Svar: Knap 2-årig uden sprog
Kære bekymrede far
Jeg har den holdning at forældres bekymring skal tages alvorligt og at det derfor altid er vigtigt at undersøge børn, - også selvom det måske viser at der netop bare skal tid til og at jeres dreng har brug for mere tid. Så får I jo i hvert fald den viden med jer og dermed også roen omkring det.
Det kan sagtens tænkes at egen læge, sundhedsplejerske og pædagogerne i vuggestuen har ret, - jeres dreng skal nok lære det med tiden. Der er ikke noget af det du lige umiddelbart fortæller, hvor jeg tænker at det behøver være unormalt, mange forældre vil kunne nikke genkendende til jeres historie.
Men du har naturligvis ret i at der hos jer, lyder til at være flere ting der gør sig gældende og hvis du vitterligt er bekymret for om om din dreng kan have en form for autisme, så synes jeg man skal lytte til dette og I skal tale med fagpersoner som kan vurdere det.
Der er rundt omkring i landet forskellige børneafdelinger og det I skal have fat i er det man kalder for spædbarnspsykiatrisk afdeling. En sådan findes der bl.a. ved Risskov og i nogle kommuner har man også en slags "familiehuse", hvor man bliver indlagt sammen med sit barn og hvor der så er sundhedsplejerske, rådgivere, psykologer osv. tilknyttet, som ser hvordan barnet leger, hvordan han opfører sig sammen med andre børn og voksne og de vil også kunne lave forskellige tests af ham, som giver et billede af, hvor han er i sin udvikling, både mentalt, motorisk, sprogligt osv..
Det vil ofte også være sådan, at man til at starte med får et eller flere hjemmebesøg og via samtaler i jeres hjem og vurdering af jeres dreng hjemme, finder man så ud af, hvorvidt behandling eller videre udredning vil være nødvendig.
Man vil ikke diagnosticere så lille et barn som jeres dreng, men man ville godt ...
... kunne give ham en diagnose der f.eks. lød på "tidlige tegn til autisme" eller lignende. Det ville så gøre, at I naturligvis fandt ud af, hvad der foregik og I ville også kunne få den hjælp og støtte som var nødvendig - og det samme ville jeres dreng jo naturligvis også, det er jo ham det handler om :)
Man ville også på en sådan afdeling kunne klarlægge, hvorvidt jeres dreng 'bare' skal have tid, og om han ville have behov for særlig støtte i visse situationer. I vil kunne få konkret vejledning i hvordan I støtter ham bedst, uanset hvad problemstilling han så evt. måtte have. Som sagt er det slet ikke sikkert, at der er nogen grund til bekymring - men jeg synes naturligvis I skal tale med nogen, som kan bedømme det og den hjælp får I på en sådan afdeling.
Jeg synes derfor I skal prøve at tale med jeres læge om, hvorvidt det ville være relevant at blive henvist til et sådan sted.
I kan også altid kontakte kommunens PPR afdeling. Her sidder både psykologer, talepædagoger og andre fagpersoner, som I naturligvis kan tale med og som kan rådgive jer omkring jeres dreng. Hvis I ikke har haft kontakt til PPR så var det også en god mulighed at starte der og se hvad de så videre vil rådgive jer til :) I kan selv ringe til PPR og bede om at komme til at tale med f.eks. en børnepsykolog, forklar ham/hende om jeres bekymring, hvad I ser, hvad der sker - igen, det at tale med en fagperson, som også kan møde jer og jeres barn, vil være rigtig godt og den mulighed kan I altid benytte jer af.
Jeg håber at mit svar hjælper dig lidt videre og giver lidt idé til hvor I kan få yderligere råd, vejledning og hjælp.
Rigtig meget held og lykke - og du er meget velkommen til at skrive tilbage til mig og fortælle, hvordan det videre går jeres lille dreng. Så kan også jeg blive lidt klogere :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Har vi sprunget seperationsangsten over?
Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
17. februar 2025 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Vores dreng på knap 1 år startede i dagpleje 6. januar, så han har...
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.