Svar: Kan ikke lide at komme i bad - 2 mdr.
Kære Mette
Det er rigtig godt at du sørger for at varme rummet op, inden din datter skal bades.
Det er også rigtig godt at bruge lunede håndklæder som hun bliver svøbt i, så hun så vidt muligt ikke kommer til at fryse.
Det vil være rigtig rigtig godt at du ammer hende lige inden hun kommer i badet og at du ammer hende med det samme hun kommer op igen. Det at få brystet lige før og lige efter vil naturligt berolige hende, men samtidig vil hun også have noget at "tære af", når hun bliver kold. Hun bruger meget energi og det er vigtigt at hun er fyldt godt op med mælk inden. Og så kan hun trøstes med brystet efter :) Du må gerne amme hende, når hun ikke har tøj på, så hun oplever at det at være nøgen kan være forbundet med noget dejligt og rart.
Det kan være en rigtig god idé at give hende vaskeklud eller lignende på brystkassen, så hun ikke føler sig helt så nøgen i badet, kluden giver ro og hjælper hende med at slappe lidt af. En bodystocking som du har brugt er også en idé en overgang, for at gøre hende trygt.
Det er en god idé at sænke hende stille og roligt ned i vandet med numsen og benene først og kroppen tilsidst.
Det er en god idé at du holder hende i din arm, så hun hele tiden føler sig sikker og ikke føler at hun falder, glider fra dig. Hun skal føle sig holdt. Nogle af glæde af en lille indsats i badet, for andre fungerer det bedre at ...
... hun netop er i favn.
Det er en god idé at vandet hun bades i er lidt varmere end 37 grader - det må gerne være lidt lunere, så virker det mere trygt og i et badekar afkøles vandet hurtigt. Prøv at mærke med din albue, hvad der virker rart eller brug et badetermometer.
Det kan være en god idé ikke at komme vand i håret imens hun er i bad. For mange børn er det for overvældende, hvis de også skal vaskes i håret eller i ansigtet, når de bades - det kan du gøre på puslebordet bagefter og håret kan også vaskes med vand fra vandhanen, når hun efterfølgende har fået tøj på og igen føler sig tryg og sikker i din favn.
Det kan nogle gange hjælpe hvis du selv har mulighed for at gå i badekar med hende, så I kan ligge i vandet sammen og hun kan mærke dig, måske blive ammet imens I ligger der, så hun atter bliver helt tryg ved det våde element.
Det er en balance mellem at give hende ro og samtidig gøre hende tryg. Du behøver ikke bade hende hver dag, men et par gange om ugen vil være fint, så hun også stille og roligt vænner sig til det - men uden at presse hende.
Og så skal du lige nu prøve at se badet som noget hun skal lære og ikke noget, hvor hun skal vaskes meget grundigt eller noget som skal vare meget længe. Fokus lige nu er at hun stille og roligt skal gøres tryg ved det og synes at det er okay :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig









