Annonce

Annonce

Svar: Store problemer med søvn, hele døgnet!


15. april 2010

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte og udkørte mor

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af din dreng. jeg vil meget gerne give dig lidt tanker med på vejen, men jeg vil også sige, at det er super vigtigt at du igen får en sundhedsplejerske tilknyttet, som kan følge jer og i samarbejde med børnelægerne og jer lægge en plan for jeres lille dreng :)

Selvom jeres sundhedsplejerske er gået på pension, så er der jo andre sundhedsplejersker ansat i kommunen, hvor I bor og naturligvis kan du få besøg inden august. Det lyder som om at I er en familie som har behov for ekstra besøg - og naturligvis kan I få det, det skal du bede om :)

Men, når jeg læser dit brev, så tænker jeg, at du naturligvis har ret i at din dreng jo aldrig rigtig har lært at sove sammenhængende. Han har ligesom lært at sove kortvarigt, vågne og få mad og så sove lidt igen - det er den erfaring hans krop har, det er sådan hans indre ur fungerer og man kan ikke bare fra den ene dag til den anden ændre en sådan rytme. Den har jo varet i 5 måneder nu og du kender sikkert fra dig selv, hvor svært det kan være at vende rundt hvis man har jetlag. Og her er der ofte kun tale om et par ugers ferie på den anden side af jorden og alligevel tager det for mange en uge at ændre rytme, når man kommer hjem ...

Jeg tænker også at din dreng skal have mere flaske i løbet af dagen end han får lige nu. Når jeg ser din plan så får han skemad om dagen og indtager mælk aften og nat. Hans indtag af mælk i løbet af dagen er stort set ingen ting. Det tænker jeg at I er nødt til at lave om på ...

Derudover så har din dreng lært at sove i dine arme og skal nu stille og roligt lære at sove i sin barnevogn og i sin seng. Netop flasken skal du bruge til dette. Hvor du normalt ville sidde med ham, så skal du nu svøbe ham f.eks. med en voksipose eller lignende sovepose, så han føler sig omsluttet og hjælpes til fysisk ro - med det er af posen og ikke af dine arme.

Fordelen ved at bruge denne form for pose er udeover at give ham fysisk ro, også at den vil være genkendelig og tryghedsgivende for ham - han vil kunne blive puttet i den indenfor, udenfor - om I er hjemme eller ude. Det bliver altså nu det nye putteritual som erstatter dine arme.

Put ham i posen, læg ham hvor han skal sove og giv ham så flasken der, hvor han ligger. Så han stille og roligt lærer at falde i søvn, der hvor du ønsker han skal sove. Når han lige nu falder i søvn i din favn og flyttes, så vil han naturligt blive forskrækket og ked ...


Annonce

... af det, når han vågner og opdager at han er et andet sted - derfor søger han dig igen og falder først til ro, når du atter tager ham op i dine arme. Soveposen skal altså her hjælpe med genkendelighed og flasken vil være en god idé, til at overgive sig til søvnen - de fleste børn trives godt med at sutte sig i søvn med mælk og sover derefter ofte ofte lidt længere.

Han skal altså stadig have sin skemad, men det skal efterfølges af en flaske inden han puttes igen.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 04/05: Flaske og sover videre hos mor

Morgen 7.15: Flaske som nu og sover lidt videre

Morgen 8: Vågner, dagen begynder og tilbydes lidt morgengrød, evt. med frugtmos, vand af kop.

Går med hunden, leger sanglege osv. som nu

Formiddag 9.30: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød eller lidt grøntsagsmos, vand af kop.

Leger, tumlastik osv.

Flaske og puttes til middagslur kl. 13


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Eftermiddag 15.30: Flaske

Puttes til dagens 3. lur, som ofte er den korteste lur.

Aften 17.30: Grøntsagsmos, vand af kop.

Bad, babymassage, musik osv. som nu.

Flaske og puttes til natten 19-19.30 som nu

Sen aften 23-24: Flaske

Nat: Evt. flaske, mange børn er 6 måneder inden de begynder at kunne undvære denne.

Som du kan se indgår der i min plan skemad når din dreng vågner af en lur og flaske, når han puttes til lur. Flasken må du gerne give ham der, hvor du ønsker han skal sove - jvf. ovenstående.

Derudover trækker jeg tiderne lidt, så han nu puttes lidt senere - og du må gerne strække tiden med ca 15 minutter dag for dag, så han stille og roligt lære at være vågen i lidt længere tid, holdes aktiv, spiser, leger, stimuleres - kigger på verden, følger med, bruger sig selv aktivt, inden han så få flaske og puttes igen. Det er måden at få ham væk fra hans slatsoveri til at sove længere og mere sammenhængende.

Det vil være rigtig godt hvis du kan gå fra de 4-5 lure han tager dagligt til at komme ned på 3 lure dagligt og jeg håber at ovenstående plan for dagen viser dig hvordan.

Det er vigtigt at du ikke tolker alle gab som søvnbehov, men nu begynder at se det mere som kedsomhed og netop sørger for at aktivere ham ekstra i hans vågne perioder - så han fysisk og mentalt er træt og derfor sover bedre, når han så bliver puttet. Samtidig med at han altså skal have både skemad og mælk i løbet af dagen.

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce