Brev:
Mælk og amning
Kære Helen
Ja, så er jeg tilbage med et spørgsmål angående vores lillesøster, der nu er 7½ måned. For så vidt angår mad går det rigtig godt og fremad. Hun er stadig ikke glad for at blive fordret med ske (frugtmos undtaget), men til gengæld er al mad der kan indtages med gaffel og fingrene en stor succes. Det betyder, at hendes måltider består af bondebrød med forskellige typer smørbart pålæg og til aften pasta eller kartofler med sovs og eventuelt noget "blødt" kød.
Vores "store" problem er nu amningen - hun har jo igennem længere tid været lidt frustreret over brystet, og hun vil nu slet ikke tage fra venstre bryst undtagen om natten. Flaske vil hun fortsat ikke tage, så jeg er lidt på bar bund, hvordan vi får mere mælk i hende. Jeg har også forsøgt med sødmælk på kop, men det passer heller ikke frøkenen.
Hun tager i øjeblikket et stort brystmåltid om natten, men ellers skal jeg hele dagen igennem "tvinge" hende på brystet, hvilket indebærer, at jeg gående rundt i soveværelset, hvor der er fred og ro, efter 5-10 minutters kamp, skrig og skrål får vugget hende på brystet, og hvor jeg sørger for, at der hele tiden er lidt mælk hun kan smage. Om aftenen er det tydeligt, at hun har brug for en amning for at ...
... kunne falde til ro, inden hun skal sove, men heller ikke her tager hun brystet frivilligt.
Jeg er klar over, at hendes manglende interesse for brystet sikkert skyldes, at hun er meget optaget af den almindelige mad i øjeblikket og ikke vil "behandles" som en baby og ligge og glo ind i brystet. Men skal jeg virkelig kæmpe sådan for at få hende til at spise? Og er 1-2 amninger om dagen ikke i underkanten?
Skal jeg bare acceptere det, når hun afviser brystet, eller har du en ide til, hvordan vi får mere mælk i hende (hendes mælkeindtag via grød/mos er jo begrænset, da hun ikke spiser skemad)?
Som du måske husker, har jeg tidligere spurgt angående hendes motorik. Hun vender stadig ikke rundt fra ryg til mave - kommer helt om på siden, men mangler lige det sidste. Er det helt normalt? Hun bevæger sig ellers meget - arme og ben kører rundt, men hun er stadig ikke glad for at ligge på maven, selvom vi forsøger at få hende om på maven dagligt. Vi har ønsket vuggestueplads fra midten af juni, men jeg har godt nok svært ved at forestille mig at aflevere et barn, der bare ligger! Mon hun pludselig tager et kæmpe ryk? Jeg har egentlig vist bare brug for at høre, at hun ikke er helt unormal :-).
De bedste hilsner,
Mor til 2
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...
2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.
Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.