Annonce

Annonce

Brev:

Middagslur-dilemma


12. marts 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Middagslur-dilemma

Kære Helen

Vores søn på 2 år og 10 mdr. er startet i børnehave. Vi har haft en rigtig god start, og han lader til at trives. Han har fået nogle gode venner og er glad for at lege der - især på legepladsen. Han er typisk i børnehaven fra kl. 9/10-15.

Børnehavens dag er struktureret sådan, at de går på legepladsen efter frokost, mens sovebørnene sover. Vores søn har hele tiden gerne ville med ud i stedet for at sove. Der er kun en enkelt pige fra hans stue, der nogle gange sover, så alle de andre skal jo ud og lege. Han siger flere gange om morgenen og på vej til børnehaven, at han ikke vil hvile i dag. Aftalen har nemlig været, at han ikke behøves sove, men bare kan hvile – og så er han de fleste dage faldet i søvn.

Vi har nu i en uge prøvet at give ham lov til at springe luren over. Nogle dage er det gået ok, men de fleste dage, er han rigtigt træt, når vi rammer kl. 15. I weekenden prøvede vi også at lade være at putte ham, men begge dage faldt han i søvn kl. 15.30 i henholdsvis bilen og på cyklen. Lørdag vækkede vi ham, og han vågnede rigtigt op efter lang tid, men kolapsede kl.19.

Søndag prøvede vi så at lade ham sove halvanden time, før vi vækkede ham (børnehaven plejer at vække alle børnene efter halvanden time, når de skal have frugt). Her lykkedes det at vække ham uden at det var nær så synd, men han tog stadig tid, før han var rigtigt til stede og glad. Han ville helst bare gerne hen på sofaen og sove videre... Her sov han kl 20.30 om aftenen, som han plejer, når han har sovet midt på dagen...

Vi er sådan i tvivl om, hvad der er rigtigt at gøre. På den ene side, giver han klart udtryk for, ikke at ville sove til middag. Vi ved ikke, om det handler mest om, at han gerne vil være med og ud og lege, eller om det handler om sovesitutionen i børnehaven. Vi ved, at de ikke prioriterer det. Når der er sygdom, sidder der ikke nogen hos børnene, men de bliver bare lagt ind og skal selv falde i søvn, mens de voksne er fordelt på legepladsen og til pauser.

Vores søn har aldrig lært selv at falde i søvn derhjemme. Vi sidder altid ved siden af ham. I vuggestuen faldt han selv i søvn i sin krybbe. De siger i børnehaven, at de dage, de ikke har ressourcer ...


Annonce

... til at sidde hos ham, falder han ikke i søvn. Vi burde jo nok lære ham at falde i søvn selv, men har ærligt talt ikke haft overskud til det (lillebror giver os ikke meget nattesøvn, men det er en anden historie). Og det er ikke som sådan et problem for os om aftenen, for det tager ikke lang tid at putte (max 5-10 min fra vi har sunget færdigt).

Når de vækker ham i børnehaven, tror vi måske også, at det er lidt barskt. Han bliver vækket og skal så selv tage tøj på og så ind på stuen, hvor der er masser af børn og sidde ved bordet og spise frugt. Vi er tvivl om, hvor god en oplevelse alt det, er for ham.

På den anden side, ville det være dejligt at hente en mere frisk dreng. Vi synes ikke, at vi kan byde ham ikke at få lov at sove, når vi henter, for han trænger så tydeligt til det. Så alternativet til middagsluren er, at han får lov at sove, når vi henter. Og så måske hente noget før. Det kan vi godt, da mor er på barsel med lillebror, men det giver helt klart nogle store logistiske udfordringer. Der er 3,5 km til børnehaven, og så skal transporten til og fra koordineres med lillebrors lure, som ikke lægger helt fast om eftermiddagen... Kan jo ikke så godt lade lillebror sove i bilen, mens mor henter, så det skulle være noget med at gå med barnevognen og tage bus. Her er dilemmaet så, at lillebrors eftermiddag kommer til at gå med at køre i bus/være i børnehaven og få sine eftermiddagsmåltider, hvor på ruten, det kan passe.

Hvad tænker du?

Kan vi kræve, at børnehaven prioriterer at putte ham ordentligt, eller er det os, der burde have lært ham at falde i søvn selv? Burde de overhovedet vække ham, når der er frugt eller er det ok efter ca. halvanden times søvn?

Kender du til eksempler på, at børn i hans alder har sovet om eftermiddagen i stedet for til middag? Altså sådan at vi slap uden om at stille krav til børnehaven og give ham lov til at lege, og så bare selv putte ham, når vi henter kl. 14/15? På en måde ville vi egentligt også gerne give ham kortere dage, da han stadig er så lille, og mor er på barsel. Vi overvejer også en fridag om ugen med mor, men mors manglende nattesøvn pga. lillebror har ædt lidt for meget overskud.

Mange hilsner
Mor og Far

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce