SØVN - alt hvad du behøver at vide om barnets søvn, men som du har været for træt til at spørge om
26. august 2008


Jeg har valgt at give bogen "SØVN - alt hvad du behøver at vide om barnets søvn, men som du har været for træt til at spørge om" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Bogen Alt, hvad du behøver at vide om barnets SØVN, men som du har været for træt til at spørge om er skrevet af Anna-Maria Stawreberg, svensk journalist og mor til to.
Anna-Maria Stawreberg har skrevet mange artikler om børn og forældreskab og fik i 2006 Pampers Journalistpris for "Med barnets øjne". En artikelserie, hvor hun fulgte 3 babyer gennem deres første år.
Bogen Alt, hvad du behøver at vide om barnets SØVN, men som du har været for træt til at spørge om giver dig en bred viden om børn og søvn. Den er ikke en fast opskrift på, hvordan du skal gøre, hvilken metode du skal bruge, men en viden om søvn generelt. Bogen indeholder emner som:
- Barnets søvn
- Sovestedet
- Rutiner
- Mad og søvn
- Søvnproblemer
- Søvn-metoder
- Mareridt og Kaosnætter
- Forældres søvn
- Parforhold
Den oprindelige bog er svensk og indeholder henvisninger til flere amerikanske og svenske forfatter, søvnforskere og børnelæger. Den danske oversættelse indeholder derudover henvisninger til den danske sundhedsstyrelses retningslinjer og råd fra forbrugerstyrelsen - f.eks. omkring valg af seng og babyudstyr.
Bogen Alt, hvad du behøver at vide om barnets SØVN, men som du har været for træt til at spørge om er en fin bog om børn og søvn. Da jeg selv har skrevet forord til bogen vil jeg her citere lidt fra dette:
"Jo mere viden du har som forældre, jo bedre bliver du i stand til at handle og træffe nuancerede beslutninger. Anna-Maria Stawrebergs bog er en rigtig god bog til dig, der ønsker at finde den løsning som passer lige præcis til dig og dit barn. Jeg anbefaler den til alle, der ønsker at træffe deres egne valg og som gerne vil se meningen med det de gør".
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer

