Svar: Sov nu!

---

Kære Anne

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Det lyder som om at Fia har en stor motorisk uro og at hun derfor har rigtig svært ved at slappe af i kroppen, når hun skal sove. Det lyder derfor som om at hun er en af de børn, der har brug for at tumle rundt og på den måde få lidt "overskudsenergi" ud inden hun så kan slappe af og overgive sig til søvnen.

Samtidig lyder det også som om at hun har brug for tryghed og nærhed og at det betyder meget for hende, at kunne se, høre og mærke at mor er der, at hun ikke er forladt - og det er helt naturligt.

Det er dog sådan at hun netop nu, med den alder hun har, begynder at kunne forholde sig bedre til at du ikke er forsvundet, når du er ude af syne. Netop omkring 16 måneders alderen begynder børn at få lidt bevidsthed om at vi ikke er forsvundet selvom de ikke kan se os - indtil denne alder, vil børn naturligt føle sig forladt og alene og hun vil ikke kunne forstå, hvor du er, når du går. Hun er stadig også så lille at hun ikke kan forholde sig til tid, så hun ved ikke, når du går om du kommer om 3 minutter eller om 3 timer.

Men netop nu, vil det faktisk være muligt at du går fra hende kortvarigt og arbejde på at hun ligger og tumler rundt for sig selv lidt - så du ikke behøver sidde der hele tiden, men kan vende tilbage til hende, hjælpe hende ril ro og være hos hende, der hvor hun så har brug for det, for lige at kunne overgive sig til søvnen.

Det er rigtig godt at bibeholde det putteritual I har, hvor hun får godnatgrød, mælk, godnathistorie osv. og derefter kan du så vælge at gøre flere ting.

Du kan naturligvis blive siddende hos hende som nu, hvor du så skal sidde der hele tiden til stor frustration for jer begge. Du kan også prøve at gå til og fra for at lære hende, at ...

---

---

... det er sovetid og ikke lege-/underholdningstid nu og prøve at lære hende, at kunne være lidt alene ...

Hvis du gør dette, så er det meget vigtigt, at du ikke forlænger tiden hele tiden og du skal komme hyppigt ind til hende, så hun ser dig og hele tiden mindes om og forstår at du er der, at du ikke er forsvundet. Det kan være et interval på 3 til max 5 minutter, at du går frem og tilbage, og du skal hele tiden prøve at vurdere, hvad hendes behov er - om du skal blive hos hende lidt, om du skal gå ind og give dyne på igen, kærtegne, berolige og så gå med det samme, om du bare skal stikke hovedet ind af døren og lige sige "sshh-ssh, nat-nat, sove nu skatterpige" eller lignende og hun så falder til ro.

---

---

Om dagen vil det være rigtig godt at lege gemmeleg med hende, så hun bliver mere bevidst om at I er der og kan findes, at I ikke er forsvundet. I kan skiftes til at gemme jer og en af jer kan så hjælpe hende med at finde den anden. I kan sige lyde, så hun lærer at man kan lytte og høre at de andre er et sted og derved finde roen i det. Netop for at støtte op om den udvikling hun lige nu gennemgår med den øgede bevidsthed om at I ikke forsvinder, fordi I går ud af rummet ...

I skal naturligvis være opmærksomme på at hun skal føle sig træt og parat til at sove, når hun bliver puttet og at det her naturligt spille ind om hun sover 1½ eller 3 timer til middag. Det vil være rigtig godt, hvis I kan komme ind i en rytme, hvor hun står op på fast tid hver dag og puttes på fast tid om aftenen. Jo mere fast stå op og puttetid I kan skabe, jo større sandsynlighed for at hun også sover en fast middagslur på en fast tid ... Rytmen bør være ens uanset om det er hverdag, weekend eller ferie.

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---