Svar: At falde i søvn selv - 8 mdr.

---

Hej med dig

Jeg synes det lyder som om at jeres datter ikke er helt enig i den beslutning I og jeres sundhedsplejerske har taget om, at hun skal falde i søvn i sin egen seng ... Faktisk lyder det som om at hun begynder at forbinde sin seng med noget ubehageligt, noget der bestemt ikke er rart, trygt og godt og derfor synes jeg at I skal gå tilbage til at amme hende og få hende til at sove i jeres seng - dog uden at falde i søvn med brystet i munden.

Lige nu handler det altså om igen at få hende gjort tryg ved det at skulle sove og atter få skabt en erfaring i hende om, at det at overgive sig til søvnen er noget dejligt og rart, fordi mor og far er der og passer på mig.

Jeres datter er i separationsfasen og det betyder at hun på en gang øver sig i at være væk fra jer og samtidig også har behov for at være ekstra tæt på jer. Derfor vil man i denne alder opleve at hun på den ene side kan virke lidt mere klyngende, søge lidt mere kontakt, vil gerne sidde lidt mere på skødet osv. - især om aftenen, hvor roen skal falde over hende. Men om dagen er hun lige modsat, her har hun ikke tid til at sidde på skødet, skal bare lidt have et hurtigt kys og et kram og så kryber eller kravler hun lystigt ud i verden igen.

Det søgning mod forældre og samtidig separation mod forældre kan ofte virke forvirrende, men det er helt normalt og det er rigtig vigtigt at I lytter til hende og prøver at give hende det hun beder om. Det kan altså være helt relevant at lade hende falde i søvn i nærheden af jer om aftenen og lige nu være for meget at skulle sove alene ... - eller snarere falde i søvn alene, som er det, der er svært hos jer.

Det er meget vigtigt at I lytter til hende, når hun skal puttes og forsøger at finde ud af når hun græder, hvorfor hun græder og så vurdere, hvordan I skal handle.

Hvis hun græder fordi hun er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at putte hende i sengen, holde hænderne på hende og berolige hende, så hun falder i søvn ved kærtegn og hjælp til fysisk ro. Der er her tale om en tydelig overtræt gråd og den varer ofte kortvarigt, hun beroliges forholdsvis let og falder i søvn efter 10 minutter.

Hvis hun græder fordi I går fra hende, hvis hun stiller sig op ved tremmerne i sengen, rækker armene op "gå ikke fra mig", så er hun utryg, føler sig forladt og her skal I selvfølgelig heller ikke gå fra hende, men enten sidde hos hende, tale lidt med hende, synge en sang, holde hende i hånden osv. så hun roligt falder i søvn eller i stedet tage hende med ud, afbryde seancen og vente på at hun er mere parat til at man prøver igen - man kan vente og forsøge igen 20-40 minutter senere, man kan også være nødt til at vente 14 dage før man ...

---

---

... atter forsøger.

Det er som udgangspunkt udmærket at hun lærer at falde i søvn i sin seng. Det er vigtigt at hun falder i søvn der, hvor I gerne vil have hende til at sove, fordi det er trygt for hende på sigt. Derfor anbefaler man normalt at hun puttes i sengen og ikke et andet sted, hvis hun falder i søvn et andet sted end i sin seng og I så senere flytter hende over i sengen, så risikerer I at hun vil vågne hele natten, protestere og være ked af det, fordi hun oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn eller hvor hun nu er faldet i søvn og det giver yderligere utryghed.

Men jeres datter har ikke det problem. Hun er afhængig af jeres nærhed og fysiske kontakt for at overgive sig til søvnen, men klarer fint at sove om natten uden at ligge mellem jer - hun har ikke problemer med sin søvn efter hun er flyttet tilbage i sin seng og derfor synes jeg ikke man skal kæmpe med at lære hende at sove i sengen lige nu!

---

---

Man skal altid sikre sig at hun er parat til at sove og ikke er spilvågen og fuld af hopla, når hun bliver puttet. Hun skal synligt være træt og vise tegn på at have behov for at sove - puttetidspunktet skal være rigtigt.

Når hun atter er blevet rolig ved det at skulle sove og igen vil være okay med at okay med at blive lagt i sin seng, så skal hun naturligvis puttes der. Hvis I så fornemmer at hun er træt, men at hun ikke vil sove, men søger underholdning, gør det at blive puttet til en leg, så vil det være rigtig fint at putte hende og gå til og fra. Her skal hun stadig puttes kærligt og nænsomt, sengen skal være tryg og forbindes med noget rart og så går man. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så hun lærer at I er der selvom I er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig:o)

I løbet af dagen vil det derudover være rigtig godt, hvis I kan 'træne' lidt uafhængighed med hende, forstået på den måde at det kan være godt at lære hende at I er der, selvom hun ikke kan se jer. Det kan hun lære ved at I f.eks. leger borte-tit eller gemmeleg og det vil gøre det lettere for hende også på sigt bedre at kunne falde i søvn selv. Faktisk er de fleste børn omkring 16 måneder inden de reelt forstår at man er der, når man ikke kan ses. Indtil da forstår hun simpelthen ikke at I er på den anden side af væggen og hun vil føle sig forladt og alene, når I går fra hende.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---