Annonce

Annonce

Svar: Ændre søvn-associationer?


16. august 2012

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :) Dejligt at høre at du har købt min bog om børn og søvn.

Det er helt korrekt at din dreng har brystet som søvnassociation og der er også mulighed for at afhængigheden af brystet gør, at han vågner om natten igen og igen og kun med brystet kan komme videre i søvnen - MEN, han er stadig så lille at det er okay, at han har brug for brystet for at skulle sove. Og når han søger det hele tiden om natten, så kunne en forklaring være at han om dagen ikke spiser helt nok ...

Du skriver at I er begyndt med lidt skemad og det er helt fint, men stadig er det mælken der skal være jeres drengs hovedindtag, skemaden kommer kun som smagsprøver ud over hans mælkeindtag. Med den alder jeres dreng har nu, så er han naturligt mere opmærksom på verden, han følger tydeligt med, han bruger sig selv mere fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting, skelner mere og mere tydelig mellem om han er hjemme eller ude, om han er i favn hos mor eller en fremmed osv.

Det betyder at børn i denne alder meget let lader sig forstyrre - og især når de skal spise. De ammes, spiser, slipper - kigger efter ting, tager måske fat igen, slipper og gider så alligevel ikke mere, det er sjovere at lege og være opmærksom på verden. Og denne uro, kan godt gøre at man kommer ind i en rutine, hvor barnet mere eller mindre slatspiser, slatsover, slatspiser og atter slatsover - hele dagen igennem og måske er det dette I oplever hos jer ... I hvert fald, så vil jeres dreng naturligt søge brystet ekstra meget om natten, hvis han har tendens til at "slatspise" lidt hele dagen igennem. Og derudover så er det også sådan at netop amning om natten øger mælkemængden, så det at spise hyppigt ved brystet om natten vil gøre at du producerer mere mælk. Om natten producerer du nemlig mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin ...

Jeg vil anbefale at I forsøger at holde fast i en nogenlunde ens rytme hver dag. Det vil sige en rytme, hvor I forsøger at stå op til nogenlunde samme tid hver dag, nogenlunde samme puttetidspunkter dagen igennem og om aftenen, ligesom der skal være rytme i forhold til aktivitet og indtag af mælk.

Det vil være en god idé at arbejde på en rytme, hvor han sover tre lure dagligt og du må gerne i en periode forsøge at amme ham to gange mellem hver lur, så han f.eks. får fra det ene bryst, når han vågner, derefter bliver leget med, aktiveret, skiftet og så bliver lagt til modsatte bryst inden han puttes igen. På den måde får du sikret ham mælk nok og mælken indgår stadig som en naturlig del af det at skulle sove.

For at han stille og roligt skal lære at sove uden at brystet er i munden (søvnassociationen), så vil det være rigtig godt at du nu forsøger at putte ham, der hvor han er døsig - ...


Annonce

... det vil sige lige der, hvor han næsten sover, men ikke sover helt og derfor lige registrerer at han bliver lagt i sin seng. Du må også gerne lægge dig og amme ham i din seng og lade ham falde i søvn med dig hos sig, din nærhed og ro, og her kan du så forsøge at trække brystvorten ud af munden på ham, lige der, hvor han så smiler lidt til dig og triller om på siden og sover videre.

De fleste børn vil som sagt, når de vågner og virker søgende om natten, have behov for mælken og det er umiddelbart lidt for tidligt at begynde at tale om at han skal kunne sove uden at få mælk ... Derfor skal du sikre dig at han får mælk nok dagen igennem og i løbet af aftenen og du kan også overveje om han evt. skal suppleres med en flaske - jeg ved fra dine tidligere breve, at han altid har søgt brystet meget og har haft tendens til at søge brystet mere om natten end om dagen, så måske handler det hos jer om at du skal prøve at vende denne rytme, så han lærer at spise mere i dagtimerne og fyldes ekstra godt op der. Det er jo synd at nægte ham brystet om natten, hvis han reelt har behov for mælken - modsat, så skal du naturligvis også holde lidt igen om natten, for at få ham til at spise mere om dagen ...

Når han vågner og virker søgende i løbet af natten så skal du i første omgang overveje om det er et reelt behov for mælk eller om det vil være nok at hjælpe ham med stillingsskift, beroligende hænder og bare lade ham mærke at du er der. Hvis han tydeligt har brug for brystet, så skal du naturligvis give ham det, men hvis han melder sig hver time, så kan du prøve at amme ham kortvarigt, så han ikke fyldes med mælk, men kun får den trøst og tørstslukker han måske har brug for.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det vil være relevant at amme ham kl 23.30, 03 og 06. Hvis han derimellem søger brystet meget, så lad ham die et par minutter, forsøg efterefter at lirke brystvorten ud af munden på ham og samtidig med at du gør dette, så berolig ham med din nærhed, dine hænder. Lad ham ligge ved siden af dig, så han kan mærke dig og føle sig fuldstændig tryg.

I kunne også overveje at lade far tage over, da han kan give samme ro og nærhed, men ikke dufter af mælk og derfor ikke tilbyder muligheden med at amme. Jeres dreng er stadig så lille at han naturligt kan lade sig forstyrre af duften af din mælk og derfor søger brystet, når han ligger "foran mælkebaren", men hvis du ikke er der og far tager over, så vil han måske falde til ro og dermed sove videre uden ... Men igen - det skal være realistisk og han har som sagt stadig brug for sin mælk. En flaske sen aften givet af far er også en overvejelse værd. Modermælkserstatning kan mætte mere end modermælk og det kunne måske gøre at han sove et lidt længere stræk.

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.

Mælk om natten - 12 mdr.

Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.

Korte lure - 12 mdr.

Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Hjælp søges efter 7 dage uden egentlig søvn

Kære Helen. Jeg har en dreng på 10 uger. Født med akut kejsersnit. Han sad...

Læs hele brevet og Helens svar


4. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Søvn - Korte dagslure og sover godt om natten

Hej Helen Jeg har længe fulgt dig og brugt din bog om søvn, da min store...

Læs hele brevet og Helens svar


17. august 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Baby og søvn - 8 uger

Hej, Vi er førstegangsforældre til en pige på ca. 8 uger og kæmper med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce