Brev:
Amning, nedløbsrefleks, sult
Kære Helen
Tak for en fantastisk brevkasse, hvor jeg længe har fulgt med :o)
Jeg blev i sommer mor for første gang. Vi fik en dejlig datter som nu er godt 4 måneder gammel. Hun vejede 3080g og var 52 cm fra fødslen.
Vi kom godt fra start med amningen og der var masser af mælk og hun tog fint på de første 2 måneder. Hun har lært fra da hun var helt lille (vi var indlagt med icterus og da var hun lidt for sløv til at die) at tage en flaske, så det har vi brugt som en ekstra frihed lige siden, sådan at hun en gang imellem fik en flaske med mælk jeg havde malket ud. Mest fordi far synes det var hyggeligt.
Vores nuværende situation er, at hun ved sidste besøg af sundhedsplejersken ved 3 måneder blev fundet lidt for tynd 4,9 kg og 62 cm. Hun foreslog at vi skulle supplere amningen med en flaske bagefter for at fylde hende helt op. Det gav efter få dage det problem, at hun hellere ville have flasken og til sidst slet ikke ville die ved brystet.
Samtidig var jeg utrolig ked af at jeg åbenbart alligevel ikke havde mælk nok og den bekymring gjorde det hele meget meget værre. Jeg er også meget ked af at skulle supplere med MME og giver hende så vidt muligt kun min mælk.
Før besøget af sundhedsplejersken havde jeg ikke rigtig opfattet at hun måske sultede, for hun var altid tilfreds og sov fint. Det eneste jeg havde fornemmet var at hun godt kunne brokke sig lidt ved brystet, og var meget glad for at få flasken.
Sundhedsplejersken fortalte at ikke alle børn brokker sig når de er sultne, og at de lange lure hun kunne tage om formiddagen (sommetider +4 timer) højst sandsynligt var fordi hun var for sulten til at vågne. Om natten sov hun 3-4 timer ad gangen på trods af lange lure om dagen.
Jeg har lige siden nægtet at stoppe med at amme og har kæmpet og kæmpet for at få hende til at tage brystet, og begrænse flasken til et minimum. Men det er jo en svær balance for jeg er jo også hele tiden bekymret for at hun får nok ved brystet.
Når hun sover har jeg siddet med brystpumpen for at stimulere mælkeproduktionen.
Lige nu har vi en situation hvor hun ikke rigtig har tålmodighed til at ville ammes. Nedløbsrefleksen er utrolig langsom, så hun mister modet inden mælken begynder at løbe.
Når mælken endelig løber og hun spiser er det som om hun kun drikker det første "nemme" mælk som lige løber til. Det tager ikke mange minutter, så begynder hun at brokke sig. Sådan har det været i 2-4 uger i hvert fald.
Jeg tror måske selv at hun ikke får tømt brysterne og derfor ikke får den fede mælk ...
... som mætter og gør hende tyk :o) Når hun tages væk fra brystet er hun altid glad og gylper som hun altid har gjort.
Min fornemmelse er at der er mælk nok, men at hun bare er for doven til at suge det ud og stimulere brystet længe nok. Hvad tror du og hvad kan jeg gøre for at få hende til at gide brystet mere og i længere tid?
Vi supplerer med en flaske med enten min mælk eller MME 1-3 gange i døgnet efter amning (eller forsøg på amning), og vi er i denne uge også begyndt at give hende lidt grød ved frokosttid. Jeg er jo helt utrolig ulykkelig over alt det her og meget af problemet ligger helt sikkert også i at jeg konstant bekymrer mig om om hun sulter og om der nu er mælk nok. Jeg er rigtig ked af hvis jeg må opgive amningen allerede.
Hun er i løbet af den sidste uges tid begyndt at sove dårligere om natten. Vågner hver 2.-3. time. hun sover stadig fint om dagen. Tager en formiddagslur på 2-3 timer og en igen om eftermiddagen på 2 timer.
Når hun vågner om natten brokker hun sig ikke, er bare vågen og er glad. Brok begynder først når jeg forsøger at få hende til at die. Tilgængæld er det om natten at jeg bedst kan få hende til at die hos mig. Men vågner altså stadig mange mange gange om natten.
Faktisk er det som om hun forbinder det med at blive ammet med noget der er træls, for ofte begynder hun at hyle inden hun overhovedet har fået fat. OG så er der jo lang vej til at mælken begynder at løbe...
Både jeg og faderen læser medicin (hvilket gør at vi nok ser spøgelser og gør os mega pyldrede!) og vi har måske været lidt for ivrige med at opsøge viden og råd forskellige steder. Det har måske gjort os mere forvirrede og bekymrede. Vi kan snart ikke kende forskel på op og ned i det hele længere. Vi har brug for nogle konkrete råd til hvad vi skal gøre for at få det hele vendt til noget godt?
Jeg har de sidste uger mistet overskudet totalt. Jeg tænker ikke på andet end om hun er sulten, og hver gang et måltid er overstået begynder jeg at bekymre mig om det næste og om hun nu får nok.
Jeg tør jo ikke bare give hende en flaske hele tiden, for så vil hun slet ikke ammes, men jeg vil jo heller ikke sulte hende. Jeg vil gerne finde en balance hvor jeg undgår brok og bekymring.
Vi er begge slanke, især hendes far er høj og slank og hele hans familie er nogle stankelben, så jeg tror ikke nødvendigvis at hun er skabt til at være den fedeste baby.
Hun vejer nu 5,6 kg og er 63 cm lang. 4 mdr og en uge gammel.
Håber du kan overskue den lange mail hjælpe os med at komme videre.
Hilsen
Lene
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen Vi har en glad lille pige, som blev 5 måneder for en uge siden....
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.