeres seng. På den måde vil du have mulighed for at lægge en hånd over på ham, så han netop kan mærke dig og fornemme dig, du kan sige "shh-sshh" eller lignende, så han kan høre dig osv. og han kan stadig ligge i sin seng og forbinde sengen med stedet hvor han sover. Han behøver således ikke komme op, få bryst eller andet, men kan blive i sin seng og stadig beroliges og betrygges, fordi han kan mærke jer. Du skriver jo at han "sover fint, når han ligger hos dig", så måske det kan være en løsning at han ligger hos dig - men egentlig ligger i sin seng ..:)
Nogen vælger også at gøre en dyd ud af nødvendigheden - de bygger en 4 meter bred seng hvor der er plads til hele familien ...:)
Kort skitseret, så er jeres udfordring at storebror kommer ind om natten, lillebror skal lære at sove i sin egen seng og I forældre vil gerne begynde at sove sammen i dobbeltsengen om natten ... Der findes desværre ikke nogen fast løsning på, hvordan man gør, og hvilken løsning, der synes bedst afhænger helt af hvad type familie man er og hvordan man prioriterer. Jeg håber dog at lidt af mine tanker her hjælper lidt videre på vej, så I kan finde ud af, hvad der vil fungere hos jer.
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.











