Brev:
Er det bare så svært at være 2 år?
Kære Helen
Jonatan er nu blevet 2 år, med alt hvad dertil hører :-) Han stortrives i vuggestuen, leger godt med de andre, fint med motorisk og er langt fremme sprogligt (siger de). Fx kan han tælle til 10, og kan også hele alfabetet (!).
Selvom han taler godt, og kan give udtryk for mange ting, får han altså nogle raserianfald af en anden verden. Nogen gange ved vi hvorfor (hvis han har fået et nej!), andre gange kommer det som lyn fra en klar himmel. Han græder og skriger, kaster sig rundt på gulvet, banker hovedet ned i gulvet og kaster med sit legetøj. Vi er meget i tvivl om, hvordan vi bedst kan hjælpe ham, når han får det sådan.
Det vi gør nu, er først at prøve at spørge ham, hvad der er galt. Det får vi stort set aldrig noget ud af. Så siger vi ting som "jeg kan godt se at du er vred" og "Jonatan er vred og ked af det nu". Nogen gange er vi nødt til at holde ham, så han ikke kommer til skade, andre gange sætter vi os ved siden af ham og taler roligt til ham. Når vi ikke kan holde det ud mere, prøver vi som regel at aflede ham med en bog eller en sut. Det virker for det meste, men jeg er i tvivl om, om vi griber det rigtigt an. Skal vi hellere lade ham være og rase ud ...
... indtil det går over af sig selv? Får han "for meget" opmærksomhed ved at flippe ud?
Og er det en fase der går over af sig selv, eller der noget vi kan gøre?
En anden ting jeg gerne vil have et godt råd til er aftenputningen. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at lære ham at falde i søvn selv. Som det er nu får han nattøj på og maske (han har AB) og får børstet tænder nede i stuen. Så går vi op på hans værelse hvor han vælger 1-2 bøger som vi læser. Derefter lægger jeg ham i seng og slukker lyset. Jeg sidder ved siden af hans seng, så han kan nusse mit hår mens han falder i søvn. Nogen gange synger jeg også en godnatsang mens jeg sidder der. Det tager mellem 15 og 45 min til han falder i søvn.
Jeg påtager mig det fulde ansvar for, at han har fået den vane, og derfor vil jeg ikke vænne ham af med det "på den hårde måde" ved bare at gå ud af rummet. Er der ikke en blidere måde? Han er jo ved at være stor, og vi vil også gerne gøre ham til storebror snarest, så han kan vel godt lære at falde i søvn selv? Eller tror du, at han dropper "hår-nusse-vanen" af sig selv, så jeg bare skal nyde vores hyggestund så længe det varer? ;)
Glæder mig til at læse dit svar!
Kærlig hilsen
Mille.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.