Annonce

Annonce

Brev:

Håndtering af svære situationer


30. marts 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Håndtering af svære situationer

Kære Helen,

Jeg har lige et spørgsmål vedrørende vores ældste datter, der bliver 3 år i slutningen af maj.

Hun er en glad pige, der trives i vuggestuen, generelt kan mange ting og er rimelig selvhjulpen. I slutningen af september sidste år blev hun storesøster, og selvom hun er meget glad for sin (nemme) lillesøster og aldrig har ønsket at bytte hende væk, er der nok ingen tvivl om, at hun godt kan mærke, at forældrenes opmærksom nu er rettet mod to børn...

I vuggestuen fortæller pædagogerne, at hun er nem og glad. Eneste problem er så vidt vi hører, at hun har en tendens til at begynde at græde, når andre børn tager noget, hun gerne vil have eller når de overskrider hendes grænser. Og pædagogerne forsøger at lære hende, at hun skal sige fra i stedet for at græde.

Denne "teknik" har vi taget til os herhjemme. Så når hun bliver hidsig/ked af det over, at noget går hende imod, skal hun komme og bede om hjælp i stedet for at kaste med tingene/falde grædende om på gulvet. Det virker ganske udmærket, når hun er frisk og i godt humør, men er hun pylret og træt, glemmer hun det oftest - ikke overraskende :-).

Vi synes dog, at vi kan opleve en overdreven voldsom reaktion på de mindste ting, som går hende imod. Jeg kan læse, at du i andre svar skriver, at det er normalt for alderen. Men hvordan takler vi en sådan situation? Når hun først bliver sur og begynder at græde over det, der nu går hende imod, er det næsten umuligt for os at komme ind til hende og få hjulpet hende.

Fx havde vi en situation, hvor hun gik og legede med et tørklæde, som hun tog over hovedet. Hun kom så og ville have hjælp ...


Annonce

... til at få tørklædet til at sidde rigtigt, men uanset hvad jeg gjorde, var det bare ikke rigtigt. Hun kunne ikke få formidlet, hvordan det skulle være (hvis der i det hele taget var en rigtig måde!), og det endte med, at hun græd helt hysterisk. Og så var det jo helt umuligt at få hjulpet hende.

Jeg må desværre indrømme, at jeg i disse situationer bliver lidt frustreret - jeg prøver naturligvis at hjælpe/trøste, men når det ender med, at hun slet ikke vil hjælpes og bare græder hysterisk, så får jeg mest lyst til at lade hende være og selv finde tilbage til "virkeligheden". Jeg ved dog godt, at det ikke er den rette tilgang, men vi kunne nu godt bruge en fif til, hvordan vi håndterer disse situationer.

Hun har i de sidste måneder haft en tendens til at gå rundt og klynke lidt, når hun har været utilfreds med et eller andet. Vi har i disse situationer spurgt hende, hvad der er i vejen, og samtidig sagt, at hun i stedet for at klynke skal sige, hvad hun vil. Dette har dog ikke haft nogen effekt - snarere tværtimod, og vi tænker, at vi måske er kommet til at give for meget opmærksomhed til en "negativ" opførsel. Nu har vi i stedet valgt at overhøre denne klynken og så i stedet vente på, at hun enten holder op, eller kommer og taler til os (som hun sagtens kan, da hun har et virkelig fint ordforråd og er god til at sætte ord på sine tanker). Og jeg synes faktisk, at hun er blevet bedre til at komme og sige "jeg er sur"/"jeg er ked af det", hvorefter vi så kan spørge ind til problemet. Er du enig i denne tilgang til "problemet"?

Jeg ser frem til at høre fra dig. ¨

De bedste hilsner,
mor til 2

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Nedsmeltninger og trods

Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...

Læs hele brevet og Helens svar


13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Voldsom separationsangst

Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2025 | Udvikling | 3 år

Svær børnehavestart - 3 år

Kære Helen, Jeg skrev til dig for ikke så længe siden om vores dreng J på...

Læs hele brevet og Helens svar


5. august 2025 | Renlighed | 3 år

Toilettræning - men ingen afføring

Kære Helen. Vi søger lidt hjælp ang. vores tvillinger på 3 år som vi lige...

Læs hele brevet og Helens svar


1. august 2025 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

En umulig ulvetime

Kære Helen. Så er det mig igen. Tak for svar sidst ift. lillesøster. Nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce