Svar: Søvn om dagen og sove længere om natten
Kære du
Tak for dit brev :) Dejligt at høre at jeres dreng er kommet i en rigtig god dagpleje og trives, trods det svære i at skulle dele dagplejer med andre ... Det er naturligt svært, når man ikke er mere end 1 år gammel og det kommer hen af vejen :)
Med hesyn til hans søvn, så er der ingen tvivl om at den sene lur, som du ofte er nødt til at give ham, gør at han vågner tidligt om morgenen. Det er sådan at med den alder jeres dreng har, så vil søvn der ligger efter klokken 16 "æde" af nattesøvnen. Det betyder at han enten bliver meget svær at få til at lægge i seng, at han får en opvågning midt om natten eller at han vågner meget tidligt om morgenen.
Hos jer starter dagen så tidligt at han naturligt sover tidligt hele dagen igennem og derfor har rigtig svært ved at nøjes med kun to lure - og det er det du er nødt til at ændre på. Det er altså vigtigt at hans lure ligger senere og senere, så han i stedet for at sove første lur mellem 7-8 i stedet sover mellem 9-10, og så hans middagslur i stedet for at ligge kl 12, kommer til at ligge f.eks. kl 13-14. På den måde vil han kunne holde sig vågen om eftermiddagen og stadig komme i seng i god tid og vil ikke sove en lur, der påvirker hans nattesøvn.
Når man skal ændre på en tidlig søvnfase, så er man nødt til at se på hele dagens rytme. Man kan f.eks. ikke bare putte ham senere i seng, så vil han stadig vågne til samme tid. Måske har du allerede prøvet at holde ham ekstra vågen om aftenen i håb om at han så ville sove længere - og det virker desværre ikke .. :)
Vi har alle sammen en indre rytme, den cirkadiske rytme som styres af mange ting og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt, hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv.
Lys har stor betydning for vores cirkadiske rytme. Lys fortæller os noget om hvornår vi skal være vågne og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid. Det kan være en god idé at bruge mørklægningsgardiner, så han ikke vækkes af at solen står op. Det er dog mere nødvendigt om sommeren end lige nu, hvor det naturligt er mørkt om morgenen.
Aktiviteter, hvornår vi laver noget, at der sker noget omkring os osv. er med til at bestemme hvornår vi er vågne.
Mad vi spiser, visse måltider hører bestemte tidspunkter til samtidig med at mad er vigtigt i forhold til at vi føler os mætte og trætte. Det hele hænger sammen.
Derfor skal man se på: Hvornår spiser han? Hvornår sover han? osv. Hvordan er dagsplanen nu i forhold til hvad der kunne være ønskeligt og så skal I arbejde på en ny plan og den kunne se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, letmælk af kop.
Formiddag 8.45: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, evt. frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur kl ca 9, sover her 45-60 minutter
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart ...
... pålæg, suppleret med kogte grøntsager, pasta, ris, stykker af frikadelle eller lignende. Han kan få kold mad eller varm middagsmad til frokost. Vand af kop.
Tilbydes en banan og en kop mælk og puttes til middagslur kl 13.30, sover her gerne et par timer.
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Frikadelle kan gives i stykker og kartofler f.eks. moses med sovs. Vand eller letmælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Godnatgrød som del af putteritualet gives ca. 19.30
Flaske og puttes herefter til natten ca kl 19.45-20
Som du kan se så ligger tiderne for søvn, aktiviteter, måltider osv. senere i min plan end de gør i jeres. Nogle af tiderne er sandsynligvis de samme, men andre tidspunkter er blive ændret, så de ligger senere - dette for at flytte hele hans rytme lidt, ændre på hans indre ur.
Når man skal ændre fra en rytme til en anden, så skal dette gøres med små skridt. Du kan ikke bare holde ham vågen en time og så flytte hans rytme med en time, det gør ham overtræt og det vil ikke hjælpe hans indre ur. Derimod skal du du flytte med 15 minutter af gangen og det gælder f.eks. også tidspunktet, hvor han får morgenmad. Det betyder at hvis han normalt spiser morgenmad kl 6 og du vil flytte dette til kl 7, så skal du dag for dag flytte tidspunktet med 15 minutter. Så morgenmaden serveres kl 6, så 6.15, 6.30, 6.45 osv. indtil du rammer det tidspunkt, som passer.
På samme måde flyttes hans morgenlur til en formiddagslur, så i stedet for at blive puttet kl 7, så bliver han puttet kl 7.15, 7.30, 7.45 osv. indtil tidspunktet passer.
Det tager tid og det kræver rigtig stor tålmodighed. Det kan sagtens tage 5 uger at ændre på en sådan rytme og det er betinget af at han ikke bliver syg undervejs. Det er også en forudsætning at du samarbejde med dagplejer om det, så I forsøger at styre ham ind i en passende rytme uanset om det er hverdag eller weekend. Rytmen skal være ens.
Nogle gange vil du kunne flytte hans rytme med 15 minutter fra dag til dag, andre gange vil du være nødt til at holde fast i samme tidspunkter måske 2-3 dage i træk før du kan ændre på rytmen igen.
Du skal også være opmærksom på at når du begynder at pille ved hans rytme, så vil han godt kunne blive ekstra træt om dagen - og det er helt fint. Men det er vigtigt at han sover længste lur til middag og ikke om formiddagen. Det betyder at det kan blive nødvendigt at vække ham fra formiddagsluren, så han ikke sover mere end 1 time der, til gengæld må han så gerne sove et par timer til middag. Der er altså en undtagelse her omkring det at vække børn, når det handler om at ændre på en rytme og det der er vigtigt er at man hele tiden sikrer at barnet får sin søvn og får sovet nok - men på tidspunkter som både barn, familie og dagplejer trives med.
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. august 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej, Vi er førstegangsforældre til en pige på ca. 8 uger og kæmper med...
7. august 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Vågner mellem 4-5 og vil kun sove videre hos mor og far
Hej Helen Min kæreste og jeg har en dejlig søn - navngiver ham her V - på 15...
3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.