Svar: Putning - 18 mdr.

---

Kære Louise

Når børn klynger sig, er helt ulykkelige og gør alt hvad de kan for at forhindre mor eller far i at gå, så er det et udtryk for smerte. Det gør ondt i barnet, når vi går. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for at vi er hos dem og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går. Det handler ikke om at barnet vil bestemme og have sin vilje, eller på nogen måde er beregnende.

I jeres tilfælde er der tale om en lille pige, der som udgangspunkt er glad for sin seng. Hun har hidtil sovet godt og forbinder sin seng og det at sove med noget rart. Det skal I naturligvis holde fast i, det er et godt udgangspunkt at have. Derfor er det vigtigt at I ikke bare putter hende i seng, går og lader hende græde, kommer tilbage, går og lader hende græde - fordi hun så lærer at sengen ikke er et trygt og rart sted at være. Det er rigtig vigtigt at I giver hende den nærhed hun tydeligt viser behov for lige nu.

Det vil være rigtig godt at have et ritual hvor hun puttes i sengen og hvor I sidder ved siden af hende, læser højt af en bog og synger en sang. I skal naturligvis sikre jer at putte tidspunktet er rigtig for hende og være sikre på at hun er helt klar til at skulle sove, når I forsøger. Ingen kan sove på kommando, hverken børn eller voksne.

Det er helt okay at holde fast i at hun skal sove i sin seng. At hun stadig skal være tryg ved at falde i søvn i egen seng og forbinde sin seng med stedet, hvor hun sover. Men det kræver at I lige nu er hos hende.

Det kan være en rigtig god idé at tale lidt med hende om dagen og alle de oplevelser hun har haft. Tale lidt om dagens forløbe, så hun får nogle af sine oplevelser bearbejdet. "I morges da vi stod op, så fik du havergrød - ummm, det smager godt", "så kørte vi i vuggestue og du legede med xx", "så faldt du og slog dig, Av det gjorde ondt, men så pustede xx og det blev godt igen" osv. osv.

Netop i 18-20 måneders alderen har mange børn en periode hvor de sover rigtig dårligt. Børn har i denne alder svært ved at overgive sig til søvnen og mange børn vågner også med skrig, og kan græde ulykkeligt om natten. Det handler om at børn i denne alder begynder at have mere farefornemmelse.

Farefornemmelsen betyder at hun lige nu oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan ...

---

---

... komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul sig osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.

Det er svært at sige farvel til dagen og alle oplevelserne og det er svært at sove, fordi alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når hun drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig og være rigtig kede af de. Faktisk kan det nogle gange virke som om at de har mareridt og det er ofte også i denne alder, at børn begynder at have anfald af natteskræk ...

Derfor er det vigtigt at I giver jeres datter den nærhed og ro som hun lige nu viser behov for, gør hende tryg, når hun skal sove og beroliger hende, når og hvis hun vågner om natten. Tryghed er alfa omega.

Når hun atter er tryg ved at skulle sove og ved at I ikke forlader hende, og går fra hende efter putning, men fornemmer at hun roligt kan ligge i sin seng uden at I går, så vil det være en rigtig god idé at bruge det som jeg kalder for "stryge-tøj-metoden".

---

---

I stedet for at sidde hos hende og holde i hånden hele tiden, så skal I stille jer i nærheden og lave noget praktisk. Det kan være at tage strygebræt, strygejern og vaske tøj med op til værelset. I skal stå lige ved døren, så hun kan ligge i sin seng og se jer. Det er vigtigt at hun kan se at I er der og I kan tale lidt med hende også.

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Og samtidig er det en god måde at vise hende, at I ikke går fra hende, I er der stadig væk og I behøver ikke sidde klods op af hende, for at hun kan mærke at I er der og for at I reagerer på hende og hendes behov for at have jer nær.

I kan verbalt betrygge hende og sige, hvad I gerne vil have "jeg er lige her, læg du dig ned skatterpige". Hun kan kalde "Moaar ...?! og du kan svare "jeg er lige her, nat-nat-skat". Så I stadig er der, betrygger, beroliger osv. men samtidig holder fast i at det er sengetid for hende nu og stille og roligt lærer hende at sove i sin seng igen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---