Svar: Afvænning af flaske - 11 mdr.
Kære Rikke
Jeres datter må gerne få ca 400ml mme dagligt indtil hun er 1 år, på den måde sikres hendes behov for blandt andet jern. Herefter trappes så stille og roligt ud af flaskerne og det gøres bedst ved at give hende mindre og mindre af gangen.
Den flaske I skal fjerne først, er sandsynligvis drømmeflasken omkring midnat. Mængden af den skæres ned, så hun i stedet for 250 ml, får 225, så 200, så 180, 150 ml eller hvad der nu passer med mål og blandinger og så hun tilsidst får så lidt at hun helt kan undvære.
Flasken inden putning vil normalt være den sidste flaske der fjernes og princippet er her det samme, at hun tilbydes mindre og mindre. Flasken erstattes dog her med en kop med mælk, så hun stadig får mælk, som hun er glad for, men alt af en kop og så vil det også være rigtig fint at synge lidt for hende, læse en godnathistorie og også meget gerne at give hende en puttebamse eller putteklud.
Hun skal altså have et nyt ritual i stedet for flasken, hun skal have noget nyt, dejligt, trygt, som hun kan have med sig - også selvom hun skal passes af andre, sove i vuggestuen eller andet og netop i 12-18 måneders alderen vil de fleste børn faktisk tage en bamse eller andet til sig.
Så det vil være rigtig godt at I allerede nu introducerer hende for en bamse eller lignende, som hun så naturligt puttes med sammen med flasken. Tag hende evt. med ud i en butik, vis hende ...
... forskellige bamser, klude, slaskedukker osv. og se hvad hun selv finder interessant, så er chancen for succes større :)
Når drømmeflasken trappes ned, beroliges hun i stedet med den nye puttebamse, klud osv. og en godnatsang, kærtegn og beroligende ord - lidt af det samme som hun også får med sig, når hun skal sove.
Når putteflasken erstattes og det sker måske i løbet af 1-2 måneder, så vil det være rigtig fint at tage hende med i processen. Hun kender måske til ordet "slut" - f.eks. når I læser en bog, klapper den sammen og siger slut fordi historien er forbi. Eller når noget skal smides ud i skraldespanden, fordi det er tømt, det er slut, der er ikke mere.
Tag hende med i denne proces, hendes flaskesutter dur ikke mere, vis hende dem, de er i stykker og skal smides ud. Når hun så om aftenen søger sin flaske, den vil hun have, så vis hende at den ikke dur, der er ikke flaskesutter mere, den er i stykker, det er slut og så må I rumme hendes frustation, som sandsynligvis vil komme ... men alternativet er jo så at få lidt mælk af en kop og er hun tørstig kan hun jo drikke og så må I sætte jer sammen med hende og læse lidt i en bog, synge en sang, lade hende putte med bamsen, som hun har vænnet sig til og forhåbentlig er glad for osv. og på den måde kommer i væk fra flasken og får et nyt ritual introduceret :)
Håber ovenstående hjælper videre, fortsat held og lykke med hende!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











