Annonce

Annonce

Svar: Mad og rejse


11. marts 2014

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Hej med jer

Det lyder vel nok dejligt med en rejse til Thailand! :)

Det er dejligt at I er kommet godt igang med skemaden. Det lyder som om at lillepigen er glad for majsgrød, og at I har ramt det rigtige tidspunkt at starte. Det er super fint at hun nu spiser ca ½ dl. grød dagligt. Det er fint, hvis dette indtag ligger f.eks. til frokost og du må gerne begynde at give ½ dl. grøntsagsmos om aftenen, så hun nu får 2 måltider dagligt.

Hvis hun kan spise ½-¾ dl. grød eller mos, så må du gerne give hende dette, men det er fint stadig at holde mængden lidt nede, så der stadig er plads i maven til mælken. Det er bedre at give hende ½-¾ dl. skemad og hun så drikker flaske efterfølgende, end at give hende 1-1½ dl. skemad og hun så afviser flasken.

Når man rejser med små børn, så er det ofte en god idé at have lidt mad med hjemmefra og jeg vil anbefale jer at købe et par grødprodukter, som skal blandes op med kogt vand. I kan også købe grød og mos til babyer i Thailand, som kan bruges, så I behøver ikke fylde kufferten med babymad, men lidt er rart at medbringe selv.

Jeg vil anbefale at I køber en rejse-el-kedel. Det giver jer mulighed for at koge lidt vand fra flaske og bruge dette til både skemaden og til modermælkserstatningen. Det er praktisk på hotellet eller i lejligheden, at I ikke behøver gå ud i byen for at lave mad eller flasker til hende. Vandet skal naturligvis være fra flaske, som I skriver, hun bør ikke få vand fra hanen.

Hun må godt når hun bliver 6 måneder få lidt frisk moset frugt og I kan f.eks. købe banan, mango og papaya, som hun kan få most på sin grød eller I kan skære det i større stykker, prøve at lade hende sutte på det imens I holder det. Det vil hun sikkert nyde. Det er rigtigt, at det er en god idé at købe frugt, som skal skrælles og som I selv skærer ud, fordi I så er sikre på at det ikke er skyllet i urent vand.

I må meget gerne begynde at variere mellem de forskellige grødtyper, så hun nu ...


Annonce

... begynder at få mere "fnugget" grød og grød med mere struktur. Det kan være f.eks. hirsegrød eller quinoagrød, som er lavet på flager - eller hun kan nu begynde med lidt havregrød, som har mere bid. Det er ofte en fordel at starte med den lidt fnuggede grød som overgang.

Grøntsagsmos kan laves af stort set alle typer grøntsager og stille og roligt skal hun begynde med lidt kød eller fisk i grøntsagsmosen. Det kan dog vente til I kommer hjem. Men I må gerne starte op med lidt mos allerede nu, så hun stille og roligt vænner sig til det. I kan også finde grøntsagsmos på glas i Thailand og ellers kan I sandsynligvis bede restauranten på hotellet eller hvor I nu skal være om at koge f.eks. lidt gulerodsmos til hende. I kan også medbringe et par glas med babymos hjemmefra, men I skal være opmærksomme på at det ikke er altid at glassene kan holde til trykket i kabinen og mosen derfor kan flyde ud i kufferten... Det kan være bedre at medbringe det i håndbagagen og det burde ikke give problemer, når man har en baby med...

Hendes behov for mælk er det samme som det hele tiden har været - altså hun skal have samme antal flasker, også selvom hun starter op med skemad 2 gange dagligt. Skemaden kommer ud over det vanlige indtag af mælk. Derudover skal hun have vand af kop sammen med sin skemad og lærer stille og roligt at drikke vand og at drikke af en kop. I starten vil hun ikke drikke ret meget vand af koppen, fordi hun vil koncentere sig om at fide ud af teknikken og der vil ofte ryge en del forbi munden.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis hun derudover virker tørstig eller du fornemmer at hun begynder at mangle lidt væske, at hendes urin f.eks. virker koncentreret, så kan du give hende en flaske ekstra med modermælkserstatning eller du kan tilbyde hende vand i flaske. Det er helt okay at tilbyde hende ekstra mælk eller vand, når I er et sted, hvor det er meget varmt.

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Og rigtig god rejse og rigtig god ferie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:

6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.

Rejse med lille baby

Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce