Svar: Solsikkekerner og hørfrø
Kære Anette
Tak for dit brev :)
Hørfrø og solsikkekerner har et højt indhold af tungmetallet cadmium. Hvis man indtager større mængder af disse kerner, så er der en risiko for at cadmium opkoncentreres i kroppen og det kan give nyreskader. Derfor anbefales at man generelt ikke indtager hørfrø og solsikkekerner i større mængder.
Hørfrø har derudover et naturligt indhold af det der kaldes cyanogene glykosider, der kan give en akut forgiftning, hvis man indtager meget store mængder. Det kan derudover give skader på nervesystemet.
Der er ikke samme problemer med andre frø som sesamfrø, pinjekerner, græskarkerner og birkes. Disse frø og kerner har et væsentligt lavere cadmiumindhold end solsikkekerner og hørfrø.
Når Fødevarestyrelsen har været ude og advare imod stort indtag af hørfrø og solsikkekerner, så ...
... er det fordi netop disse ofte anbefales på grund af deres store indhold af sunde fedtsyrer. Men planteolier giver de samme sunde fedtsyrer og når man spiser fisk, får man naturligt også disse fedtsyrer.
Det anbefales at vi generelt spiser varieret og spiser efter kostrådene - herunder må vi gerne spise lidt hørfrø og solsikkefrø, men ikke spise store mængder. Kernerne og frø kan f.eks. godt bruges i begrænset omfang i blandt andet brød, hvor de indgår som en mindre del.
Som gravid skal du spise varieret og sundt og følge de gængse kostråd. At du har spist et par stykker rugbrød, hvori der har været lidt hørfrø og solsikkekerner burde ikke være noget problem. Det har jo netop ikke udgjort en særlig stor del af brødet og du har ikke spist særlig meget :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.