Brev:
Evighedsputning
Kære Helen,
Som altid tak for en god brevkasse. Jeg har så meget at skrive, men jeg vil prøve at gøre det så kort og overskueligt som muligt:)
Problem:
Vores datter på 2 år og 2 måneder er meget svær at få til at sove om aftenen. Hun falder søvn i vores seng, hvorefter vi lægger hende over i hendes egen. Vi putter hende ca. kl otte, nogen gange lidt før, nogen gange lidt efter, alt afhængigt af hvor træt hun virker, og derefter tage det ca. en time, før hun sover. Der er ingen gråd eller piv, hun tager bare virkelig virkelig virkelig lang tid om at falde i søvn. Og hun virker så træt!
Når hun endelig sover, sover hun godt, nogen gange hele natten i sin egen seng og andre gange vågner hun op og falder i søvn igen, idet jeg løfter hende over til os, og det er egentlig okay med mig - hendes seng står lige ved siden af vores.
Til lur er der ingen problemer, der falder hun hurtigt søvn enten i sin klapvogn eller igen i vores seng. Vi prøver kun at lade hende sove i en time.
Forhistorie:
Hun har aldrig været en fantastisk sover. Da hun var blot et par uger græd hun meget, inden hun skulle sove, hvilket resulterede i, at vi vuggede/svingede hende i søvn i hendes lift. Hvor andre havde babyer, der sov igennem, var bare det at holde op med at vugge hende efter par måneder, en stor succes for os.
Vi flyttede til USA, da hun var fire måneder, og rejste derefter en del, og det letteste blev at putte hende i vores seng, fordi vi ikke altid havde en til hende. Jeg ammede hende i søvn til, hun var et år, og ligesiden har hun forbundet det at falde i søvn ved at røre ved os, enten med hånden eller foden på en eller anden måde.
Hvad har vi gjort:
Vi har gjort alt muligt. Både godnat-og-sov-godt, hvilket egentlig slet ikke er mig, men jeg var desperat. Det droppede vi dog hurtigt, da hun sidste gang vi forsøgte kastede op af gråd efter ...
... blot et par minutter. Det kan jeg ikke leve med. Vi har forsøgt at lade hende ligge i vores seng, forladt hende, og når hun så har kravlet ud, så stille og roligt lagt hende over igen. Vi har forsøgt at lade hende være i sin egen seng, strøget tøj eller ryddet lidt op med dæmpet belysning i samme værelse. Intet har hjulpet.
Vi bor i en mindre lejlighed i USA, og hun har sit eget værelse, som dog bruges som legeværelse/gæsteværelse. Min mand mener ikke, at det vil ændre noget at putte hende derind, men jeg tvivler. Når hun bliver puttet over i sin egen seng i dag, peger hun over på vores og siger: derover, derover...
Jeg er ved at gå ud af mit gode skind. jeg bliver så indebrændt og bitter, når jeg ligger derinde, og selvom jeg ikke viser hende det, får jeg alligevel altid dårlig samvittighed, for det er aldrig sjovt at være sur på sit barn, og i øvrigt er det jo ikke hendes skyld, men vores som forældre at vi ikke har lært hende at sove.
Og det leder mig til min allersidste bekymring. Hvor jeg synes alle omkring mig har babyer der sover igennem efter et par måneder, føler jeg, at jeg på det punkt har fejlet inderligt som mor: Jeg har ikke lært mit barn at sove. Det er bare number one! Og nu er jeg gravid med vores andet, blot et par uger henne, men jeg er allerede så nervøs for, at jeg får endnu et barn, som jeg ikke kan få til at sove - så har jeg da virkelig fejlet som mor! Jeg trøster mig selv med, at alle børn er forskellige, men alligevel...
Håber du kan hjælpe! Eller måske bare berolige med, at hun en dag - bare en eller anden dag - vil falde i søvn uden vi er ved siden af hende.
På forhånd mange tak!
Hilsen Majbarn
PS Vi har et fast putteritual - så hun er klar over, at hun skal sove. Det består i lidt mælk, en halv banan, derefter ofte et bad, tandbørste, godnathistorier, ca. tre, og godnatsang. Og så starter evighedsputningen.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. juli 2025 | Renlighed | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Min datter er 2 år og 5 måneder, og det er nu på tide hun smider...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.