Brev:
Skemad - antal måltider og rytme
Hej Helen
Jeg er så glad for at have mulighed for at kontakte dig. Jeg har tit læst din brevkasse og altid fundet gode svar. Vi har haft mange problemer med maden til vores tvillinger.
Lidt om vores tvillinger:
Først vil jeg lige fortælle om vores forløb, som har været temmelig hårdt i de første 6 måneder. Vi fik tvillinger d. 7. maj, som blev født i uge 38. Efter fødslen var vi indlagt i 1,5 uge, da børnene ikke ville spise og tabte sig. Særligt Caroline ville slet ikke tage bryst og fik derfor sonde, som fik hende i gang. Dette betød, at hun aldrig rigtigt ville ammes og har derfor fra start fået flaske. Nikolai kom hurtigt i gang med både bryst og flaske. Han får dog udelukkende flaske nu.
Efter vi kom hjem fra hospitalet tog Nikolai og Caroline flot på og der var ingen problemer. Da Nikolai blev 5 uger fik han konstateret pyrelus stenose og blev indlagt. Vores efterforløb var længere end normalt, og der gik ca. 1,5 måned, før vi blev udskrevet, og han var i trivsel. Han havde været svag før operationen, og det tog derfor lang tid for ham at komme sig. Men han er i meget fin trivsel i dag og får NAN HA1.
Da Nikolai var blevet opereret, fik vi problemer med Carolines trivsel. Hun begyndte at spise færre mængder pr. flaske og falde lidt af på sin vægtkurve. Det skal lige siges, at hun aldrig har været interesseret i mad og aldrig meldt sig til nogle måltider. Hun har kastet meget op og gylpet. Vi begyndte derfor at gå til ambulant kontrol hos diætist og børnelæge.
Alle undersøgelser har vist, at der ikke er noget galt med hende. Dog blev der konkluderet, at hun muligvis har en blød mavemund. Hun er derfor kommet over på enfamil, som afhjalp opkast og gylp med det samme. Lægen mener, at det er hendes ”appetittermostat”, som den er gal med, og at der er nogle børn, som ikke er så interesseret i mad. Diætisten foreslog, at vi skulle gå over til skemad, hvilket vi startede på, da de var ca. 5,5 mdr. Det viste sig at være et hit.
Caroline er meget glad for skemad – især kartoffelmos. Caroline får beriget sin mælk med maltodextrin og i sin natflaske får hun ¼ piskefløde i sin berigede mælk, for at hun skal tage på. Og det har virkelig hjulpet.
Jeg var inde og kigge på din side, da vi startede på skemaden, og fandt forslag til rytme, som jeg straks anvendte, da vi gik i gang med skemad, og den har virkelig fungeret godt for os ved ...
... to måltider dagligt kl. 12:00 og 18:00:
05 flaske
SOVER LIDT VIDERE
6:30 grød (det er vi lige begyndt på)
09 flaske
SOVER 9:30-11:30
11:30 kartoffelmos med pastinak, gulerødder og broccoli
13:00 flaske
SOVER 13:30-15:30 (her henter jeg vores store pige på 2,5 år i vuggestue)
16:30 flaske
18:00 kartoffelmos med pastinak, gulerødder og broccoli
19:30 flaske
21:00 puttes
24:00 flaske
Mit spørgsmål til dig er:
1) Vi har store problemer med at få dem til at spise grød om morgenen kl. 6:30. Der er ingen af dem, der vil have noget. Har du et forslag? Er det ok, at de ikke er oppe på mere end to fulde måltider (de fylder 7 mdr. d. 7 dec.)?
Jeg synes, at det er svært at vide, hvor hurtigt det med skemaden skal gå. De spiser 1 dl. hver af kartoffelmos pr. måltid, dvs. 2 dl. hver om dagen. De vil ikke have havregrød, øllebrød, eller fuldkornsgrød om morgenen. Jeg har sødet den med pæremos – det hjælper ikke. Risgrød har de før været glade for, så jeg tænker, om jeg skal prøve det igen, men så får de jo mere hård mave. Jeg er dog stadig ikke sikker på, at de har appetit om morgenen til dette. De virker uoplagte og trætte. Ud over dette får de ca. 400-500 ml. mme om dagen.
Har du et foreslag til en RYTME til os – det ville jeg sætte STOR pris på. Og er der andet mad, som jeg bør tilbyde i løbet af dagen?
2) Hård mave:
Nikolai har meget hård mave, og vi har forsøgt at give youghurt med svesker og pæremos om eftermiddagen ved 16:00 tiden før flasken. Men ingen af dem har lyst til det. Pæremos kan jeg få dem til at spise lidt af, men ingen af dem vil have yoghurt (Men det er som om, at de ikke rigtig kan rumme yderligere måltider i løbet af dagen end de to gange kartoffelmos. Nikolai plejer ikke være sart – han er meget glad for mad, men han vil også kun have to gange kartoffelmos.
Mht. til kop, så forsøger jeg at give Nikolai ekstra væske via kop, men han nægter at prøve. Han græder og vrider sig. Caroline er rigtig god til det og får næsten et helt snapseglas pr. måltid. Men Nikolai vil ikke drikke af kop. Han vil heller ikke af tudkop. Er der noget man kan gøre, eller er han bare ikke klar? Jeg vil jo gerne have mere væske i ham. Han er efterhånden heller ikke så ivrig efter flasken som førhen. Men får dog ca. 400-500 ml. om dagen. Han får lactulose i mælken.
Håber, at du kan hjælpe.
Katrine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder