Svar: Lure - 5 mdr.
Kære Mette
Dejligt at høre at Merle nu er begyndt at sove langt bedre :o)
Hvorvidt hun skal have lov til at sove længe eller ej, kan der i princippet ikke siges noget helt entydigt om. Helt overordnet gælder naturligvis at børn skal have lov til at sove, når de sover - de sover, når de er trætte og har behov.
Derfor skal hun til en vis grad have lov til at regulere sit behov selv, men nogle gange, vil det være rigtig fint, at du 'piller' lidt ved hende, kærtegner hende lidt, rumsterer lidt omkring hende osv. for at se om hun ikke begynder at vågne. Det er som du skriver, vigtigt at søge for at hun er vågen og aktiv om dagen og ikke begynder at sove så meget i dagtimerne, at hun ikke sover om natten. Merle kan sagtens trives med at have sin egen rytme, men det er ikke sikkert at rytmen passer til jeres ønsker, behov og dagligdag og derfor må man nogle gange forsøge at regulere lidt ind ...
Lige netop omkring tidspunktet om morgenen, så synes jeg det lyder rigtig fint, hvis hun nogle dage sover til kl. 7. Her synes jeg ikke du skal vække hende tidligere, dagen kan fint hænge sammen, når hun vågner kl 7 .. måske faktisk endnu bedre, fordi hun så lettere kan holde sig vågen til en formiddagslur som ligger 9.30-10, hvilket vi jo har arbejdet på :o)
Hvis hun nogle dage vælger at sove en meget lang formiddagslur, så er det også okay, så må du se om ikke hun så kun sover en meget kort lur om eftermiddagen. Det er klart at rytmen vil ændre sig en del disse dage, men man må også være ...
... fleksibel. På samme måde, vil hun måske nogle dage sove en meget kort formiddagslur, men vil så tage en længere middagslur og det er også okay. Jeres dage kan jo af gode grunde ikke ligne hinanden fuldstændig, hendes søvn vil naturligt blive afbrudt, fordi I er nødt til at køre op at handle, skal i mødregruppe eller andet og så sover hun ikke som hun plejer, men må indhente behovet for søvn på andre tidspunkter.
Så som udgangspunkt skal du lige i øjeblikket tro på at hun selv kan regulere sit behov og viser det sig så, at hun begynder at sove meget om dagen og holder sig vågen om natten eller ikke kan sove før meget sen aften - ja så er situationen en anden og så må du vække hende lidt i dagtimerne.
Med hensyn til grøntsagsmos og grød, så er det en rigtig god idé at din datter får begge dele. Hun har brug for den variation af mad og både gryn og grøntsager er vigtige og giver hende forskellig næring.
Prøv som overgang at bruge lidt risgrød som basis med grøntsagsmos i/på, så hun på den måde får lidt grød. Når hun bliver 6 måneder vil det være rigtig godt, hvis du kan lære hende at spise havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Hun bør ikke kun spise grøntsager, men bør generelt lære at spise mere varieret - det kommer dog sandsynligvis stille og roligt i takt med at hun bliver ældre og udvalget bliver større :o)
Du kan prøve med hjemmelavet grød, du kan også købe færdiglavet grød til hende - det er nogle gange at børn bedre kan lide det ene fremfor det andet.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop
Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
Viden om børn:
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor











