Svar: Kontakt - skal jeg være bekymret?

---

Kære Maria

Det er jo altid svært at vurdere børns kontakt, når man ikke kan se dem, men ud fra det du fortæller, så lyder det ikke som om at der er noget galt med jeres datters kontakt, snarere som om at hun synes verden omkring hende er mere spændende - end I forældre er ...

Med den alder hun har nu skal hun gøre begge dele. Hun skal kigge på jer, smile til jer bevidst, nyde at indgå i dialog så I skiftes til at pludre til hinanden osv. Hun skal putte sig ind til jer, når hun er ked af det, træt og hun skal falde til ro, når I svøber hende, luller hende osv.

Men hun skal også kigge på verden, hun bliver mere og mere bevidst om hvad der foregår omkring hende, hun bliver mere og mere bevidst om at bruge sig selv. Hun putter fingrene i munden, drejer hovedet bevidst efter lys og lyd, øver sig i at koordinere sine bevægelser mere, hun ser farver og former mere ...

---

---

... og mere tydeligt, fornemmer rummet hun er i osv. Det betyder at hun naturligt har brug for anden stimulation, hun har brug for at få lov til at opleve verden, bruge sine sanser osv. og således ikke kun brug for at ligge og putte i favn - selvom det er utroligt dejligt. Men hun har selvfølgelig brug for begge dele, så det er vigtigt at I oplever at hun kan begge dele.

---

---

Hvis du oplever at hun vægrer sig mod at være i arm generelt og at det er svært at have den tætte kontakt med hende, at hun helst studerer dig på afstand osv. så tal med sundhedsplejersken eller lægen omkring det igen, altid hellere spørge en gang for meget :o) Det er lettere for nogen der er vant til at stå med børn i hænderne at vurdere om kontakten er som den skal være, end det er som nybagt mor, sådan er det og det er okay.

Håber ovenstående hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

Viden om børn:

---