Annonce

Annonce

Svar: Søvn, skrig og sut


26. april 2010

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Kristina

Det er netop for at undgå at barnet bliver overtræt, at jeg anbefaler at man i 3-4 måneders alderen arbejder på en rytme, hvor barnet sover 3 lure dagligt... Det kommer ofte ikke af sig selv, men kræver lidt tid og tilvænning og lige nu er det naturligt svært for jer, at få det hele til at passe ind.

Det er, som du selv er inde på, lettere at få hende til at sove 3 lure, hvis hun om formiddagen ikke har sovet for lang en lur. Men de dage, hvor hun sover rigtig godt og længe om formiddagen, er det naturligvis helt fint - så må I lade hende sove sådan og så skal hun måske kun have en lur mere eller måske to lure af kun ½-1 times varighed, det afhænger helt af hvor meget hun samlet sover.

Gennemsnitligt har hun brug for at sove ca. 5 timer i løbet af dagen og 10 timer om natten og det kan måske give dig et billede af, hvordan hun så skal sove, hvad hendes behov egentlig er. Hvis formiddagsluren er på 3 timer, så er det altså naturligt at hun powernapper resten af dagen eller kun sover en lur mere ...

Alternativet er at du vækker hende fra formiddagsluren, men jeg synes hun stadig er for lille til dette, så prøv om du i første omgang ikke kan prøve at lade hende regulere lidt selv og så acceptere at hun powernapper, hvilket er helt naturligt.

Det har også noget at sige, hvad tid du putter hende på. Hvis hun har sovet 3 timer, behøver hun måske ikke blive puttet igen allerede efter 2 timer, men kan sagtens være vågen i 3 timer inden hun skal have næste ...


Annonce

... lur. Det er vigtigt at du nu ser hende som en baby og ikke som et spædbarn og at hun aktiveres, bruger sig selv både motorisk og mentalt, når hun er vågen - for derefter netop også at sove bedre og mere sammenhængende igen :)

I må gerne have hende i bæreselen og det kan far også sagtens. Brug den både, hvis hun er overtræt, men brug den også netop til at aktivere hende med. Lad hende vende ud, kigge på verden I går forbi, lad hende opleve osv. så hun bagefter er mere parat til at sove :)

Hun må gerne få en sut, når hun skal sove, men pas på ikke at give hende den i munden, hver gang den tabes. Prøv at se om du i stedet kan få hende videre i søvnen med kærtegn, beroligende ord som sshh-sshh eller lignende. Giv hende evt. en klud igennem suttens ring, så hun vender sig til en sutteklud, det kan virke beroligende og betrygge hende, når hun vågner og lære hende at sove uden at have noget i munden :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og ja - hendes rytme og søvnmønster ændrer sig hele tiden, som sagt sker der meget i 3-4 måneders alderen og når hun bliver 5-6 måneder sker der ændringer igen. I takt med at hun begynder at få skemad, vil hendes rytme naturligt også blive påvirket og overblikket og strukturen overdagen bliver bedre :)

Jeg anbefaler normalt ikke at børn lægges på eget værelse før de er 6 måneder gamle. Det handler om at forældres natlige støj er med til at holde barnets vejrtrækning igang og dermed forebygge vuggedød ...

Rigtig meget held og lykke fortsat, håber du er hjulpet videre på vej :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop

Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce