Brev:
Søvn og mad nok
Hej Helen
Jeg har et spørgsmål omkring søvn. Tobias er nu 2 uger gammel, og hans søvn syntes jeg er mere urolig, og ikke så tung. Så jeg fornemmer han vågner tidligere end han burde, hvilket gør han er træt når han spiser, og dermed fornemmer jeg han ikke får nok mad inden han falder i søvn igen, og dermed vågner hurtigt.
I dag har været helt ret slem.
Natten var ok, vi stod op omkring kl. 7.30, og han fik mad. Jeg plejer altid at skifte ham midt i maden (når han er faldet hen) for at vække ham/holde ham vågen, ellers får han slet ikke nok at spise. Det gjorde jeg også i morges. Jeg lagde han til efter han havde fået en ren ble, men så var han ikke træt mere, og vi hyggede og sludrede. Da han blev træt efter en lille time, tilbød jeg ham noget mere mad at falde i søvn på, han spise meget lidt, og fald hen i mine arme, men kun i 20 minutter. Så var han vågen igen.
Senere kom hans far og trillede en tur med ham, fordi han var godt tvær og ikke ville spise, (jeg tror det er fordi jeg endnu ikke er helt skarp til at få lagt han ordentligt til med det samme, så når han er træt og sulten mister han hurtigt tålmodigheden, og bliver i stedet meget vred, og så vil han slet ikke spise), her sov han kun 30 minutter, så havde vi ellers en sur lille mand. Så jeg mistænker han var både træt og sulten, men intet hjalp.
Vi fik ham endelig til at sove kl. 12.00 og han vågnede igen kl. 14.30. Så fik han mad, blev skiftet og fik mere mad, og showet startede igen, kl. 16.45 fald han så hen og fik lov at ligge i mine arme, med hovedet begravet i et bryst i 5 kvarter inden vi lagde ham i liften, hvor han så har sovet små uroligt siden, har klynket lidt, eller bare åbnet øjnene kort for så at falde hen igen. Han sover i skrivende stund stadig (kl. er ca. 19), men jeg har regnet på det og siden 7.30 i morges har han ikke sovet mere end 6 - 7 timer, og det er jo ikke nok for sådan en lille mand.
Som lidt ekstra information, kan ...
... jeg fortælle at grunden til jeg tror han mister tålmodigheden med mig når vi ammer, er at han virre helt vildt med hovedet når han prøver at få ordentligt fat i brystet, og til sidst opgiver, jeg kan så forsøge det andet bryst, og her tager han så som regel fat, og spiser lidt, men så trækker han sig, som om han lige har brug for vejret, noget gange vælger jeg at forsøge at bøvse ham i de situationer, men om han er bøvset eller ej, oplever jeg på et tidspunkt den samme virren med hovedet ved det bryst også.
Til sidst tager jeg ham helt væk, for i tilfælde af han er mæt, vil jeg jo ikke sidde og proppe brystet i munden på ham hvis han ikke har lyst. Jeg tager ham op i armen, og hvis han kigger på mig, sludre vi lidt, men når han kigger væk, så er jeg stille, og bare holder ham tæt og vugger ham. Nogen gange lukker han øjnene lidt, men åbner dem så igen på vid gab, andre gange ligger han bare og stirre med stor øjne på alt og ingenting, og det kan han så gøre længe, men på et tidspunkt bliver han tvær, og jeg prøver at ligge ham til så han kan få en påfyldning inden han skal sove, nogen gange spiser han, men er fortsat lysvågen, andre gange vil han ikke.
Men resultatet er det samme, på et tidspunkt kammer det over for ham, og han bliver rigtig vred og ked af det, og så har vi kampen, med at få ham til at falde til ro, og gerne i søvn. Den kamp indeholder mange sjove ideer, vi forsøger med mad, en tur på skulderen, ligge på maven på fars brystkasse, ligge på maven på armen, vuggen i armen med ordene ”så så” gentaget monotomt i en dyb rolig stemme, en tur i barnevogne, et mørkere rum, hvor det ovenstående også forsøges. Det er meget forskelligt hvad der virker på ham, så jeg tror han går ud af ren udmattelse. Men i sidste ende er det jo synd for ham, og lidt hårdt for os.
Har du et godt råd til hvordan jeg bedre kan få fodret ham af, og få ham til at sove, så vi kan få en ordentlig rytme.
Med venlig hilsen
Mona
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
7. november 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen. Jeg har termin om 14 dage og tror, at jeg efterhånden er så...
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
30. september 2024 | Udstyr | 0 mdr.
Kære Helen Graviditeten skrider fremad og vi er efterhånden ved at have styr...
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.