Svar: Problemer med putning - 2 år, 4 mdr.

---

Kære Forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af alle jeres overvejelser og tanker omkring alder, søskendejalousi og natteskræk. Der er nok ingen tvivl om at hos jer spiller flere af tingene ind og det derfor virker helt uoverskueligt lige nu:)

Alder spiller naturligt ind, der sker rigtig meget med jeres datter lige nu, hun er igang med at udvikle sig rigtig meget både motorisk og mentalt. Også hendes sprog tager mere og mere fart, hun begynder at kommunikere på en helt anden måde og verden åbner sig mere og mere for hende. At hun skal forholde sig til flere sprog, gør naturligt verden yderligere stor, men det er okay. Det er meget fint at I henvender sig til hende på hvert jeres modersmål, så hun får begge sprog naturligt med sig på vejen :)

Angst for mørke kan komme nu, behovet for at have jer i nærheden eller vide at hun kan komme ind til jer er vigtigt. Det betyder at børn i denne alder ofte begynder at ville have glæde af en åben seng, de vægrer sig mod at blive lagt i tremmesengen. De har også brug for at døren til værelset står åben, så de kan hører forældrene er i stuen, ligesom også en natlampe kan være en god idé. Blød og dæmpet belysning, men stadig lys nok til at hun lige kan orientere sig, når hun vågner om natten.

Angsten for små dyr kommer også ofte nu, og lyden af en flue der flyver rundt eller lignende, kan få børn til at gå helt i panik når de skal sove ... :)

At hun er blevet storesøster spiller helt naturligt ind og hun vil som I skriver, have ekstra meget brug for at mærke, at hun stadig har en rolle i familien. Det er vigtigt for hende at hun føler sig prioriteret, mødt og set og netop når hun puttes om aftenen, så er det tidspunktet, hvor hun kan have jer for sig selv. Derfor søger hun jer naturligt ekstra meget der - og måske netop derfor trækker hun også tiden lidt ekstra, fordi det er rart, hvis I bare vil være der, kun sammen med hende. Den tid vil hun ikke miste - hun har mistet den om dagen, men når hun puttes, så har hun den og hun higer efter den...

Det er naturligvis en balance mellem at give hende den nærhed og tryghed som hun har behov for, men samtidig også lære hende at hun skal sove når hun kommer i seng. I er nødt til at have visse regler, for at hverdagen kan fungere for jer alle fire og jeres datter har også en alder nu, hvor hun naturligt prøver grænser og hvor I derfor også nogle gange er nødt til at sætte regler op for hvordan tingene er hos jer - også selvom hun måske bliver frustreret og ked af det.

Det lyder hos jer som om at hun lige nu forbinder det at blive puttet med noget som sagtens kan vare 1-2 timer og noget som bliver mere leg end søvn. Jeg forstår godt at I prøver at tage hensyn til hendes hyppige anfald af natteskræk, men stadig er det uhensigtsmæssigt at putte hende 1-2 timer før hun falder i søvn - fordi det netop lærer hende at putning indebærer noget som tager lang tid og hvor I render frem og tilbage med vand, kærtegn, søger for sutter, læser bøger, osv. osv.

Jeg vil derfor anbefale at I lige nu og de næste dage frem først putter hende, når hun plejer at falde i søvn. Det betyder at hvis hun normalt først sover kl. 22, så skal I ikke putte hende før kl. 22. Her skal hun så have en godnatgrød, lidt mælk eller en banan, have børstet tænder, ...

---

---

... lægges i seng og så holde lidt hånd, synge eller lignende og lægge sig til at sove inden for ca 15 minutter.

Det er altså nødvendigt lige nu, at I får brudt hele det lange ritual I har - nogle gange fra klokken er 19.30-22.30 - og det er samtidig vigtigt at I søger for, at hun så ikke sover ekstra meget om dagen. Det betyder naturligt at hun kommer i søvnunderskud, men det må være sådan i nogle dage. Det skal netop også give hende fornemmelsen af, hvad det vil sige at være træt og føle behov for at sove, så hun tydeligt mærker dette og ikke bare kan overhøre det - som hun gør lige nu :)

Og så skal I stille og roligt putte hende tidligere og tidligere aften for aften, samme ritual, men tidspunktet flyttes frem. Det vil sige at hun puttes, 21.45, så 21.30, så 21.15, så 21.00 osv. indtil I når det puttetidspunkt som er passende for hende og hendes alder.

Og så er der det med natteskræk. Det er helt rigtigt at man, hvis børn har det rigtig meget, med held kan vække hende før hun normalt får et anfald og på den måde få ændret på hendes søvnrytme. Lige nu tænker jeg dog, at det sandsynligvis vil ændre sig naturligt ved at I putter hende senere og hele hendes rytme derved bliver påvirket/pillet ved. Jeg synes derfor ikke I skal arbejde på aktivt at ændre på hendes natteskræk ved at vække hende lige nu.

---

---

Og så det med om hun kan huske det - nej hun vil sandsynligvis ikke kunne huske drømmen, fordi hun drømmer i den dybeste del af den dybe søvn og derfor får sit anfald imens hun sover. Hun vågner altså ikke af en drøm, som man gør, når man har mareridt. MEN, hun vil godt kunne fornemme de fysiske reaktioner, som hjertebanken, svedeture, hyperventilering og hvad man ellers kan opleve - og disse fysiske reaktion, angst-symptomer kan man kalde dem, vil hun godt kunne have en erindring om. I hvert fald vil større børn på f.eks. 5 år, godt kunne fortælle at de har haft disse oplevelser om natten og dermed registrerer noget, selvom de ingen erindring har i øvrigt om, hvad der er sket - fordi det sker imens de sover.

Det er også sådan at det børn i jeres datters alder ofte drømmer om - er adskillelse. Det er angsten for at blive væk fra jer, angsten for at miste jer, at I pludselig er forsvundet og hun ikke kan finde jer. Og dette forstærkes naturligt af at hun nu også har fået en lillebror og af den grund føler sin plads i familien truet. Hun er naturligt bange for om der stadig er ligeså meget plads til hende, om kærligheden til hende er ligeså stor som før, om I stadig vil hende ligeså meget som før lillebror kom.

Så det at hun er blevet storesøster, det at hun har den alder hun har, det at hun får anfald af natteskræk, har svært ved at overgive sig til søvnen osv. - det hænger alt sammen sammen. Og jeg er bestemt ikke tilhænger af at bruge "godnat og sov godt". I skal naturligvis ikke putte jeres datter, slukke lyset, sige godnat og gå - det vil ikke give hende ro og det vil ikke gøre hende tryg. Tværtimod vil det kun bekræfte hende i, at hun ikke længere betyder det samme som før og at I ikke ser hende, ikke møder hende. I er nødt til at være der for hende, når hun skal sove som ovenfor beskrevet :)

Håber at I her er hjulpet videre på vej, og dine råd omkring natteskræk hermed givet videre til andre.

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---