Annonce

Annonce

Brev:

Skrigende ved putning


27. november 2011

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Skrigende ved putning

Kære Helen.

Først tak for en god brevkasse. Jeg har læst en masse af dine svar - og i bøger og på nettet generelt - men synes ikke, at jeg kan finde vores problem beskrevet.

Vi har en dejlig dreng på tre måneder, født til tiden ved akut kejsersnit men kom sig fint og trives og udvikler sig godt. Han er tydelig i sine signaler og er en meget opmærksom dreng, som det kommenteres af alle, der ser ham. Det gør så også, at selvom vi kan se, at han er træt, skal han have hjælp til at lukke ned for omverdenen.

De første ca. to en halv måned fik han en stofble over hovedet for at ville lukke øjnene. Det var kun, da han var helt spæd, at vi kunne få ham til at sove ved at blive ammet. Så kom en periode, hvor han vågnede op kort efter at være blevet lagt, en periode hvor vi vuggede ham i søvn, mens vi gik med ham. Det var alt for hårdt for ryggen og kunne tage ca. tre kvarter, før vi kunne lægge ham, uden at det endte i et hyl. Så begyndte vi at sætte liften på kanten af sengen og vippede ham i ro. Det gik hurtigt, men efter ca. to uger begyndte han at vågne op kort efter, fordi vuggeriet jo stoppede.

Kort sagt har vi erstattet en dårlig vane med en anden :-/

Vi har prøvet op/ned metoden som virker til at forvirre ham og på ingen måde virke. Han skriger i det sekund, han bliver lagt ned. Derfor har vi også været ved ørelæge, som intet fandt - ditto med kiropraktor. Han er altså "helt fin" men skriger gevaldigt, når han skal sove.

Det underlige er, når vi introducerer noget nyt, eks. prøvede vi stille og roligt at lægge ham og i to ...


Annonce

... døgn faldt han selv i søvn uden brok eller da vi fandt voksiposen frem, hvor det også virkede i to døgn. Så han KAN jo godt. Men efter de to døgn er vi tilbage ved skrigeri.
Det strider mod ALLE mine principper at han skal skrige sådan og jeg hader de putninger helt vildt. Faktisk så meget, at jeg hellere lader hans far overtage, men det kan han jo ikke altid.

Han vil ikke ligge ned og blive ammet, så det er heller ikke en mulighed (jeg sidder også op om natten, ellers skriger han efter kort tid, slipper, vrider sig og bliver utilfreds).

Det vi gør nu er at svøbe ham, (han kan allerede begynde at skrige, når han bliver lagt på dynen/ voksi). Så kommer han i liften - hvis han skal ud og sove bliver han ret hurtigt kørt i ro og falder så selv i søvn. Hvis han sover inde i liften skal vi rokke hans krop frem og tilbage - ofte ret heftigt - for ligesom at bryde græderiet, hvorefter han selv lægger sig til at sove.

Det virker så underligt og ubehageligt på mig, at han skal igennem det for at falde i søvn og jeg er ærligt talt ved at køre helt ned på det.

Jeg synes, at vi har prøvet alt, men måske du har nogle gode ideer? Han kan ikke være vågen ret længe af gangen og jeg synes, at vi er gode til at aflæse ham, så jeg tror ikke, at det handler om overtræthed. Han er selvfølgelig heller ikke sulten, overstimuleret, våd eller andet. Om natten er det oftest nemmere at lægge ham, men der er ingen garantier.

Uh, jeg synes det er SÅ hårdt og det fratager mig meget af glæden ved at være på barsel.

Med venlig hilsen
en fortvivlet mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning

Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Søvnproblemer - 2 måneder

Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)

Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce