Annonce

Annonce

Babyer registrerer smerte som voksne


19. september 2018


Tidligere har man fejlagtigt troet, at babyer ikke kunne f​øle smerte på samme måde som voksne - nogen har hævdet, at babyers hjerne ikke var udviklet til at kunne føle rigtig smerte, og at der snarere var tale om en refleks - men nye undersøgelser viser, at dette ikke er tilfældet, tværtimod!



I 2015 kom et studie fra Oxford University - og dette studie er nu blevet bekræftet af et opfølgende studie fra 2018. Det skriver ScienceDaily 11. september 2018.



Studierne viser, at babyer oplever smerte på samme måde som os. Derudover viser studierne, at bababyer er mere sensitive overfor smerte, end man ser hos voksne.



Studierne er lavet ved, at man har set på hjernescanninger af 10 raske nyfødte børn i alderen 1-6 dage, og har sammenlignet resultaterne med hjernescanninger af 10 raske voksne i alderen 23-26 år.



Babyerne blev placeret i en MRI scanner. Man udvalgte de helt nyfødte børn, fordi de har tendens til at sove mere og dybere - imens de ligger og bliver scannet - sammenlignet med ældre børn, der naturligt vil være mere urolige.



Imens babyerne sov, tog forskerne en spids pind og "stak" babyerne under fødderne, som hvis man stikker med en blyant. Scanneren tog samtidig billeder af hjernen, så man fik et detaljeret svar på de smertestimuli, som barnet blev udsat for. Efterfølgende gjorde man det samme hos de voksne deltagere - man stak på samme måde de voksne under fødderne, for at få en forståelse for de voksnes smertegrænse.



Forskerne fandt, at hos 18 ud af de 20 hjernegrupper, der ialt blev scannet, så var reaktionen ens hos både børn og voksne. Derudover fandt forskerne, at babyer reagerer på meget mildere stimuli end de voksne, hvilket forskerne ser som udtryk for, at babyers smertegrænse er lavere end voksne.



En undersøgelse offentliggjort i Neonatology i 2014 viste, at spædbørn i neonatale ...


Annonce

... intensivafdelinger gennemsnit oplevede 11 smertefulde producerer hver dag, - og halvdelen af børnene fik ikke smertestillende medicin. Undersøgelser som børn f.eks. kan opleve smerte ved er f.eks. blodprøvetagning, temperaturmåling, sugning, sondeanlæggelse og lignende.



Spædbørn er særligt sårbare, fordi de ikke kan fortælle os, når de føler smerte. De kan kun kommunikere ved at græde og nogle gange bliver gråden tolket som ubehag, sult eller træthed, men hvor der rent faktisk kan være tale om smerte. Det er derfor, vigtigt at man undersøger mere omkring, hvordan babyer reagerer på og oplever smerter.



Her i 2018 har forskerne så undersøgt nærmere. I undersøgelsen fra 2015 anvendte man funktionel magnetisk resonansbilleddannelse (fMRI) for at vise, at smertereleateret hjerneaktivitet hos børn og voksne er ens. I undersøgelsen fra 2018 har man set på DPMS, som er et netværk af hjerneområder, der fungerer sammen for at regulere de sensoriske input til centralnervesystemet og de adfærdsmæssige reaktioner på smerte. Den nye undersøgelse har gjort det muligt at indentificere det neurale netværk, der hjælper med at kontrollere babyens hjernesaktivitet, når det reagerer på smerte på samme måde som voksne. Man har ved den nye undersøgelse fået bekræftet, at spædbørn reagerer på smerte på samme måde som voksne.



Spædbørn og babyer føler smerte på samme måde som os - og det er vigtigt, at vi tager hensyntil dette, når vores børn skal igennem forskellige undersøgelser, skal have taget blodprøver og lignende. Barnet kan ikke selv fortælle, at det gør ondt - men hjerneskanninger kan vise, at børn har lige så ondt, som vi selv har i disse situationer. Og dit barn er måske mere sensitiv overfor smerten end du er...



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Produktnyheder

Voksetillæg i børnesko

Børnesko skal altid købes med et voksetillæg på 1-1,5 cm. Om barnet skal have 1 eller 1,5 cm tillæg afhænger af skostørrelsen og typen af sko. Eksempelvis er det svært for helt små børn at gå i sko, der er 1,5 cm for store. I det tilfælde vil 1 cm være nok. Generelt er der brug for lidt mindre ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Julekalender-nyhedsbrev

med nye præmier hver dag

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annoncer

Annonce