Svar: Aftenputning - 1 mdr.
Kære Line
Børn har mellem 4-6 ugers alderen ofte det der hedder appetitspring, hvor de er ved at være så store at de har behov for mere mad. Ved at græde mere og være mere vågne og urolige, bliver de lagt mere til og der produceres mere mælk.
Tror du det kan være det der er sket hos jer? At jeres søn er urolig om aftenen, hvor mælkemængden normalt er mindre end i løbet af dagen. Fornemmer du at han har sat produktionen op, ellers kan det være at du skal forsøge at lægge ham lidt mere til.
Noget andet er at han nu er meget mere bevidst end tidligere. Han smiler bevidst til dig og hans opmærksomhed og kontakt er anderledes. Han bliver langsomt dygtigere til at følge dig med øjnene og til at se på dig og holde kontakten. Måske er han også begyndt at pludre lidt mere og hans gråd er blevet mere nuanceret.
Han har derfor behov for en anden kontakt end tidligere samtidig med at han stadig har behov for at være tæt på jer, mærke varmen, lydende og bevægelserne. At blive vugget, nynnet for og holdt om giver ham velvære og nye indtryk.
Hjælp ham med at opbygge en døgnrytme. Når han viser tegn på træthed, så put ham. Nogle børn bliver døsige, andre bliver aktive og irritable, nogle falder let hen hvor andre skal nusses lidt før de finder ro. Prøv om du kan fornemme hvornår han er træt og put ham før han bliver overtræt. Læg mærke til de bestemte tidspunkter på dagen og se om du så småt kan begynde på en mere fast rytme.
Med den alder han har oplever han mere og mere og får mange stimuli i løbet af dagen. Det reagerer han naturligvis på. Prøv at lade ham ligge lidt for sig selv. Hvis han ikke græder, så kan han godt ligge og kigge lidt. Det kan være en lysplet på væggen eller bladende der bevæger sig over barnevognen osv.
Han må også gerne ligge på et tæppe med en uro eller lignende over sig, som han kan ligge og følge ...
... med øjnene. På den måde kan han ligge lidt for sig selv, mens I naturligvis er i nærheden.
Børn er ofte mere kede af det om aftenen end om dagen. Det kan hænge sammen med at de i løbet af dagen får rigtig mange stimuli og om aftenen kan de ikke klare flere. De har brug for hjælp til at slappe af, hjælp til at finde ro. Ofte forsøger man som forældre, i den bedste mening, flere forskellige ting for at få barnet til at falde til ro - man vugger, synger, leger med ranglen, over til far over til mor, skifter, prøver med mad osv osv i håb om at ramme rigtigt, så barnet falder til ro; men det er altsammen bare endnu flere stimuli og derfor virker det ikke.
Det er derfor utroligt vigtigt at I allerede nu forsøger at finde et fast ritual, som barnet kommer til at kende og falder til ro ved. Det er en rigtig god idé at I slukker lyset og dæmper lyden omkring ham, har du forsøgt at amme liggende? Nogle gange kan det hjælpe at lægge sig i soveværelset og amme barnet i søvn der og det giver ikke 'dårlige vaner', han er jo endnu så lille. Ellers så kan det være en god idé at far tager over og ligger med ham på brystkassen. Far lugter ikke af mælk og hvis jeres søn har behov for ro og ikke mad, så kan det nogle gange hjælpe.
Tilsidst vil jeg lige sige at det nogle gange kan være en god idé at give en enkelt flaske om aftenen. Hvis amningen kører og han spiser godt, så sker der ikke noget ved at I forsøger med en flaske,- det kan give jer alle lidt ro og det er også nødvendigt at du får slappet af, for at bibeholde eller øge din mælkemængde. Risikoen for at han vælger flasken frem for brystet er naturligvis altid til stede, når han ikke er ældre end han er, men jeg tvivler nu på at det vil ske, hvis det kun drejer sig om en enkelt gang og det kan nogle gange være en løsning for at skabe ro for alle.
Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder











