Svar: Søvn og trivsel - 21 mdr.

---

Kære Sarah

Tak for dit brev, din fine beskrivelse af lillebror og alle dine tanker - jeg vil naturligvis gerne give lidt tanker med retur :)

Når jeg læser din beskrivelse, så er min umiddelbare tanke, at det hos jer godt kan handle om alder og udvikling. Netop i 18-20 måneders alderen oplever mange forældre, at deres barn får svært ved at overgive sig til søvnen, og at barnet også kan vågne op med skrig og gråd om natten. Det hænger sammen med, at børn i denne alder begynder at få lidt farefornemmelse, altså en fornemmelse for at verden ikke bare er sjov og ballade, men faktisk kan være lidt farlig.

Jeres dreng er begyndt at gå og kan nu bevæge sig mere og mere selvstændigt omkring. Han klatrer op, oplever, at han ikke selv kan komme ned. Han begynder at løbe og falder og slår sig... Han møder også modstand fra andre børn - de tager legetøjet fra ham, de skubber til ham, nogle børn bider i denne alder.. Og han møder modstand fra jer, I siger mere og mere "nej!" i løbet af dagen, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen... alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når han skal sove.

Det gør det svært for ham at koble fra og slippe dagen - og dermed svært for ham at falde i søvn, og samtidig bliver alle hans oplevelser bearbejdet, når han sover. Du fortæller, at han siger, at han er bange, og han skriger, græder utrøsteligt, vil op og peger ud af rummet - og det lyder for mig som om, at når det er puttetid, når han skal ned i sin seng, lyset slukkes osv. så strømmer der billeder af dagen ind i hans sind, som skræmmer ham, og som på en eller ande måde sender besked til hans nervesystem om, at han ikke er i sikkerhed - og derfor søger han jer ekstra. Og det virker. Når han sover hos jer, så falder han trygt og roligt i søvn, han græder ikke, og han sover langt bedre om natten... Derfor er det rigtig godt, at I lytter til ham, og det behov han har. Jeg tænker, at det er med til at give hans nervesystem ro.

Når det så er sagt, så er det dog også vigtigt, at I medtænker, hvordan I reagerer, når han siger, at han er bange. For I skal naturligvis gøre ham tryg, og det gør I f.eks. ved at sige "alt er okay, jeg er her, passer på dig, sove nu" eller lignende - tale på en måde, hvor I beroliger og betrygger, men ikke forstærker hans uro og angst. Det er f.eks. vigtigt ikke at gå rundt og vise ham, at døren er låst og hasperne er på vinduet, fordi det vil være med til at forstærke angsten, fordi det signalerer, at der er noget derude, som I skal beskytte jer imod.

Da han ikke er ældre end han er, så bruger han naturligt ordet "bange", fordi det er det ord han kender - men det betyder ikke nødvendigvis, at han altid er bange. Det kan også være udtryk for, at han er usikker i en situation, bliver forskrækket, at noget er uvant, og han søger jeres bekræftelse i, at det ikke er farligt.. uden at der er tale om, at han er bange. Her skal I være opmærksomme på, hvordan I reagerer, for hvis I sætter ord på "bliver du bare så bange nu" eller lignende, så vil dette naturligt godt kunne være med til at forstærke hans følelse af at være bange - og forstærke brugen af netop det ord.

I skal også være opmærksomme på, hvordan I reagerer med jeres kropssprog og mimik, for da han ikke er ældre, end han er, så vi han naturligt spejle jer og jeres reaktioner. I nævner, at han søger ekstra meget kontakt, helst vil sidde på skødet osv. og også i løbet af dagen kan virke ekstra klyngende.. og her er ...

---

---

... det vigtigt at finde balancen mellem at være den trygge base, men samtidig også støtte ham i, at han godt kan selv. Det kan være ved at sige "hov, op igen" eller "pyt med det" eller lignende. Og på den måde hjælpe ham med at komme videre, uden at han hver gang behøver op i favn, på skødet osv. men med et blik og lidt på afstand og med ord kan hjælpes videre.

Hvis han f.eks. bliver forskrækket over en for ham voldsom lyd, så kan I f.eks. hjælpe ham ved at sige "hov, sikke en høj lyd, kan du også lave en høj lyd", og på den måde komme væk fra at blive bange og gøre høje lyde okay. Nogle gange kan det også hjælpe ham at vise ham, hvad der laver en høj lyd - hvis han f.eks. bliver bange for køkkenmaskinen, for naboen, der tænder en motorsav, eller for lyden af et tårn af klodser der vælter - så tag ham med hen at kikke på det, som laver larm, og tale med ham om det, se det, forstå det. Er det et tårn af klodser, så sig "Bum! sagde klodserne", prøv at stable nogle klodser og lad ham være med til at vælge tårnet og på den måde finde ud af, at det ikke er farligt, det er ikke en farlig lyd.

Når han skal puttes, så vil det være rigtig godt at medtænke, hvordan I kan give ham lidt af det han søger, og som giver ham tryghed - nemlig jer og f.eks. duften af jer, følelsen af at I er lige i nærheden. Det kan være godt med en klud, en bamse, et pudebetræk, en aflagt t-shirt eller lignende, som kan han puttes med, som minder om jer og som dufter af jer, så han stadig føler, at han har dette tryghedselement med sig.

Det vil også være rigtig godt at have et fast putteritual med f.eks. godnatlæsning, godnatsang og måske en snak om dagen, hvor I taler om noget af alt det, som han har oplevet hele dagen igennem. Fortælle ham en lille historie om sig selv og komme lidt ind på alt det, som har været dejligt og måske også det, som har været lidt svært. Så I på den måde får bearbejdet noget af hans tankemylder, før han skal sove. Det ritual I har lyder således fint, og det er super, at han falder i søvn i egen seng, men stadig kan putte sig ind til jer om natten, når han har behov for det.

---

---

Det er altså naturligt, at børn i jeres drengs alder kan være bange, og det er vigtigt at tage denne følelse alvorligt, men også forsøge at hjælpe ham videre i situationer, hvor han naturligt bliver bange eller føler sig usikker. Da det lyder som om, at adskillelse lige nu er ekstra svært for ham, så vær opmærksom på, at I sætter ord på, når I f.eks. går - at I altid siger farvel og ikke pludselig bare forsvinder. Fortæl ham også, at I kommer tilbage igen. Hvis en af jer ikke er hjemme, så sæt ord på, hvor den anden er henne, og at mor/far/storebror kommer igen.

Han kan også have glæde af, at I nogle gange hjælper ham videre ved f.eks. at sige "kom, lad os sætte os og kikke i en bog". Det er ikke for at negligere hans følelser, men fordi du fortæller, at han kan sige "jeg er bange" flere gange dagligt, og jeg tænker, at det nogle gange måske kan hjælpe ham videre, hvis I kan dreje fokus på noget andet, som er hyggeligt og rart - og han så samtidig kan spejle sig i den ro, som I naturligt signalerer.

Det kan også være en god idé at læse bøger om børns følelser. Forlaget Bolden har en bogserie, der hedder "Min lille bog om følelser", og hvor der er en bog til hver af disse følelser: Frygt, kærlighed, tristhed, glæde, generthed, jalousi, vrede, stolthed...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---