Annonce

Annonce

Svar: Problemer med indkøring og afvænning af flaske


14. december 2022

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære MK

Tak for dit brev og din tilbagemelding :) Det lyder virkelig hårdt, at jeres dreng skal være så ked af det, at han bryder fuldstændig sammen, har kastet op og stadig virker til ikke rigtigt at kunne finde trøst og ro ved dagplejer.. Hvis ikke jeg fra dit tidligere brev vidste, at I kendte dagplejer, storesøster havde gået der og I var trygge og glade for hende, så ville jeg faktisk foreslå at skifte til et andet sted - men netop fordi I har rigtig god tillid til stedet og lyder til at kommunikere godt med dagplejer - og hun faktisk lyder til at være rigtig sød, tager imod jeres dreng med knus, kram, tilbud om at sidde på skødet osv. så lyder det okay.

Hvordan har han det hjemme, når og hvis I går fra ham? Jeg tænker på, hvis du f.eks. skal handle, og han bliver hjemme sammen med far og storesøster - reagerer han der på, at du går? Kender han sine bedsteforældre rigtig godt, ses I ofte? Hvis I gør, hvordan har han det så med, at de er sammen med ham, og mor og far ikke er til stede.. og gør det nogen forskel om storesøster er der, eller om han er alene, altså kan han spejle sig i hende og hendes reaktion og finde trøst i dette?

Jeg spørger, fordi det naturligt kan sige lidt om, hvordan han generelt har det med separation, altså med at skulle være adskilt fra jer forældre. Det er helt naturligt, at børn i løbet af deres udvikling bliver bange for forskellige ting. For børn under 2 år er det f.eks. naturligt med separationsangst, og barnet vil ofte klynge sig til mor og far, hvis man er fremmede steder. Barnet vil helst sidde på skødet hos mor og far, og fra denne trygge base observere verden, og barnet vil her spejle sig i sine forældre. Hvis man signalerer, at alt er trygt og godt, og barnet ved, hvor basen befinder sig, så vil barnet gradvist begynde at udforske verden og stille og roligt blive tryg ved dette.

Børn under 2 år kan f.eks. også være bange for høje lyde - det kan være legetøj, som larmer eller en person, der pludselig griner voldsomt. Når der pludselig opstår en uventet høj lyd, så kan barnet begynde at græde. Også her er det vigtigt, at man signalerer ro, og betrygger med ord, kærtegn og nærhed, og barnet finder stille og roligt ud af, at de høje lyde ikke nødvendigvis er farlige.

Det er også sådan, at børn har brug for kontakt til vigtige voksne for at udvikle sig i sund og god retning. De har brug for primære omsorgspersoner, som er deres forældre, og så har de brug for sekundære omsorgspersoner, som træder til, når forældrene ikke er til stede - og det kan f.eks. være en bedsteforælder eller en dagplejer.

Det tager tid at knytte sig til en anden, og tilknytningen sker via den måde, vi er sammen med barnet på, støtter, guider, trøster, beroliger, hjælper - og når jeres dreng skal passes af dagplejer, er det derfor helt naturligt, at han har brug for tid til at lære hende at kende og føle sig tryg ved hende. Det sker ikke på 14 dage, og derfor er det rigtig godt, at du har tid til og mulighed for at give ham en længere indkøring. Det har her også stor betydning, hvordan du har det med at aflevere ham, og at du som nævnt oplever at have et tillidsfuldt forhold til dagplejer - fordi jeres dreng vil spejle dette. Hvis han mærker, at du er utryg ved at aflevere ham og utryg ved at gå fra ham, så vil han naturligt tolke dette, som at noget er galt, at det ikke er godt for ham at være der, og så vil han naturligt protestere og søge at komme med dig.

Men igen - du skriver jo netop, at du er tryg ved dagplejer, ved stedet, og du har igen og igen været hos ham og signaleret, at det er et trygt og dejligt sted at være...

Hvordan er han motorisk? Du fortæller, at han er en fysisk stor dreng på ca. 12 kg og 88 cm - bevæger sig han omkring eller sidder han meget stille... hvis han sidder meget stille, så kan det naturligt gøre dagplejeverdenen lidt sværere for ham, for han kan ikke flytte sig og ikke trække sig væk, hvis han synes, de andre børn larmer, eller han på anden måde føler sig presset og har brug for at holde afstand. Hvis det er tilfældet, så skulle I måske arbejde på at styrke ham motorisk, lave nogle øvelser med ham, styrke hans balancecenter med masser af tumlen, sving, gyngen, koldbøtter... At have følelsen af at have kontrol over sin krop er også med til at give mod:)

Har han haft problemer med ørerne? Har I på fornemmelsen, at han er lydsensitiv? Måske har I på fornemmelsen, at han faktisk hører ekstra godt? Nogle børn hører meget og har rigtig svært ved at lukke ned for støj. Evnen vil har til at lukke lyde til og fra, er det som om, at nogle børn udvikler sent, så de hører alt - og når det sker, så vil det naturligt være ...


Annonce

... meget overvældende at være i dagplejen, hvor der naturligt er rigtig mange lyde, meget baggrundsstøj osv. Hvis man forestiller sig, at hans lydbillede på en eller anden måde er overstimuleret eller på overarbejde, så kan det naturligt forklare, hvorfor han reagerer så voldsomt - han vil dog naturligt også reagere på andre situationer f.eks. familiefester, større arrangementer, indkøb i stormagasiner osv.

Det er mere for at sige, at det også kan være en forklaring, som man kan kikke efter - måske en overvejelse værd at medtænke hans generelle sanseapparat, og om der kunne ligge en forklaring der.. Børn oplever verden gennem alle deres sanser, og al​le sanser skal på en gang både stimuleres og ikke overstimuleres, for at barnet udvikler sig i bedst mulig retning. Verden er et bombardement af sanser.

Alle sanseindtryk skal modtages, bearbejdes, fortolkes af barnets hjerne - og de skal omsættes til tanker, bevægelser og handlinger. På den måde bliver barnet i stand til at kunne reagere hensigtsmæssigt i forhold til sin omverden. Jeg ved ikke, om dette kan spille ind hos jer, og jeg er også imod at sætte mærkater på børn, men I jeres søgen efter forklaring og ønske om at kunne hjælpe ham bedst muligt, så kunne var dette måske en overvejelse værd...

Det er rigtig svært at vide, hvad der sker hos jer og for jeres lille dreng, og måske er det bare tiden, som skal have lov til at arbejde. Det er godt, at ledelsen af dagplejen nu har fået syn for sagen og erkender, at jeres situation ikke er, som man oftest ser, og at der nu er plads og hensyn til dette :)

Med hensyn til flaske, så er de fleste børn mellem 13-15 måneder, før de slipper flasken helt, så I har tid nok at løbe på. Og det vil være rigtig godt, at I giver ham flaske aften og sen aften - og så må I efter 1 års alderen prøve at vurdere, om han vil have lettest ved at slippe aftenflasken eller drømmeflasken først. Umiddelbart kunne det godt lyde som om, at drømmeflasken vil være den flaske, som hos jer bliver i længst tid, og det er helt okay. Den kan være med til at sikre, at han ikke vågner midt nat eller tidlig morgen og søger flaske.

Jeg anbefaler ikke, at man fortynder mælken. Han har brug for sin mælk og de næringsstoffer, som mælken giver ham. Når I skal vænne ham fra flasken, så er det derimod en god idé at trappe ned i mængde, så han får mindre og mindre, præcist som I også har forsøgt. Det er her vigtigt samtidig at sikre væskebehovet i løbet af dagen. Han er en fysisk stor dreng, og hans væskebehov er derfor naturligt stort. I skal regne med, at han skal drikke ca. 100 ml pr. kg, hvilket hos jer vil svare til 1200 ml. i døgnet. Sveder han meget, kaster op eller lignende, vil væskebehovet være større.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg synes ikke, at I skal skære ned i mælken aften og sen aften lige nu, men vågner han og søger flasken kl. 03, så må I gerne forsøge at holde mængden her på så lidt som muligt. I må meget gerne bibeholde godnatgrøden for at sikre, at han ikke vågner om natten, fordi han reelt er sulten.

Hvis han vågner kl. 05 og alligevel ikke kan falde i søvn igen, så er det en overvejelse værd at stå op med ham for at undgå flaske - men - han bør dog ikke tilbydes noget at spise kl. 05, fordi hans indre ur så vil vænne sig til tidlig morgenmad. Han vil derfor begynde at vågne kl. 05, fordi han reelt er sulten på dette tidspunkt. Derfor er det en god idé at holde fast i, at morgenmad ikke gives før f.eks. 06.30-07.00, eller hvornår I normalt spiser morgenmad hos jer...

Hvis han virker tørstig kl. 05 og vil kunne sove videre, hvis han der har fået lidt at drikke, så kan I også give ham lidt vand. Det kan gives af en drypfri kop, drikkedunk eller lignende, som han på sigt vil lære selv at kunne tage, hvis han vågner og er tørstig - og derefter så lægge sig til at sove igen. Det kan være rigtig rart for jer, hvis han på den måde kan gøres selvhjulpen, så det ikke er noget, I behøver stå op til i fremtiden...

Til sidst vil jeg lige nævne, at det er vigtigt, at han spiser mange måltider hele dagen igennem og får så varieret en kost som muligt. Du nævner, at I har forsøgt at skære ned på mængden i flasken for at han "ikke skulle få for mange kalorier", men han har brug for kalorier. Han er på ingen måde for tyk - han ligger på 25 percentilen i vægt og højde, og det er super flot. Han har brug for forskellige fedtstoffer og mange næringsstoffer hele dagen igennem og hans indtag af mad kan naturligt også spille ind på hans humør og overskud:)

Jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre på vej - synes jeg er kommet omkring rigtig meget, så forhåbentlig kan I bruge dette:)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce