Brev:
Håndtering af svære situationer
Kære Helen,
Jeg har lige et spørgsmål vedrørende vores ældste datter, der bliver 3 år i slutningen af maj.
Hun er en glad pige, der trives i vuggestuen, generelt kan mange ting og er rimelig selvhjulpen. I slutningen af september sidste år blev hun storesøster, og selvom hun er meget glad for sin (nemme) lillesøster og aldrig har ønsket at bytte hende væk, er der nok ingen tvivl om, at hun godt kan mærke, at forældrenes opmærksom nu er rettet mod to børn...
I vuggestuen fortæller pædagogerne, at hun er nem og glad. Eneste problem er så vidt vi hører, at hun har en tendens til at begynde at græde, når andre børn tager noget, hun gerne vil have eller når de overskrider hendes grænser. Og pædagogerne forsøger at lære hende, at hun skal sige fra i stedet for at græde.
Denne "teknik" har vi taget til os herhjemme. Så når hun bliver hidsig/ked af det over, at noget går hende imod, skal hun komme og bede om hjælp i stedet for at kaste med tingene/falde grædende om på gulvet. Det virker ganske udmærket, når hun er frisk og i godt humør, men er hun pylret og træt, glemmer hun det oftest - ikke overraskende :-).
Vi synes dog, at vi kan opleve en overdreven voldsom reaktion på de mindste ting, som går hende imod. Jeg kan læse, at du i andre svar skriver, at det er normalt for alderen. Men hvordan takler vi en sådan situation? Når hun først bliver sur og begynder at græde over det, der nu går hende imod, er det næsten umuligt for os at komme ind til hende og få hjulpet hende.
Fx havde vi en situation, hvor hun gik og legede med et tørklæde, som hun tog over hovedet. Hun kom så og ville have hjælp ...
... til at få tørklædet til at sidde rigtigt, men uanset hvad jeg gjorde, var det bare ikke rigtigt. Hun kunne ikke få formidlet, hvordan det skulle være (hvis der i det hele taget var en rigtig måde!), og det endte med, at hun græd helt hysterisk. Og så var det jo helt umuligt at få hjulpet hende.
Jeg må desværre indrømme, at jeg i disse situationer bliver lidt frustreret - jeg prøver naturligvis at hjælpe/trøste, men når det ender med, at hun slet ikke vil hjælpes og bare græder hysterisk, så får jeg mest lyst til at lade hende være og selv finde tilbage til "virkeligheden". Jeg ved dog godt, at det ikke er den rette tilgang, men vi kunne nu godt bruge en fif til, hvordan vi håndterer disse situationer.
Hun har i de sidste måneder haft en tendens til at gå rundt og klynke lidt, når hun har været utilfreds med et eller andet. Vi har i disse situationer spurgt hende, hvad der er i vejen, og samtidig sagt, at hun i stedet for at klynke skal sige, hvad hun vil. Dette har dog ikke haft nogen effekt - snarere tværtimod, og vi tænker, at vi måske er kommet til at give for meget opmærksomhed til en "negativ" opførsel. Nu har vi i stedet valgt at overhøre denne klynken og så i stedet vente på, at hun enten holder op, eller kommer og taler til os (som hun sagtens kan, da hun har et virkelig fint ordforråd og er god til at sætte ord på sine tanker). Og jeg synes faktisk, at hun er blevet bedre til at komme og sige "jeg er sur"/"jeg er ked af det", hvorefter vi så kan spørge ind til problemet. Er du enig i denne tilgang til "problemet"?
Jeg ser frem til at høre fra dig. ¨
De bedste hilsner,
mor til 2
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.