Svar: Vil pludselig ikke sove - 22 mdr.

---

Kære Dorte

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres datter og hvad der sker hos jer :)

Min umiddelbare tanke er, at der sker flere ting hos jer, som gør, at jeres lille pige har rigtig svært ved at skulle sove om aftenen og jeg vil meget gerne dele mine tanker med jer:)

For det første har hun en alder lige nu, hvor hun naturligt kan have svært ved at sige farvel til dagen og alle oplevelserne og hvor det er svært at lade roen komme over sig - præcis som du også har læst :)

Dertil kommer at hun jo er blevet storesøster - og I skal her tænke på, at hun jo faktisk netop om aftenen, har mulighed for at have jer for sig selv. Netop puttetidspunktet er der, hvor mor eller far eller måske jer begge to, er 100 pct. på hende og hun nyder dette, fordi hun jo ellers skal dele jer med lillebror. Ligepræcis ved sengekanten er I der for hende og kun hende og det vil hun naturligt gerne have! :)

I skal også være opmærksomme på at hendes dagsrytme og søvn om dagen spiller ind og naturligvis hvad tid hun bliver puttet. At hu ofte først sover 1-1½ time efter hun er kommet i seng, at hun virker til sjov og ballade, gerne vil snakke osv. tyder på at hun reelt ikke er træt nok ...

Og så fortæller du at hun stadig får en sutteflaske med mælk når hun skal sove - og det er hun faktisk for gammel til .. I stedet kan hun få en godnatgrød og en kop mælk inden sengetid, en godnathistorie og så en sut og/eller en puttebamse, men flasken er slut nu.

Hun er naturligt tryg og glad ved sin flaske, for den har hun fået altid - men hun kan godt betrygges på anden vis og det må her også overvejes om ikke flasken virker modsat end det I ønsker. Hun lyder oj ikke til at falde til ro af den mere, snarere tvært imod, hun er rolig, når hun får den, men derefter får hun snarere et boost og lyst til leg ...

Så mange ting spiller ind og jeg har lidt forslag til ændringer hos jer :)

Flasken skal som sagt væk. Den skal erstattes af en godnatgrød, mælk af en kop og så en godnathistorie, snak om dagen osv.

Putte tidspunktet skal være rigtigt. I skal regne med at hun måske ikke behøver sove mere end 1½ time i løbet af dagen og så skal sove fra 20 til 07. Sover hun 2 timer i dagplejen, hvilket hun naturligvis gerne må, så skulle I måske prøve først at putte hende kl. 20.30 i stedet ... Det er naturligt at hun lige ...

---

---

... nu sover lidt mindre end gennemsnittet og det er som sagt vigtigt at hun føler sig træt og parat til at sove, når I putter hende :)

Det handler også om at få ændret den vane I er kommet ind i lige nu, hvor hun nærmest forventer at putteseancen kan vare 1 time eller mere ...

Og så vil jeg foreslå jer, at I opholder jer i nærheden og laver noget praktisk. Du skal være i rummet eller lige uden for døren - så hun kan se dig og så du kan tale med hende. Du skal ikke bare sidde på en stol, du skal lave noget praktisk, ordne strygetøj, lægge tøj sammen, så du ligesom signalerer at du er igang med noget, at du har noget du skal lave og du sidder ikke bare og venter på at hun skal sove, samtidig med at du viser hende, at du stadig er der.

---

---

Imens du står og stryger tøj, lægger tøj sammen, lægger tøj på plads og derfor går lidt frem og tilbage, så taler du med hende "mor er lige her, sov godt skat" eller "sove nu skatter pige, læg dig ned, nat-nat" eller hvad du nu vil sige. Så du hele tiden holder fast i at det er sengetid og samtidig viser at du er der, passer på hende og at hun roligt kan lægge sig til at sove.

I skal altså bruge ca 15 minutter på at putte hende, hvor hun får den kontakt hun naturligt har brug for. Herefter opholde jer i nærheden, vise hende at I er der, men at der ikke sker noget sjovt og at hun derfor roligt kan lægge sig til at sove. Døren står åben, hun kan se jer, hun kan kalde og I kan svare, en gang imellem gå hen til hende, kærtegne hende lidt og så gå tilbage og ordne vasketøj eller hvad I nu er igang med. Så I er der, men uden at I behøver sidde hos hende og hvor I netop også får sendt nogle klare signaler om, hvad der skal ske nu.

Når hun græder, når I går, så er det fordi hun er oprigtig ked af det og når I kommer tilbage, så smiler hun og er glad, fordi hun mærker at I lytter til hende og reagerer på hendes behov. Hun er ikke udspekuleret eller beregnende, hun er helt oprigtig i sine følelser og kan slet ikke tænke sådan - hun er oprigtigt ked af det og oprigtigt glad :) Som du skriver, så har hun ikke brug for at komme op, som det er lige nu, hun har bare brug for at mærke at I er der, brug for den tryghed netop fordi der sker så meget med hende. Og den nærhed, kan hun godt få lidt på afstand :)

Håber at I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---