Svar: Urolig over ny graviditet

---

Kære fortvivlede mor

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker.

Det er rigtig dejligt, at I som udgangspunkt gerne vil have flere børn. Det har været et naturligt ønske for jer og en del af jeres drøm for fremtiden. Men det er sådan, at netop det med børn og forældreskab, kan man ikke forberede sig på. For det er ikke altid, som man forventede og det er faktisk rigtig hårdt arbejde. Det er bestemt dejligt, men det er også hårdt, og det er helt naturligt at det at drømme om at få flere børn ændrer sig til at 'vi har det bedre med færre' børn.

Det er som du skriver ikke kun et spørgsmål om at få mange børn, men også et spørgsmål om, hvilken forældre man gerne vil være for sine børn. Der er ikke nogen idé i at få mange børn, hvis man ikke har overskud til at møde det enkelte barn, se det og anerkende det. Børn skal have det godt, vi sætter vores børn i verden for vores skyld - barnet beder ikke om at blive født og når de er her, når vi tager beslutningen om at sætte dem i verden, så har vi også en forpligtelse til at gøre det bedste for dem, som forældre.

I er i en situation lige nu, hvor du rent faktisk er gravid, og din mand glæder sig og synes det er fantastisk - det er som I har drømt om ... Men du er usikker, du er i tvivl om, hvorvidt du vil kunne være en god nok mor for begge dine børn og du er bange, for at den usikkerhed du følte første gang og den store forandring du gik igennem, som medførte en depression, skal ske for dig igen ... Det kan jeg godt forstå.

Jeg kan ikke helt ud af dit brev tyde, om du er i tvivl om du vil gennemføre graviditeten eller ej. Hvis du reelt overvejer at afbryde graviditeten, så vil det sandsynligvis få store konsekvenser i forhold til din mand, fordi han jo vitterligt ønsker det barn. Det er altså en beslutning som I sammen skal overveje nøje og det er her vigtigt at gøre op, hvad der er vigtigt for jer, hvad der betyder noget inderst inde.

Hvis I vælger at beholde barnet, er det meget vigtigt at I taler om, hvordan I rent ...

---

---

... praktisk skal indrette jer, for at du får den støtte du har behov for, så du ikke risikerer at få det dårligt igen. Det er vigtigt, at du er ærlig omkring, hvor meget du ønsker din mand skal hjælpe hjemme og med hvad, hvordan du finder tid til dig selv, hvordan du finder tid til at være mor for to, hvordan du ønsker barslen skal være - om I evt. skal dele barslen op, så far holder barsel osv.

Som du skriver, så ved du lidt om, hvad det drejer sig om, du ved hvad det kræver og ved derfor også mere om, hvad du vil have brug for af hjælp, støtte osv. Og den snak er I nødt til at have allerede nu. Hvad skal der til for at du kan blive den mor du gerne vil være for begge dine børn - og være den kone du også gerne vil være for din mand? Hvad skal der til for, at I kan være en familie på fire, hvor alle har det godt og hvor alle trives og netop nyder at være fire ... :)

Det er hårdt at have to små børn. Det kan naturligt være svært at rumme dem begge og det er som du skriver, vigtigt at deres mor ikke "går amok", fordi hun mangler overskud. Så at tale sammen, forberede og planlægge sig ud af en del, er en god idé.

---

---

Og så er det naturligvis også vigtigt at sige, at det jo også er rigtig dejligt at have to børn. De vil ofte være meget forskellige og det er enormt berigende at opleve netop denne forskellighed, fordi man jo synes at de burde være mere ens, når de nu har ens gener. Det er udfordrende at møde dem i deres forskellighed, og det er nogle gange svært, men det er også berigende og rigtig dejligt.

Og ligesom børnene vil have indbyrdes kampe og konflikter og hvor man som forældre, bliver frustreret over, at de bare ikke kan finde ud af at enes, ja så er der jo også de der skønne perioder, hvor de bare leger, ler og hygger sig sammen og hvor man virkelig mærker, hvor stor glæde de har ved hinanden og hvor man synes det er dejligt, at man har valgt at give dem søskende :)

Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke - hvad I end vælger :) Knus herfra.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---