Svar: Falde i søvn på en rar måde
Kære Thine
Det er dejligt at I har kunne mærke fremgang med jeres lille pige og at I generelt har fået lidt mere ro på, har fået lettere ved at læse hende signaler og at hun nu er i stand til at sove godt om dagen - og om natten, når hun først er faldet i søvn. Det er rigtig godt.
Det lyder dog som om at lillepigen er lidt for vågen, når I lægger hende. Hun har en alder lige nu, hvor hun naturligt er meget opmærksom på verden og hvad der sker omkring hende. Hun er meget bevidst om hvorvidt hun er ude eller hjemme, om hun er i favn hos mor, far eller en fremmede og hun får rigtig mange stimuli i løbet af dagen.
Derfor vil børn i denne alder naturligt have behov for at blive lullet til ro, det er meget sjældent at man bare kan lægge dem og de så falder i søvn mere eller mindre af sig selv. Derfor vil det være naturligt at sidde lidt med hende i favnen, vugge hende, kærtegne hende, give hende mælk og først flytte hende til egen seng derefter. Det skal være på lige det tidspunkt, hvor hun tydeligt er træt nok til at sove og stadig lige misser med øjnene og registrerer hvor hun bliver lagt.
Nogle børn har i denne alder også rigtig svært ved skiftet mellem favn og seng og her kan det nogle gange hjælpe (når man som jer giver flaske - det er en god ting ved den :o)) at give hende flasken liggende i sengen. Det vil sige at hun puttes i sengen med mælken og derfor skal hun ikke flyttes i seng bagefter. Hun vil således kunne blive liggende hvor hun er, oplever ikke et skift og vil således også bedre kunne overgive sig til søvnen.
På sigt skal hun naturligvis lære at sove uden at have denne afhængighed, men når man ikke er mere end 5 måneder gammel er det stadig helt relevant at få mælk inden man skal sove, så det skal hun have. I skal måske så overveje at give den ...
... lidt senere og så giv den der, hvor I ønsker hun skal falde i søvn.
I skal også medtænke at den manglende rytme om dagen måske betyder, at hun ikke altid er lige træt og parat til at sove om aftenen. Hvis hun sover 3 lure dagligt og den sidste lur ligger meget sent, så skal hun måske puttes senere end hun bliver lige nu. Andre dage springer hun måske powernappen om eftermiddagen over og så kan hun fint blive puttet lidt før. I skal derfor prøve at putte hende, der hvor I skønner det er relevant og se lidt på hvor meget hun har sovet i løbet af dagen og hvad tid hendes lure ligger på.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen: Flaske og sover lidt videre
Formiddag: Flaske
Puttes til formiddagslur
Frokost: En lille smule grød, evt. med frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag: Flaske
Sover sin 3 lur, som ofte er en powernap på ½ times tid
Aften: En lille smule grød eller grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten
Sen aften: Flaske
Midt nat: Evt. flaske x 1 efter behov
Så mit råd til jer er altså at se lidt på hendes rytme dagen igennem og prøve at vurdere om I nogle gange skal putte hende lidt før til natten og andre gange lidt senere. Derudover tænker jeg at I skal lulle hende mere træt, så hun næsten sover, inden hun flyttes til sin seng eller i stedet give hende flasken i sengen og lade hende blive der, hvor hun så tilsidst ender med at overgive sig til søvnen.
Det svarer lidt til at man lægger sig og ammer sit barn i søvn i dobbeltsengen, hvilket ofte vil være helt normalt og nødvendigt i denne alder, netop fordi barnet har brug for at blive skærmet og lullet mere til ro end tidligere :o)
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre. Fortsat held og lykke.
Rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











