Brev:
Kontaktsøgende, unormalt?

Hej Helen
Jeg er kommet sådan i tvivl om, jeg gør det rigtige for Julie - om jeg er der for meget eller for lidt...
Som du måske kan huske, så er situationen den, at Julies far og jeg er i gang med at blive skilt. Vi ejer stadig et hus sammen - hvor Julie og jeg bor - og han kommer et par dage om ugen. Rundt regnet er Julie vel sammen med sin far 8 timer om ugen. Vi har tidligere skrevet sammen om, at Julies far ikke er og aldrig har været primær omsorgsperson for Julie. Mormor og morfar er tættere knyttet til hende. Eksempelvis skal Julie til undersøgelse for hjertemislyd i næste uge, hvor mormor tager med sammen med mig, da Julies far ikke synes, han behøver være der.
Når Julies far er her, så er han ikke rigtigt til stede for hende. Han sidder ofte i et andet lokale end hende (arbejder ved computeren), eller snakker i telefon med sit arbejde. Det gør mig rigtigt ked af det på Julies vegne. Jeg ville så gerne, at han ville koncentrere sig meget mere om hende, når han endelig er her. Jeg har snakket med ham om det, og han lover og lover, men der er ingen handling bag ordene. Han kan godt se selv, at han har ikke har tilknytningen til hende, men han evner ikke at gøre noget ved det. Julie er glad for ham og omvendt, men han kan ikke sætte sig selv til side for hende - det indrømmer han selv. Han kan godt lege med hende i en halv times tid, men så keder det ham, og han går videre til noget andet, der på ingen måde inkluderer Julie.
Nogle gange føler jeg, at jeg skal kompensere for to personer. At jeg skal afbøde, at jeg har valgt så "uengageret" en far til hende. Men det er svært, for ikke at sige umuligt.
Men generelt så føler jeg, at jeg er der ...
... for hende, selvom samvittigheden nager mig, når jeg, igen, har bedt hende vente med en leg, fordi jeg lige skal tømme opvaskemaskinen eller lignende.
Problemet, hvis det da er et problem, er selvfølgelig, at Julie jo får megen fokus, når det kun er hende og mig, der går herhjemme (efter dagpleje og arbejde). Og det får mig til at spekulere på, om jeg ødelægger noget for hende rent socialt - og i så fald hvordan jeg kompenserer for/ændrer det.
Et af de eksempler på, hvor jeg kommer i tvivl, er: Vi går til gymnastik. Julie synes "gymnastik-damen" er fantastisk, så hun søger hende meget - især hvis andre børn leger med hende. Julie løber efter hende og klovner foran hende, for at hun skal se hende. Er det normalt? Eller er der noget, jeg gør forkert? Får Julie for lidt/for meget opmærksomhed i dagligdagen? Omvendt når vi så skal sige farvel til "gymnastik-damen", så afventer Julie meget mit signal om, at hun gerne må gå hen og give et farvelknus (som de andre børn gør). Hende, der underviser i gymnastik, er selv dagplejer, og det virker ikke som om, hun synes, det er et problem. Jeg bliver bare sådan i tvivl.
Jeg har spurgt Julies dagplejemor om, hvordan hun oplever Julie. Hun oplever Julie som en glad og velfungerende pige. En pige der gerne vil have megen fokus, men som også forstår, at det ind imellem også er andres tur.
Det er også min oplevelse, at Julie virker som en glad og velfungerende pige. Og en pige der også forstår og har stor empati for andres behov - faktisk har jeg været meget bekymret for (og er det stadig lidt), at hun ofte er den, der trækker sig, når andre vil have et stykke legetøj eller vil et eller andet.
Med venlig hilsen
Linda
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.




