Brev:
At dele værelse
Hej Helen.
1000 tak for dit flotte svar!
Jeg kan fortælle, at siden vi tog Isabella ud af dagpleje er hun BLOMSTRET! Hun har udviklet sig utroligt meget og udviser en stor selvtillid på alle fronter. Også nede i legestuen.
Hun kan sagtens markere, hvis børnene gør noget hun ikke vil, og de gange, hvor jeg så hjælper hende, ved at sige "Det kan være han vil lege med dig", når et barn kontakter hende, vender hun 180 grader og inviterer til leg.
Hun leger stadigvæk meget alene, men det ser jeg overhovedet ikke som et problem. For jeg har også set hende lege med andre, især piger. Hun er ikke så vild med drenge, da de vist er for voldsomme.
Hun er ikke pjevset mere eller pylret. Og det stoppede faktisk lige efter at hun stoppede i dagplejen. Det har så gjort, at vi har konkluderet, at hun simpelthen har været hos den forkerte!
Og det undrer os MEGET, at ingen, INGEN af fagpersonerne har tænkt den tanke, men givet min datter "skylden".
Jeg er uddannet socialrådgiver og jeg ved, hvor vigtigt miljøet kan indvirke på ens ressourcer og svagheder, så det er faktisk lidt underligt at man i den pædagogiske verden ikke ...
... tænker i den retning.
Men det kræver jo lidt selvransagelse....
NUvel....dette her er den bedste beslutning vi nogensinde har taget og næste gang vil vi være MEGET kritiske med hvor vores søn skal hen.
Og skeptiske overfor fagpersonalet, men det skader jo nok heller ikke.
Mit spørgsmål er i en anden karakter.
Som du ved, prøver vi at få hendes værelse klar inden lillebror kommer her til juli. Det skulle gerne kunne lade sig gøre.
Men det er et meget stort værelse, og planen er at det skal være et børneværelse, når han engang er stor nok til at sove derinde med hende.
Jeg tror også det vil give dem begge en tryghed at sove i samme rum.
Men jeg tænker mere på om hun vil føle sig svigtet, hvis hun nu har haft værelset som sit eget i ca. 1-2 år, for så pludselig at skulle dele det med lillebror?
Har du nogen ideer om hvordan børn tager sådan noget? Og gerne nogle ideer om hvordan man kan "indsluse" ham, når den tid kommer?
Hun vil højst sandsynlig være 4-5 år, så måske vil hun være til at snakke med, men jeg aner ikke om der egentlig er et problem?
Har du nogen erfaring med det?
Kærlig hilsen
Camilla
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder