Brev:
Evighedsputning
Kære Helen,
Som altid tak for en god brevkasse. Jeg har så meget at skrive, men jeg vil prøve at gøre det så kort og overskueligt som muligt:)
Problem:
Vores datter på 2 år og 2 måneder er meget svær at få til at sove om aftenen. Hun falder søvn i vores seng, hvorefter vi lægger hende over i hendes egen. Vi putter hende ca. kl otte, nogen gange lidt før, nogen gange lidt efter, alt afhængigt af hvor træt hun virker, og derefter tage det ca. en time, før hun sover. Der er ingen gråd eller piv, hun tager bare virkelig virkelig virkelig lang tid om at falde i søvn. Og hun virker så træt!
Når hun endelig sover, sover hun godt, nogen gange hele natten i sin egen seng og andre gange vågner hun op og falder i søvn igen, idet jeg løfter hende over til os, og det er egentlig okay med mig - hendes seng står lige ved siden af vores.
Til lur er der ingen problemer, der falder hun hurtigt søvn enten i sin klapvogn eller igen i vores seng. Vi prøver kun at lade hende sove i en time.
Forhistorie:
Hun har aldrig været en fantastisk sover. Da hun var blot et par uger græd hun meget, inden hun skulle sove, hvilket resulterede i, at vi vuggede/svingede hende i søvn i hendes lift. Hvor andre havde babyer, der sov igennem, var bare det at holde op med at vugge hende efter par måneder, en stor succes for os.
Vi flyttede til USA, da hun var fire måneder, og rejste derefter en del, og det letteste blev at putte hende i vores seng, fordi vi ikke altid havde en til hende. Jeg ammede hende i søvn til, hun var et år, og ligesiden har hun forbundet det at falde i søvn ved at røre ved os, enten med hånden eller foden på en eller anden måde.
Hvad har vi gjort:
Vi har gjort alt muligt. Både godnat-og-sov-godt, hvilket egentlig slet ikke er mig, men jeg var desperat. Det droppede vi dog hurtigt, da hun sidste gang vi forsøgte kastede op af gråd efter ...
... blot et par minutter. Det kan jeg ikke leve med. Vi har forsøgt at lade hende ligge i vores seng, forladt hende, og når hun så har kravlet ud, så stille og roligt lagt hende over igen. Vi har forsøgt at lade hende være i sin egen seng, strøget tøj eller ryddet lidt op med dæmpet belysning i samme værelse. Intet har hjulpet.
Vi bor i en mindre lejlighed i USA, og hun har sit eget værelse, som dog bruges som legeværelse/gæsteværelse. Min mand mener ikke, at det vil ændre noget at putte hende derind, men jeg tvivler. Når hun bliver puttet over i sin egen seng i dag, peger hun over på vores og siger: derover, derover...
Jeg er ved at gå ud af mit gode skind. jeg bliver så indebrændt og bitter, når jeg ligger derinde, og selvom jeg ikke viser hende det, får jeg alligevel altid dårlig samvittighed, for det er aldrig sjovt at være sur på sit barn, og i øvrigt er det jo ikke hendes skyld, men vores som forældre at vi ikke har lært hende at sove.
Og det leder mig til min allersidste bekymring. Hvor jeg synes alle omkring mig har babyer der sover igennem efter et par måneder, føler jeg, at jeg på det punkt har fejlet inderligt som mor: Jeg har ikke lært mit barn at sove. Det er bare number one! Og nu er jeg gravid med vores andet, blot et par uger henne, men jeg er allerede så nervøs for, at jeg får endnu et barn, som jeg ikke kan få til at sove - så har jeg da virkelig fejlet som mor! Jeg trøster mig selv med, at alle børn er forskellige, men alligevel...
Håber du kan hjælpe! Eller måske bare berolige med, at hun en dag - bare en eller anden dag - vil falde i søvn uden vi er ved siden af hende.
På forhånd mange tak!
Hilsen Majbarn
PS Vi har et fast putteritual - så hun er klar over, at hun skal sove. Det består i lidt mælk, en halv banan, derefter ofte et bad, tandbørste, godnathistorier, ca. tre, og godnatsang. Og så starter evighedsputningen.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.
Pudse eller puste næse - hvornår
Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to