Annonce

Annonce

Transport af nyfødte børn i bilen


17. juni 2022


Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at du transporter​er dit barn i en babyautostol. Det er den sikreste løsning, når du gerne vil transportere dit nyfødte barn i bilen. Ved et evt. sammenstød vil kraftpåvirkningen blive fordelt over hele barnets ryg og baghoved, da barnet sidder fastspændt med ryggen til kørselsretningen. Risikoen for alvorlige skader mindskes således betydeligt ved valg af babyautostolen.


Hvad er en Babyautostol


En babyautostol passer ofte til børn, der vejer ca. 0-13 kg. Den kan derfor bruges fra barnet er nyfødt og indtil barnet er ca.12-15 måneder gammel. 


Autostolen placeres, så barnet sidder med ryggen mod kørselsretningen, og derfor sidder godt beskyttet i tilfælde af en hård opbremsning eller kollision. Ved et evt. sammenstød vil kraftpåvirkningen blive fordelt over hele barnets ryg og baghoved, og risikoen for alvorlige skader mindskes betydeligt ved valg af babyautostol. 


Er det farligt for barnets ryg


Det er ikke skadeligt for et nyfødt barns ryg at bruge en babyautostol, og der findes ingen konkrete tilfælde af rygskader hos små børn ved normalt brug af babyautostolen. Det anbefales dog, at du kun bruger autostolen i bilen og ikke bruger stolen indenfor, eller feks. sætter autostolen i en indkøbsvogn, når du f.eks. skal handle ind.


Hvor længe kan barnet sidde i en babyautostol


De første par måneder kan babyautostolen bruges 30-45 minutter dagligt, og hvis I skal på en længere tur, kan jeres barn godt sidde i ca. 2 timer i autostolen, uden at der sker noget ved det. Det er dog godt, hvis du jævnligt kan få en hånd ind under barnets numse, løfte og ændre lidt på barnets stilling, da barnet ikke er i stand til selv at flytte på sig. Ligesom det er godt, hvis I kan holde pauser undervejs på en længere tur og her tage barnet helt ud af stolen.


Hvordan skal selerne i autostolen sidde


Når du spænder dit barn fast med autostolens seler, så er det vigtigt, at de er strammet til, så du lige kan få en flad hånd under. Sidder selen for løst, vil der være en risiko for, at barnet ikke bliver holdt tilstrækkeligt på plads, hvis der sker en ulykke.


Sørg for at tjekke og spænde selerne rigtigt hver gang, og tjek også ...


Annonce

... at selerne ikke er snoet.



Hvad gør jeg, hvis mit barn græder, når vi kører


Hvis dit barn bliver meget ked af det og urolig, så er det vigtigt, at du kører ind til siden og parkerer et sted, hvor du med ro kan tage barnet ud af stolen, give lidt mælk og lidt trøst, hjælpe med stillingsskift osv. Og så kan I køre videre, når der igen er ro på situationen, og du igen kan holde din opmærksomhed rettet mod trafikken.


Hvad gør jeg, hvis mit barnet er født for tidligt


De fleste børn kan godt transporteres i en babyautostol, selvom de er født små. Vælg en babyaustol, der kan lægges ned, så barnet ikke sidder for meget, men i stedet ligger lidt mere vandret.


Hvis dit barn har særlige helbredsproblemer, der gør, at det ikke kan sidde i en babyautostol, så findes der særlige modeller af autostole, der er godkendt til transport af disse børn, så barnet stadig kan ligge helt ned og være tilstrækkeligt fastspændt.


Hvornår er barnet vokset ud af babyautostolen


Dit barn er vokset ud af babyautostolen, når barnets hoved begynder at stikke op over kanten på stolen, eller når vægtgrænsen er overskredet. Det sker ofte mellem 8-15 måneder, afhængigt af hvor hurtigt dit barn vokser. Det er barnets størrelse (vægt og længde), der afgør, om austolen passer, ikke barnets alder. 


Vær opmærksom på, at i i-Size autostole (godkendt med ECE R129) skal børn sidde bagudvendt, til de er mindst 15 måneder gamle.


Skal barnet sidde på for- eller bagsædet


Hvis I er to voksne i bilen, så anbefales det, at den ene sidder på bagsædet sammen med barnet. På den måde kan den ene tage sig af barnet og den anden koncentrere sig om trafikken. 


Hvis du kører alene med barnet, kan det være en fordel at have babyautostolen ved siden af dig på forsædet, fordi du så bedre kan holde øje med barnet - MEN så skal airbaggen i passagersiden være koblet fra!


Du kan læse mere om reglerne for børn og autostole på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside her


Bedste hilsner


Helen


Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce