Svar: Skiferie, tandbørstning efter drømmemåltid
Kære Ida
Tak for dit brev :) Det lyder rigtig dejligt med en skiferie!
Det lyder dog også koldt, hvis de har lovet ned til minus 17 grader, og jeg vil derfor tage mine forbehold i forhold til at tage jeres datter med ud på langrendsture og lignende...
Det anbefales normalt ikke, at børn sover ude, hvis det er mere end minus 10 grader. I en alder af 7.5 måned kan I ikke regne med, at jeres datter reagerer og giver lyd fra sig, hvis hun får det for koldt, og det er stadig svært for hende at regulere sin temperatur.
Det kan godt være, at der er andre regler i Norge, og I må tale med dem om anbefalingerne, når I kommer frem. Jeg tænker umiddelbart, at en pulk jo ligger direkte på sneen og derfor hurtigt kan blive meget kold. Det er vigtigt, at den er isoleret godt i bunden, og at jeres datter derudover ligger godt og lunt pakket ned.
I skal være opmærksomme på solen og solens stråler, der kan blive reflekteret i sneen og hun kan f.eks. få forbrændinger i ansigtet... jeg ved at man kan få "lukkede pulke", men jeg ved desværre ikke, om de dækker tilstrækkeligt for solen...
Det er også vigtigt, at den der står på ski med pulken er en habil skiløber, hun tåler naturligt ikke, hvis I vælter og pulken drejer/triller rundt... Samtidig skal I også overveje, hvor meget det ryster og bevæger sig, der hvor I står på ski. Det er vigtigt, at hun ligger rimeligt stabilt og ikke "hopper rundt"...
Hvis I vælger at tage hende ud, bør det ikke være for lang tid af gangen. Du nævner selv, at det vil være små ture og det lyder som en god idé. Jeg tænker, at I ikke bør være ude mere end 1-2 timer af gangen, og I skal naturligvis hele tiden sikre jer, at hun ikke virker kold og generelt virker tilpas:)
Med hensyn til tandbørstning, så lyder det rigtig fint, at I børster hendes tænker (eller tand:)) to gange dagligt - morgen og aften. Og som udgangspunkt så bør tænderne blive børstet efter barnet har fået mælk, fordi mælkesukkeret kan påvirke tænderne ... MEN der er jo flere hensyn end 'bare tænderne' at tage - det er f.eks. også vigtigt at jeres datter forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart, ligesom hendes nattesøvn ikke bør blive afbrudt af tandbørstning...
I en alder af 7.5 måned er behovet for ...
... mælk naturligt stadig højt, og de fleste børn vil i denne alder have behov for mælk både aften, sen aften, tidlig morgen og inden middagslur. Det er hensigtsmæssigt at mælkeindtaget ligger netop på ydertidspunkterne (sen aften og tidlig morgen) for at give plads til anden og mere sufficient mad.
Det vil være rigtig godt, at I lige nu børster tænderne grundigt før hun puttes, og når hun så har brug for mælk efterfølgende, så får hun dette. Mælkesukkeret vil ikke skade tænderne på samme måde, når tænderne er rene, som hvis der sidder madrester på tænderne...
Det er naturligt, at hun lukker munden for tandbørsten, det er en helt naturlig refleks og hun forstår ikke, hvad det er I laver med tandbørsten. Nogle gange kan det hjælpe at bruge en kombineret tandbørste og bidering og lade hende selv gumle lidt på den, så hun vænner sig til den. Det kan også være en idé at forsøge om hun bedst accepterer tandbørsten, når hun ligger ned eller måske sidder på skødet - prøv jer frem:) Nogle bør har også glæde af at blive sat foran et spejl, så de kan se, hvad det er der foregår, andre har glæde af at man sætter barnet foran sig og selv åbner munden, så barnet kan spejle sig i den voksne...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til juniordyne, så er det korrekt at Sundhedsstyrelsen først anbefaler juniordyne fra 1 års alderen og som udgangspunkt er det jo en god idé at følge de officielle anbefalinger:) Der er dog forskel på børn - nogle børn er fysisk store, og et barn på 7 måneder kan fysisk være lige så stort som et barn på 12 måneder, jeres datter lyder til at være meget gennemsnitlig:) Der er også forskel på børns motoriske udvikling. Nogle børn kravler jo tidligt og er motorisk aktive og kan sagtens flytte sig og ændre stilling langt før, de bliver 12 måneder, og andre kan først efter 1 års alderen... Jeg tænker derfor, at det hos jer må afhænge lidt af, hvordan du generelt oplever din datter.
Undertøj og nattøj i uld kan være en god idé, fordi det giver jeres datter mulighed for at regulere sin temperatur - og stadig blive holdt varm, når og hvis hun sparker dynen af. Men det giver naturligvis ikke samme tynge omkring kroppen, som en dyne kan gøre:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke og rigtig god ferie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.