Annonce

Annonce

Svar: Rytme og lære at sove længere end ½ time


26. april 2011

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Jette

Det lyder som om at din søn ofte har svært ved at komme videre i sin søvn - det er den første hurdle efter ½ time som volder problemer, kommer I over den så sover han faktisk længe.

Jeg vil anbefale dig at gøre to ting:

1. For det første skal du sikre dig at hans dag opdeles i aktive, vågne perioder som kontrast til at det er sovetid. Det betyder at du skal gøre rigtig meget ud af at aktivere ham, når han er vågen. Du skal tumle med ham, hjælpe ham med at trille, cykle med hans ben, bære ham rundt så han kan kikke på verden, du skal synge for ham, lave fagtesange osv. så han bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt.

Du må meget gerne i den aktive periode f.eks. om formiddagen gerne ilægge et bad så han aktiveres det ekstra - holdes det ekstra vågen - og derefter så får mælk og puttes til en forhåbentlig velfortjent og dermed også længere middagslur.

2. For det andet vil det være rigtig godt at du i hvert fald en gang dagligt, f.eks. til hans middagslur triller ham en tur, så du sikrer dig at han bliver holdt sovende. Når han har svært ved den overgang der er fra søvnfasen en halv time efter han er faldet i søvn, så hjælper det faktisk ofte at trille for at holde ham sovende.

Du skal naturligvis putte ham som du plejer, gerne med et fast ritual, en lille klud, sut, beroligende ord, kærtegn osv. og putte ham i barnevognen. Det er fint at lade ham falde i søvn netop i barnevognen om dagen, for at lære ham at sove der og fordi du så har mulighed for netop at trille ham. Du kan vælge at køre en tur som varer længere end den ½ time, så I får forpasset det tidspunkt og han på den måde naturligt hjælpes videre i søvnen. Du kan også stille dig i nærheden og så være parat til at trille vognen lidt, når han viser tegn på at være ved at vågne. Du kan her også lige berolige med dine hænder og ...


Annonce

... lulle til ro, så du skaber samme rutine som da du puttede ham, simpelthen for at få ham videre ind i søvnen.

Du kan også gøre det, at du lægger dig sammen med ham i dobbeltsengen og ammer ham i søvn (eller giver ham flaske) tæt sammen med dig. Og så bliver hos ham og hjælper ham videre i søvnen, når han efter ½ times tid rører på sig. Og så derefter fjerne dig, sikre at han ikke kan falde ned af sengen og så lade ham sove der hvor han ligger.

Du kan åbne vinduet og få frisk luft ind i soveværelset inden han skal sove og du kan også trække gardinerne for, så solens stråler holdes ude. Det vil være helt fint at lade ham falde i søvn på denne måde.

Hvis han bare vågner, kikker, er glad og tydeligt ikke viser tegn på at kunne sove yderligere, så er der ingen grund til at du kæmper for at få ham til at sove videre. Så er det bedre at tage ham op, aktivere ham og så satse på at han så sover en lidt længere lur næste gang.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Planen for dagen som du vil arbejde hen imod ser umiddelbart fin ud. Men igen - det er svært at planlægge 1-2 måneder frem, det kan du ikke med børn. Du er nødt til at tage det som det kommer men naturligvis forsøge at skabe en rytme og nogle rutiner som du tænker at I alle vil kunne leve med fremover :)

Du fortæller at storesøster gjorde de samme og først holdt op da hun blev et år - måske har jeres børn bare svært ved at skifte fra en søvnfase til en anden og når de skal skifte første gang, så bringes de let op i nærheden af vågen bevidsthed - og ender så ofte med netop at vågne ... måske er du nødt til et eller andet sted at acceptere at dine børn er sådan og så finde roen i det ... :)

Men igen - prøv dog at arbejde på en lidt længere lur i løbet af dagen, så han får en lur hvor han kommer alle søvnfaserne igennem og får sovet rigtig godt.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce