Brev:
Normal udvikling - autisme
Kære Helen.
Nu er det min tur til at spørge dig til råds, men også et frustreret råb. Vores søn er nu 16 mdr. gammel. For at gøre historien lidt kort vil jeg bare ridse det første års problemer op for dig, så det efterfølgende giver lidt mening.
Fødslen gik ikke godt, og vores søn havde dykkende hjertelyd i op til 2 døgn før fødslen gik i gang. Han var gået skævt ned i fødselskanalen og kunne ikke komme ud. Det resulterede i en sugekopsfødsel, hvor sugekoppen sad på højre side af hans hoved. Han klynkede fra det minut han blev født, kunne ikke ligge ned uden at skrige, kunne ikke skiftes m.v.. Vi kunne knapt røre ham uden han skreg.
Han er to måneder inden han tager nogen form for kontakt til verden. Det føles som om han får sine perioder uden smerter, og så smiler og kigger han intenst på os. Perioderne her drejer sig om få dage ind imellem. Han begynder samtidig at kaste mælken op. Jeg ammer ham. Han kan ikke sove længere tid end ca. 20 min ad gangen, så skriger han i søvne. Han tager ikke så meget på, ca. 2-300 g. om måneden.
Efter gentagne lægebesøg, hvor vi påpeger at der er noget galt, at han virker skæv, at sundhedsplejersken har sagt at han skulle have tjekket tryk i ørerne m.v., og bare bliver slået hen, tager vi sagen i egen hånd og får ham udredt privat. Det viser sig her, at han er trukket skæv i nakke, ryg og bækken. Han bliver ”rettet ud” så godt de kan, og starter forløb hos fysioterapeut, som han stadig er i. Han bliver sat på infamil modermælkserstatning og nexium medicin for reflux.
Efter overgang til MM går hans mave totalt i uorden. Først starter det med hård mave, hvor han bløder ved afføring. Han får så laktulose et stykke tid. Afføringen er ildelugtende. Senere ved ca. 6 mdr. alderen bliver den hårde mave erstattet af skiftevis hård mave og diarreperioder af 1-2 ugers varighed, fyldt med slim, og ufordøjet mad. Han har næsten ingen appetit, og får brækfornemmelser når han skal have mad. Vi tager ham fortsat til lægen, men ingen hjælp.
Da han er 6 mdr. undrer det mig, at han ikke reagerer på det de andre børn reagerer på, musik, vores stemmer, sit navn, mv.. Men vi slår det lidt hen, for motorisk er han bare så meget mere fremme. Han kan godt nok ikke sidde op, men han kravler derudad i fint kryds. Han har dog fortsat mange hulkedage, hvor han bare ikke er tilpas.
Han er ca. 8½ måned, da han tager sine første skridt. Det er dog her som om, at venstre side ikke kan bære ham. Han står, og så knækker han bare sammen. Han stopper derfor med at komme op og gå. Samtidig begynder han at skele meget. Han kommer til øjenlægen igennem vores sundhedsplerske, men her får vi at vide, at vi kan komme tilbage, såfremt han fortsat skeler når han er 15 måneder. Han starter nu i vuggestue.
Han er nem at aflevere, og det føles lidt som om han ikke savner os. Han virker godt tilpas derude, og er meget interesseret i de andre børn. Men vi føler stadig at der er noget med hans kontakt og forståelse, til trods for at han er så lille. Han begynder også at banke hovedet rytmisk ind i spejle m.v..
Da han er 13 mdr. slår vuggestuen heldigvis alarm, og vi bliver i lægeverdenen taget ...
... alvorligt. For første gang hører de på hvad vi siger. Det virker også som om han har fået det dårligere og dårligere, og vi kan næsten ikke trøste ham mere. Han bliver i perioder på ca. 10-15 sek. Væk i sin egen verden.
Vuggestuen beskriver vores søn, dog med forbehold for hans unge alder, som anderledes end de andre børn. Han reagerer unuanceret, og kan ikke skelne mellem hård eller blid berøring, reagerer kraftigt på visse lyde, og at det virker som om, at han får forkerte signaler fra hjernen, således at han ikke kan støtte på venstre side, til trods for at han er en fighter og prøver og prøver. Øjenkontakten er heller ikke som den skal være. For os var det jo en ret sigende beskrivelse.
Vi kommer nu igennem systemet. Han bliver scannet, taget EEG, får undersøgt tarmen der er fyldt med bakterier, får undersøgt ørerne der er så stoppet, at han alene har kunnet høre hvad der ville svare til, at vi andre lå under vandet og holdt os for ørerne. Han får lagt dræn. Der er heldigvis intet at se på scanningerne.
Han begynder nu at prøve at efterligne ord, kigger på os når der sker noget, og sover om natten. To dage efter drænlægning begynder han at løbe af sted, så fra ikke at kunne støtte på venstre side, spæner han derudad.
Han har ikke længere utrøstelige skrigeture. Han begynder at vise spontan glæde, og det hele går nu fremad. Men igen synes vi at der er ”noget” med hans forståelse, afføringsproblemer, spiseproblemer mv.. Gennem en privatpraktiserende læge, prøver vi at sætte ham på diæt, først for et halv år, hvor han undgår gluten og mælk. Det sætter gang i tingene. Han tager 2 kilo på på en måned, spiseproblemer er der ikke mere af, ikke mere opkast, og intet diarre. Han får farve i kinderne og humøret hos ham er i top.
Nu til mit spørgsmål. Kan han være mærket af de problemer han har haft som lille og frem til nu, idet vuggestuen fortsat siger, at der er problemer med hans kontakt derude?. Vi har ikke som jeg ser det, problemer længere derhjemme, dog står det os klart, at han ikke hører så godt, og skal til høretest her i august. Han kan ikke sige så meget andet end mama, og det bruger han så om alt, og viser tydeligt hvad han vil og ikke vil. Han prøver dog ikke længere at efterligne vores ord, men det virker som om han har travlt med så meget andet motorisk.
Han skeler fortsat meget og skal igen til øjenlæge her i september. Han reagerer ikke længere unuanceret og på kraftige lyde. Han elsker dyr, og aer dem når han kan komme til det, samtidig med at han siger ae ae. Men han forstår ikke så meget at vores talte sprog, såfremt vi ikke samtidig bruger vores hænder og mimik til at vise hvad vi mener. Han vinker og klapper på opfordring, dog virker det som om, at han nogen gange skal tænke meget over hvad det er vi vil have ham til og bliver lidt fjern.
Han har været til børnepsykiater, og der siger man, at der ikke kan ses nogen kontakt problemer, men der vil blive sendt psykologer ud i vuggestuen i september måned, således at han kan blive vurderet derude. Vi kan selvfølgelig ikke lade være med at tænke på autisme.
Jeg ved det er et langt brev, men føler ikke jeg kunne gøre det kortere.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. marts 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger gode råd omkring putning. Vi er i gang med at træne...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.