Svar: Træt træt mor
Kære S og M´s mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Jeg vil meget gerne dele lidt af mine tanker med dig.
Det lyder som om at M er en stor dreng. Han var fysisk stor da han blev født og er stadig en stor dreng, som naturligt har brug for rigtig meget mad og rigtig meget mælk. Hans behov for brystet ligger højt, han har brug for at blive ammet 6 måske 7 gange i døgnet, for at få sit væskebehov dækket og med den vægt han har, ligger hans mælkebehov sandsynligvis mellem 1000-1200ml mælk dagligt ud over den mængde skemad og vand af kop du kan tilbyde. Det er derfor vigtigt at han ammes og får den mælk han har behov for.
Han skal også have mere skemad end han får lige nu - ikke større mængder, men hyppigere måltider og det er netop vigtigt at du giver ham små hyppige måltider dagen igennem, så han fyldes ekstra op, men så han også samtidig tager nok fra ved brystet i dagtimerne.
Det er rigtig fint, at du arbejder på at han ikke skal falde i søvn ved brystet, men det lyder for mig som om at I måske har arbejde så fokuseret på dette, at hans behov for brystet næsten er blevet forstærket .. :( Det lyder næsten som om at han søger brystet ekstra meget, fordi du mere eller mindre altid, har forsøgt at "holde ham fra det", når han skulle sove.
Det lyder også som om at han har rigtig meget brug for fysisk kontakt og nærhed og det er uholdbart at du putter ham i hans seng og selv nærmest sidder op og sover, for at være parat til at berolige og betrygge, evt. have ham i din favn, for at få ham til at sove videre ...
Jeg tænker derfor at I er nødt til at ændre tingen i etaper hos jer og i første omgang handler det om at han ikke på en gang skal lære at sove uden at være i favn, uden at få bryst og ligge i sin egen seng. Det er alt for meget for ham lige nu.
Det første jeg vil anbefale dig at gøre er at forsøge at indføre en fast plan for dagen. Han må gerne sove to lure dagligt som nu og du skal hjælpe ham med at middagsluren bliver en lang lur. Gerne ved at køre med ham i barnevognen, når han skal sove eller ved at du lægger dig med ham og ammer ham i dobbeltsengen og på den måde holder ham sovende midt på dagen.
Du skal glemme alt om at du skaber dårlige vaner og at du skal "søvntræne" ham. Lige nu handler det om at skabe rytme og sikre hans behov - både for mad, væske og især hans fysiske behov for nær kontakt.
Jeg vil anbefale at du kører en fast plan for dagen, hvor han får skemad når han vågner og ammes inden han skal sove igen. Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre
Morgen 7.30: Grød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud fra 6 måneder), frisk frugt i hånden, vand af kop
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos, vand af kop. suppleres med agurkeringe, ristede rugbrødsbjælker (fra 6 måneder) i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til lur ca kl 13. Her efter kan du komme ham i barnevognen og ...
... trille ham og derved holde ham sovende, eller du kan vælge at lægge dig med ham og amme ham i dobbeltsengen, for at holde ham sovende på denne måde.
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, ammes også gerne her.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos, vand af kop. Suppleres også her med agurk, ristede rugbrødsbjælker (fra 6 måneder) eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca 19.30 - altså umiddelbart lidt senere endn nu, naturligt i takt med at middagsluren gøres længere.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster eller tilbydes flaske
Midt nat 03: ammes igen - men denne amning trappes stille og roligt ud, ved at den lige nu gøres kortere og kortere.
Ovenstående plan er et reelt behov og det er først, når du følger denne plan, at du kan begynde at forvente at han sover uden mælk midt nat. Det er amningen midt nat, som stille og roligt forsvinder, så det at sove igennem bliver at sove fra ca midnat til næste morgen tidlig kl 05/06 uden at få mælk.
Jeg vil anbefale dig at du tager tremmesengen ind i soveværelset, fordi din dreng har brug for den nærhed det giver ham og fordi du har brug for også at sove i din seng. Tag tremmerne af tremmesengens side ind mod din seng og sæt de to senge sammen. Det giver dig mulighed for at berolige og betrygge ham, lade ham mærke dine hænder, kærtegn osv. uden at du behøver stå op af din seng og samtidig med at han lærer at sove i egen seng.
Etaperne du skal ændre tingene på må ske gradvist. Først en fast plan for dagen, dernæst at I sover sammen - I samme rum, så han kan mærke dig og du kan berolige ham med dine hænder. Her må du så vurdere om du nogle gange er nødt til at lade ham være i din favn, sove sammen med dig, så han lærer at sove uden brystet først og derefter lærer at sove uden at være i favn - eller om han vil profitere bedre af netop at ligge i sin seng og mærke dig, men fordi han er lidt på afstand, så vil kunne sove 3 timer uden at have brystet i munden.
Lige nu oplever din dreng et stort skift - skiftet fra din favn og ned hvor han skal sove og dette skift skal du prøve at minimere ved at I sover sammen, så han lærer at slippe brystet, kikke på dig, smiler til dig, ruller om på siden og falder i søvn - fordi han mærker at du stadig er der. Først når han kan det, kan du så begynde at arbejde på at han flyttes fra din favn og ned i egen seng.
Giver du ham flaske, så kan du med fordel forsøge at give den i sengen, hvor du ønsker han skal falde i søvn. Sørg for at elevere hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt og prøv også her at lirke flasken ud lige der, hvor han misser med øjnene, er bevidst om at flasken er væk, men sover trygt og roligt. så han igen ikke oplever skiftet mellem der hvor han får mælk og der hvor du ønsker han skal sove.
Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, - læs også meget gerne min bog "Sådan får du dit barn til at sove!" :)
Fortsat held og lykke! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









