Brev:
Flytte spisning fra nat til dag
Hej Helen
Min datter på 6 mdr er efter et par måneders amning endt med at være et (glad) flaskebarn. Hun drikker/spiser ca. 1000ml i døgnet og har i ca en måned fået suppleret med lidt rigtigt mad, men ikke ret meget, da det ikke er super populært.
Efter 2-3 uger fandt hun ud af at få maden ind i stedet for at skubbe den ud af munden med tungen og jeg prøver at give hende grød (for tiden risgrød med æble så det er sødt) 2 gange om dagen, men hun spiser sjældent mere end et par teskefulde. Til gengæld har jeg for et par uger siden fundet ud af at hun gerne vil have banan, avocado, pære, melon som hun får i et såkaldt madnet hun selv kan sidde med uden at få noget galt i halsen (tror det har stor betydning for interessen at hun selv kan sidde med det - flasker vil hun også helst selv holde). Hun vil også meget gerne sidde med skeen til grøden, men så er det begrænset, hvor meget der ryger indenbords.
Oprindeligt sov hun typisk 4-5 timer ad gangen om natten hvilket var udmærket. Men nu vågner hun ca. hveranden time. Til at starte med klynker hun bare og det hjælper lidt at give sutten, men standard er at hvis ikke der fyldes mad på så stiger lydniveauet for brok. Så det er ikke bare lidt sovegrynt, der SKAL fyldes på. Og det er altså hårdt kun at få sovet 1½-2 timer ad gangen hele natten fordi man skal op og lave flasker. Om dagen er hun til gengæld (hvilket jo ikke er så mærkeligt) ikke så sulten, mange gange får hun kun én flaske i sin vågne periode på ca. 2 timer inden hun så sover 1-2 timer så om dagen går der nok 3-4 timer i mellem at hun spiser. Hun får typisk 120ml ad gangen, nogle gange 150 men så ender det tit med gylp så hun spiser ikke så meget ad gangen (kender andre der spiser næsten 200ml men så måske 5 gange i døgnet).
Jeg tror at den meget natspisning er et resultat af at hun det meste af december tog nogle utroligt lange lure om dagen i barnevognen (3-5 timer ad gangen 2 gange om dagen), sandsynligvis fordi hun var ret forkølet i den periode. Det var i hvert fald min vurdering at hun havde brug for søvnen og det gik heller ikke ud over hendes evne til at sove om natten. Men altså måske over spisningen.
Hun har ikke helt fast struktur da især hendes søvnperioder varierer men en typisk dag kunne se sådan her ud:
Vågner ca. kl.6.30-7
Glad og opmærksom.
Spiser 50-100ml før hun kommer ud at sove ca. kl.9
Sover 2 timer
Er vågen i ca. 2-3 timer
Spiser et par teskefulde risgrød
LIdt banan, pære med vand i kop
Spiser ca. 130ml MME i vågenperioden
Kommer ud at sove ca. kl.14 og sover 2-3 timer
Spiser et par teskefulde risgrød mens vi andre får aftensmad
LIdt banan, pære e.l. med vand i kop
Får ca. 120ml MME
Bliver typisk meget træt og pylret omkring kl.19-.19.30 men når jeg så har fået hende gjort klar til at sove og givet hende en flaske på 120ml MME så liver hun typisk op og leger en halv times tid i soveværelset mens storesøster bliver puttet ved siden ...
... af (ser typisk en film på tablet). Så får hun ofte en flaske mere på 120ml MME og falder så i søvn omkring kl.20-20.30.
Vågner typisk efter 2-3 timer og får 120ml - altså f.eks. kl. 23, 1, 3, 5. Så får klart størstedelen af dagens indtag i løbet af natten.
Obs - de sidste par uger har hun et par gange kun sover 40 minutter ad gangen kl.9 og igen kl. 12/13 og så været helt vågen og har så fået en 3.lur. Det er forskelligt om det er 2 eller 3 lure, det kommer an på hvornår hun vågner efter 2.lur. (f.eks. 2 lure 9.30-11.30 og 14-16.30 eller 3 lure 9-10, 12-13 og 15-17.30). Hun er normalt vågen 2 timer ad gangen før hun bliver træt og det bliver hun også efter 2 timer om aftenen men vågner så nogle gange op igen når vi har skiftet bleen til natten og givet en flaske.
Men hvad gør jeg for at flytte spisningen til om dagen så hun (og jeg!) kan sove længere ad gangen om natten? Hun skal nok være lidt mere vild med grød og mos før det rigtigt gør en forskel. En overgang fik hun 150ml ad gangen om natten men så skar jeg ned til 120 igen og jeg har overvejet om det kunne være en ide f.eks. at skære ned til 90ml per flaske og se om hun så sover endnu kortere ad gangen eller kompenserer ved at spise mere om dagen. Det skal siges at hun om dagen får tilbudt mere end hun spiser. OM natten tømmer hun normalt flasken - nogle enkelte gange spiser hun kun 80ml og efterlader resten.
Nogle har nævnt vælling men det siger vores sundhedsplejerske at man ikke bruger længere. Jeg har overvejet at lade hende spise noget mere banan (i madnettet) men vil jo heller ikke give hende hård mave. Selvom det ikke er så meget hun får at spise endnu er det alligevel nok til at have påvirket afføringen. Fra at være ren splat med mælkemad så er det nu ofte enten en lidt leret konsistens eller decideret en fast (ikke hård men heller ikke klistret) klump som faktisk kan trille ud af bleen. Umiddelbart tænker jeg at det er fin afføring men ved ikke hvad normen er (med min ældste datter var det altid "splatterbleer", det er stadig sjældent at der er noget der minder om en fast "pølse". Hvor meget banan vil du tro jeg kan give hende? Har du forresten hørt noget om en grænse på 50g frugt om dagen (nævnte en fra min mødregruppe)?
Vi har allergi i familien (har derfor også giver hydroliseret MME indtil hun var 4½ måned) så jeg er lidt varsom med de ting der kan give allergi, men hvornår vil du tro jeg kan begynde at give sådan noget som øllebrød (som min ældste datter var vild med). De siger jo gluten efter 6 mdr men jeg tænker at det er under forudsætning af at maven har vænnet sig til lidt rigtig mad først og det er jo stadig begrænset hvor meget hun har nået at få?
Hvornår er det man kan begynde at give ristede rugbrødsstænger uden at de risikerer at få dem galt i halsen - først når de er vant til grød med klump?
Glæder mig til at høre fra dig og håber du kan hjælpe så vi kan få noget bedre (længere) nattesøvn.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.