Svar: For meget på en gang?
Kære Guldklumpens Mor
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af, hvordan tingene ser ud hos jer og alle dine tanker ... :)
Planen for dagen ser rigtig fin ud. Det er ikke noget, du umiddelbart skal ændre der og det ser ikke ud som om at årsagen til din datters opvågninger om natten, skal findes i dagsrytmen. Dagen fungerer godt, hun sover og spiser fint.
Måden hun falder i søvn på lyder også fin. Du ammer hende og det er et helt naturligt behov med den alder hun har, - to amninger i døgnet vil ofte være passende. Det er her vigtigt at hun ikke falder i søvn med brystet i munden, men lige slipper, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn, så hun oplever at overgive sig til søvnen uden at have brystet i munden. Og det gør hun som regel ofte og når du flytter hende fra din seng og ned i hendes egen seng, så registrerer hun det ofte og sover derefter videre. Også dette lyder meget fint.
Hendes alder og udvikling spiller naturligt ind, der sker rigtig meget med hende lige nu og samtidig fortæller du at du og hendes far er gået fra hinanden. Det kan naturligt påvirke hende og gøre at hun sover mere uroligt. Hun er jo stadig så lille at hun ikke kan forholde sig til hvor I er, når hun ikke kan se jer. Og hun kan sagtens drømme om savn og adskillelse og vågne fordi hun føler sig forladt, drømmer at hun bliver væk eller lignende.
Du kan overveje at lade hende sove i din seng, da du lige nu har plads i sengen. Du kan skubbe sengen helt op i et hjørne og lade hende sove inderst, så hun ikke kan trille ned. Det at hun får lov til at ligge tæt på dig om natten, uden at blive ammet, men bare at mærke dig, dine hænder, din nærhed, kan godt være en måde du kan hjælpe hende på lige nu. Hun har ikke brug for at komme op i dine arme, blive vugget osv. men hun kan sagtens have brug for at mærke din hånd i sin, mærke din nærhed og varme, for at fornemme at du stadig er der og at hun ikke er forladt.
Hvis hun nogle gange sover hos sin far og andre gange hjemme, så kan dette naturligvis også forstærke hende uro og gøre at hun sover dårligere. Det er svært at forholde sig til store skift i hverdagen, når man er så lille en pige :)
Sygdom og smerter kan spille ind og det er rigtig godt at du har fået tjekket hendes ører. Du skal naturligvis være opmærksom på at hun ikke har ondt.
Du spørger om det er fordi du ammer og hun bare vil sutte - og det er svært at sige, - det kan godt handle om ...
... at hun har brug for brystet og den ekstra tryghed brystet giver hende. Hvis hun kan falde til ro om natten ved at du giver hende en ekstra amning, så må du også gerne gøre det. Det er bedre at amme hende en ekstra gang, end at I skal være vågne i 1 ½ - 2 timer med gråd og ulykkelighed. Hvis brystet er det der lige nu virker hos jer, så brug det.
Du kan naturligvis også overveje om hun kunne have glæde af en flaske, - hvis du gerne vil stoppe amning. Når man introducerer flaske i denne alder, skal man naturligvis overveje hvorfor, - for den skal jo trappes ud og væk i 12-14 måneders alderen, men hvis det er løsningen der virker og giver jer nattero, så kan det være en god beslutning.
Hun har brug for bryst eller flaske inden hun skal sove og også sen aften eller en gang i løbet af natten, så hun ammes eller får flaske 2 gange i døgnet. Hvis hun får mme vil det svare til et indtag på ca. 400 ml som vil sikre hendes behov for bla. jern.
Med hensyn til at tage tingene i etaper og hvad du skal gøre først, så lyder det for mig som om at hun lige nu skal have lov til at sove i fars side af sengen og mærke at du er der og derfor kan være helt tryg. Så kan hun senere lære at sove i egen seng, med godnathistorie osv. Og mælk har hun som sagt brug for, så du skal prøve at vurdere om du vil fortsætte amning lidt endnu eller om du vil forsøge med en flaske.
Du spørger "hvad skal jeg gøre, fjerne amning eller lære hende at falde i søvn i egen seng?" og det lyder for mig som om at hun godt kan finde ud af det. Du fortæller jo at du ammer og at hun registrerer at hun lægges i egen seng, eller at du ammer og hun slipper og triller om på siden - så hun falder ikke i søvn ved brystet. Og det er præcist sådan det skal være. Det er ikke et spørgsmål om at hun skal være spilvågen og falde i søvn af sig selv. Mælken indgår stadig som en del af det at skulle sove.
Det er som du har skrevet i overskriften, nok lige nu for meget på en gang, og det er vigtigt at du giver hende lov til at mærke dig og fornemme at du er der, prioriterer dette og derefter så kan du fjerne mælkeindtaget mere og mere og tilsidst få skabt nye ritualer, ny måde at putte på - f.eks. en godnathistorie osv. De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at have glæde af dette, ligesom de til den tid også ofte vil have glæde af en puttebamse eller lignende ... :)
Jeg håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











